Det virkede som sådan en god idé i sin tid. Det der med at adoptere en seniorkat. For jeg var kun 24, og jeg var stadig studerende, og jeg er af den holdning at kæledyr er for livet, så jeg ville helst ikke binde mig alt for mange år, når jeg nu ikke vidste, hvad min fremtid ville bringe. Det virker lidt dumt nu. Nu, hvor det første, jeg gør hver eneste morgen, er at tjekke, om Frank
(Disclaimer: Jeg skrev et indlæg med samme titel d. 5. januar sidste år. Men der havde jeg altså regnet forkert, for det var kun seks år).
I dag for syv år siden ringede det på min dør, og en grå pelsklump blev leveret med mad, toilet og instrukser om at passe godt på ham. De første tre dage gemte han sig under min seng, men vi blev hurtigt gode venner, og i dag bliver jeg lidt mut,
Der var vist ikke så mange, der bemærkede det. At ugens WTF-indlæg faktisk kom på en mandag i stedet for i dag, hvor det plejer. Jeg var lidt rundt på gulvet i går. Tåget. Først på morgenen havde jeg en aftale med dyrlægen for tredje gang på lige så mange uger. Franks forpulede ører
Det er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg har svaret. 1.743,75 kroner betalte jeg i dag for at tage verdens sureste kat med mig hjem fra dyrlægen. Med forbinding om benet og blod ned ad poten. Besøg et af tre, i øvrigt, på bekostning af både stafylokokker og svamp i det venstre øre. Han kommer til at ignorere mig de næste par dage, fordi jeg egenhændigt bærer skylden for de lidelser,
Sneglen kører ugentligt med sin populære fredagsfølger, og flere af jer har givet udtryk for, at det kunne være sjovt, hvis jeg lavede noget lignende med Frank. Jeg har været meget insisterende på, at det ville være møgkedeligt, eftersom katte sover 18 timer i døgnet, men der bliver ved med at komme opfordringer alligevel. Så nu er I
Det er ikke så tit, jeg føler mig fulstændig blank, når jeg sætter mig ned for at blogge. Jeg kan altid finde et eller andet at skrive om. Bare ikke i dag. Der er totalt blokeret for noget som helst interessant at sige. Det er lidt som det der afsnit af Sex & the City, hvor Carrie løber tør for mandeemner. “Last night, I actually started writing about my sock drawer. Men
Jeg har folk mistænkt for i virkeligheden at få børn, fordi det er virkelig underholdende at klæde små, levende væsner ud, men det er stadig ikke helt socialt acceptabelt, at man gør det med sine kæledyr. Heldigvis er jeg pisseligeglad, for Frank er bedårende som sørøver, og han lader mig sove længe og skal aldrig have skiftet ble. Win-win. 😉
Jeg er i øvrigt ellers helt ude af
Den femte januar 2010 ringede det på min dør, og jeg fik leveret et styks meget fin, grå kat, der straks fór ind under min seng og ikke kom ud igen de næste tre dage. Jeg navngav ham Frank. Han var lige knap 10 år gammel og skulle have nyt hjem, fordi han havde været på otte måneders eventyr ude i verden, og da han kom hjem, havde hans ejere anskaffet sig en ny kat, og Frank hader
Der har været en overvældende efterspørgsel efter Frank på det seneste, så lad os tage en tur omkring Den Grå Eminence. (Det betyder også to indlæg i træk med kattebilleder, og på den måde er jeg rigtig god til at skræmme potentielt nye læsere væk.)
Jeg har været virkelig travl på det sidste, hvilket betyder, at jeg ikke har været meget hjemme. Det er lidt atypisk, og det huer
