Jeg er jo Bridget Jones #183


Billede fra heltnormalt.dk

1. Valghurlumhejet har kun været i gang en uges tid, og jeg har allerede lyst til at kravle ned under en sten og først komme frem, når det hele er slut. Jeg ved godt, det er en nødvendig situation, og jeg er taknemmelig for, at der findes mennesker, der rent faktisk går op i den slags med liv og sjæl, men øv, hvor bliver folk dog nederen af det. Jeg får ikke bare politikerlede, jeg får menneskelede.

2. Det hjælper bestemt ikke på sagen, når man i toget overhører dette smukke argument for at stemme DF: “Hvis vi ikke smider dem ud af Danmark, så overtager de bare det hele og smider os ud bagefter!” So much facepalm.

3. Så var det alligevel næsten at foretrække at sidde i fire timer i familiezonen med tre grædende babyer og en eddikesur kat.

4. Efter ankomst i Randers nåede jeg at veksle omkring tre ord med min søster, før hun åbnede sin Facebook-app og bad om datemandens fulde navn, så hun liiige kunne stalke ham.

5. Da jeg nægtede, tilbragte både hun og svoger resten af aftenen med at kaste navne i ansigtet på mig i et forsøg på at gætte rigtigt. (Hvilket de faktisk gjorde til sidst! – I hvert fald fornavnet.)

6. Asger på fire deltog også i festen med kreative bud som “Superman Jensen”…. Tæt på.

7. Familietamtam på Poulsen-gården i lørdags indebar blandt andet et løb. Sådan et helt gammeldags et med poster i plastiklommer, der hang i træerne. Og så så man ellers lige mig gå i barndom og råbe “buuuh” af de andre hold og løse gåder med pinlig stolthed. Fuck mand, jeg vil være 7 år igen!

8. Bridget kom ikke i går, fordi min computer driller, og stuen jo altså indholder et temmelig imponerende tv, der kan tage TLC. Man anede jo slet ikke, det var muligt at lave SÅ mange programmer om brudekjoler!

9. Bridget kom heller ikke i går, fordi familietamtam også resulterede i et sukkerorgie af dimensioner, og jeg muligvis lige skulle komme mig oven på en overdosis. Åh, lakridsovertrukket chokolade og alle former for hjemmebagt kage, jeg har savnet jer helt horribelt!

10. Mål for Jyllandsferie: Tage max tre kilo på igen. Max. (Fire hvis det bliver rigtigt is-vejr.)

Kommentarer (6)

  • Valgkamp er vist kun sjovt, hvis man er politisk journalist eller politiker. So much bull og fingeren oppe i egen ananas. Bagefter var det hele, alle løfter og slagsange, bare for sjov og et eventyr. Øv, jeg er træt

  • Lakridsovertrukket choko? – Det gad jeg godt smage! med mindre det er den 'traditionelle' chokoladeovertrukne lakrids 😉

  • Jeg tager også altid mindst 3 kilo på, når jeg besøger mine forældre i Randers.. Hvad er det for en syg effekt den by har på folks rygrad?
    Ingen kan jo sige nej til kage!

  • Superman Jensen er sejt og sjovere end “Hr. kæreste” eller “manden” eller Mr. et-eller-andet-bogstav 🙂

Der er lukket for kommentarer.