Jeg prøver med lidt forsigtig jubel. Computeren lever nemlig igen. Dog muligvis på lånt tid. Tinje gav mig nemlig et fikst lille trick i kommentarfeltet i går (selvom den kommentar nu på mystisk vis er forsvundet?!), og pludselig var der liv… En halv time efter døde den igen. Men Tinjes trick gav mig idéen til lige at smutte en tur
I har dem sikkert også. De der Facebook-venner, der fuldstændig ukritisk deler alt mellem himmel og jord i den tro, at de gør deres til, at jorden kan blive et bedre sted at være. I virkeligheden er de bare pisseirriterende.
Det underlige er, at flere af dem ikke engang hører til den der gruppe af lidt halvretarderede folkeskolefolk, man kun er venner med af pligt.
Ikke på min hadeliste: Kendiskatte. I særdeleshed Grumpy Cat.
På dagens hadeliste:
– Offentlig transport.
– Min højre arm, i hvilken jeg har forstrakt en muskel, så den ca. ikke kan bruges.
– Frank, fordi han vækkede mig klokken fem(!) i morges. Prøvede desperat at forklare ham, at jeg netop anskaffede mig en kat og ikke en baby, så jeg slap for at skulle op klokken lort,
Normalt bruger jeg billeder af Grumpy Cat, når jeg er sur, men jeg synes egentlig, det er så slemt den her gang, at vi er nødt til at skulle ud i noget Colonel Meow.
Jeg er vred. Fuldstændig fysisk dirrende, tårer i øjnene, har lyst til at smadre noget-vred. Og eftersom mine vægge er så skrøbeligt byggede, at det stensikkert ville efterlade et massivt hul, hvis jeg sendte en knyttet næve
Klokken er lidt over to, og jeg ligger i min hotelseng og forsøger at abstrahere fra min mors snorken, der rammer nogle imponerende decibel. Jeg kan ikke sove. Ikke af mangel på træthed, dog. Slet ikke. Faktisk er jeg absurd træt. Derudover gør mine fødder så ondt, at jeg, når jeg går, vralter af sted som et barn, der har skidt
Ha! Lige på falderebet som sædvanlig. Sådan fungerer alle aspekter af mit liv tilsyneladende!
I september 2012…
…løb jeg tør for plads til sko…
…bitchede jeg over folk med Arto-mund. Mig selv inklusiv.
…Og verdens
Der er lutter lækre mænd på bloggen i dag!
Som blogger er det ikke rigtig badass at indrømme, at man holder øje med sit antal af followers på Bloglovin. På trods af at der er rigtig mange andre måder at følge blogs på og rigtig mange læsere, der benytter sig af disse, så er Bloglovin så populært et redskab, at man alligevel godt lidt kan måle sin fremgang derigennem. Men det er ikke
PMS i ét billede.
Når jeg i dag er den glade køber af p-piller, så er det ikke på grund af mit bragende aktive sexliv (HA!), men mere fordi det bare giver mere kontrol over hele den månedlige situation. I ved, så man slipper for, æhm, ubehagelige overraskelser, før man forventer dem. Jeg beklager at bringe et TMI-emne på banen sådan en halvhellig lørdag morgen, men det er relevant for
Jeg er egentlig ret begejstret for den trend, der hedder “stærke” øjenbryn. Det er naturligvis de færreste, der decideret kører Cara Delevingne-stilen, men lidt har også ret, og en smule markerede øjenbryn gør noget rigtig fint for de fleste pigers udseende.
Men selvfølgelig er der også nogen, der har taget trenden og
Frank (i en kasse!), fordi I sikkert har savnet ham. Han er ellers røvsur i øjeblikket, hvis instagram-følgere har undret sig over de manglende billeder af ham…
Konkurrencen i blogland er hårdere end nogensinde. Det er pærenemt at oprette en blog, men det er bragende svært at blive opdaget af de ellers virkelig mange bloglæsere ude i landet.