10 random facts om undertegnede

 

1. Mit første kæledyr var en hunkanin, der hed Søren.

2. Jeg har engang brændt noget af mit ene øjenbryn af i et forsøg på at flambere jordbær med en lidt for høj promille. (Min promille, ikke jordbærrenes).

3. Når jeg skal købe træningsbukser, sætter jeg mig på hug i prøverummet og hopper rundt som en frø/idiot for at være 100% sikker på, at de ikke er gennemsigtige.

4. Jeg kan stadig den der famøse Kinder-reklame fra 90’erne udenad. I ved, den hvor de forsøgte at sælge Kinder mælkesnitte som et vægttabsprodukt? Men to be fair, det er der sikkert også mange af jer, der kan!

5. Jeg har et ret stort ar over venstre øje, som dog har fået 30 år til at hele, så det er efterhånden så utydeligt, at folk, der har kendt mig i årevis, ofte ikke har opdaget det.

6. Mine yndlingsgrøntsager er grønne bønner og broccoli. (Og friske ærter, selvfølgelig, men dem bruger jeg ikke rent faktisk i madlavning, de er udelukkende snackfood).

7. Jeg har stadig lidt et crush på Krumme. (Voksen-Krumme selvsagt, andet ville være creepy).

8. I forhold til at det er en handling, der tager måske fem minutter af min tid, så hader jeg virkelig at lægge mascara.

9. En af mine mest irriterende vaner er, at jeg bliver besat af én sang ad gangen. Så hører jeg den nonstop i en måned, indtil jeg bliver træt af den, og så starter jeg forfra med en anden. (Pt er sangen “Don’t Dream It’s Over” af Crowded House).

10. Jeg har stadig læbestiften fra min konfirmation liggende et sted. Den er perlemor (og hæslig).

Kommentarer (30)

  • Don’t Dream It’s Over ér altså også vanvittigt god. Jeg har bare så mange minder knyttet til den, at jeg næsten er ved at græde, hver gang jeg hører den, så det sker ikke så tit..

  • Jeg er også stadig vild med (voksen) Krumme. Laus’ stemme er simpelthen så fantastisk og så er han jo mega pæn

  • Jeg gør det samme med sange ? For mig er det lige nu Beyoncé og Naughty Boy – Runnin’, og jeg kan ikke engang rigtig lide de to normalt ??‍♀️

  • Jeg havde et crush på Hans fra Krummefilmene og der er altså stadig noget ved Mikkel Trier Rygårds (som spillede Hans) øjne, der gør mig lidt blød i knæene ?

  • “Tak for tippet! Du er bare alletiders!”
    Den sætning er ætset ind på lystavlen 😀

    Nr 3 – jeg gør det samme! Hvordan skal man ellers kunne vide det?
    Jeg hopper og drejer også, når jeg prøver træningssko.

    Nr. 9, jeg gør det samme! Pt. Er det 2 forskellige tiktoksange 😀 (Roses (imanbek remix) med Saint John og Laxed sirene beat loop).

  • Åh kinder reklamen… den er også brændt fast i min hukommelse for evigt, 2 kvinder der er ude og løbe og tilfældigt passerer 2 hotte fyre…. “hvordan bærer du dig ad?” “Med hvad?” “At holde dig i så fin form?” “Jeg spiser ikke for meget og dyrker lidt motion” “når jeg får lyst til lidt sødt så snupper jeg altid kinder mælkesnitte”

  • Men chrushet startede vel da Krumme var 11 år og kun forelsket i rødhårede piger? Hvorefter man overtalte sin far (stik mod mors lodrette ordre) til, at det var en god ide at blive farvet rødhåret i en alder af 12 – så havde man jo lige som stadig en chance!?

    • Hahaha, jeg var ikke den store hårfarvningsentusiast, må jeg indrømme, men det gjorde ikke crushet mindre!

    • Nej men er det ikke bare fordi Crowded House mest var sådan en 80-90’er ting? Jeg kan da sagtens finde på at sætte dem på, men jeg husker dem da mest fra min ungdom. Laver de stadig musik?!

  • Altså du bliver jo nødt til at citere det hele så! Det er lige gået op for mig, at jeg ikke kan huske det hele mere?

  • Don’t Dream it’s over er min yndlingssang ? Det er bare en klassiker, min radio er på en 80’s hitliste så lever bare lidt i fortiden på det punkt ? Men hey der er altid en musikfest i mit køkken ??

  • Hvilket altid har været pissesvært når det kommer til Mælkesnitter. Der skal ligesom helst 3 eller en kolli til før min trang er dækket. Såeh… ja jeg holder ihvertfald ikke den slanke linje. Heller ikke med Mælkesnitter 😀
    Jeg prøver bare at holde mig fra dem helt og holdent. Ikke fordi de ikke er et slankeprodukt men fordi hvis jeg først kommer igang så stopper jeg ikke før om et par måneder igen. Det er IKKE godt.
    Hej jeg hedder Linda og jeg er afhængig…

  • Har tidligere gået på gymnastikhold med Krummes søster. For nogle år siden, blev han overtalt til at komme med til én træning, hvor vi brugte “Det er svært at være 11 år” – sangen til opvarmning. Pænt akavet for gennemsnitsalderen var nok 28 (også Krummes) 😉 og mange var lidt starstruck. Men Laus var sød og flink 🙂

  • Jeg genkende Mælkesnitte-reklamen, når folk citerer den, men havde ikke kunnet gøre det selv.
    Til gengæld kan jeg citere hele Maxibon-reklamen. (“Some people have complained that out new ice cream has two different parts and no stick. Impossible! …”??‍?)

  • Nr. 9 er også mig. Hvis jeg får en sang på hjernen, så skal jeg høre den konstant, jeg får mulighed for det ??

  • Jeg er også ganske forfærdig til det med at være obsessed med én sang… Pt. er det “Kongespil” fra sidste års julekalender på TV2. Og ja – så passer det typisk OVERHOVEDET ikke til den aktuelle sæson.

  • Havde så meget glemt den reklame?‍♀️
    Der findes så mange af de gamle reklamer der er helt fantastiske……

  • Hvis du vidste hvor mange kaniner navne, der ikke stemmer overens med deres reelle køn.
    Det skal dog siges til alles forsvar at det er drønsvært at kønsbestemme kaninunger, både for dyrlæger og avlere…

Der er lukket for kommentarer.