Miriams store guide til badetøj, hvis man ikke er sådan super tryg ved at flashe sin halvnøgne krop for hele verden
Reklame – indlægget her indeholder affiliatelinks til Asos og Boozt. Resten er bare links. 😀
Man kunne bestemt argumentere for, at dette indlæg burde være kommet for et par måneder siden, men omvendt havde der jo så ikke været rabat at hente på mange af de viste ting, og det er vel også noget. Hermed mit bud på de bedste typer badetøj at gå efter, hvis man er lidt effen ved hele konceptet. Jeg har selv årets første badetøjsordre, der pt ligger på posthuset og venter på mig, så om ikke andet følges jeg da med min blog. 😀
Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9.
Option one: Badedragt. Det er endelig lykkedes badedragten at slippe af med det der lidt konede ry, den havde, da jeg voksede op, og designmulighederne er nærmest uendelige. Din badedragt kan være sexet, sjov, retro, praktisk, kamouflerende, fremhævende – lige hvad du vil. De fremviste modeller er fra enten Boozt eller Asos. Førstnævnte er stærke på kvalitet og hurtig levering, sidstnævnte tæsker dem til gengæld på valgmuligheder.
Nummer 10, nummer 11, nummer 12, nummer 13, nummer 14, nummer 15, nummer 16, nummer 17, nummer 18.
Option two: Tankini. Som navnet indikerer er en tankini en mellemting mellem en tanktop og en bikini. Badedragter er ikke altid lige praktiske, og tankinien har ofte en snert mere støtte i form af fx en halterneck eller en skål. Der er ligeledes den fordel, at man selv kan bestemme, hvilken type underdel, man vil have til, hvis der er en type, man foretrækker frem for andre. Igen er udvalget fundet hos enten Boozt eller Asos.
Nummer 19, nummer 20, nummer 21, nummer 22, nummer 23, nummer 24, nummer 25, nummer 26, nummer 27.
Option three: Højtaljede underdele. For rigtig mange kvinder er deres ømmeste punkt den der nederste mavedelle. Den kan være fucking svær at holde af, og den har afholdt mangt en bikiniønskende kvinde fra rent faktisk at købe en bikini. Heldigvis er der i mellemtiden sket det fantastisk, at højtalede underdele er blevet moderne. Og de er altså guld værd for både komfort og selvtillid! Man kan også med fordel vælge en ret neutral en af slagsen og dermed matche den med en anden overdel en den, der hører til (hvis den ikke er lige i øjet), så man kan ende med et look, man har det skidegodt i. Atter er udvalget fra Boozt og Asos.
Nummer 28, nummer 29, nummer 30, nummer 31, nummer 32, nummer 33, nummer 34, nummer 35, nummer 36.
Option four: Min personlige favorit og går nok især ud til de storbarmede. Vælg en overdel, der har samme funktion som en BH. Det er ikke ligefrem alle, der stadig har spændstige ungpigebryster, og det kan godt medføre nogle usikkerheder i badetøjssammenhænge, fordi støtte ikke er medregnet i virkelig mange designs. Plus, så slipper man for frygten for, at der skulle hoppe en babs ud i tide og utide. Engang var det i bund og grund umuligt at finde badetøj i store skålstørrelser, med mindre man var cool med en mormor-agtig badedragt, men i dag er der heldigvis råd at komme efter. Her anbefaler jeg min trofaste shop til lingeri, Brastop.com, som har alt godt i verden. (Er man ikke tryg ved at shoppe på en UK-side, er Lace.dk et godt alternativ). Der fås også både tankinis og badedragter specialdesignet til de storbarmede, på trods af at udvalget her er af bikinitoppe. Ekstra plus er at mange af de her overdele kommer med flere forskellige valgmuligheder til underdele, inklusiv fx højtalede trusser.
Happy shopping!
Josephine L
Tak ?
Er især vild med nr. 6 og 12 ?
Sara
Kæmpefan af dette indlæg! Jeg har købt nr. 13 som almindelig bikini og den er skøn! Der er også god støtte i form af skål – og så fandt jeg den til 120 kr på Boozt (selvfølgelig ved at bruge dit affiliatelink Miriam).
Elisabeth
H&M har også en fantastisk badedragt som alle (hunkøn) i min familie har. Den er med shape, der er en form for skål, som gør at man ikke får underligt strittende bryster og så fåes den i flere farver 🙂
Eva
Linket til badedragt nr. 2 virker ikke ?
Har du mulighed for at fikse det? ?
MiriamsBlok
Det virker fint her. 🙂
Tenna
Tak for denne skønne guide, har klikket lidt hjem via dine links – win win ?? Har du tilfældigvis også lavet guide til undertøj/BH’er? Kan ikke lige finde via søgefunktionen 🙂
MiriamsBlok
Nej, desværre. BH’er handler enormt meget om pasform, og der er det bare virkelig forskelligt fra krop til krop, hvad der fungerer.