Opskrift: Nem og lækker jordbæris – uden æg
Det er godt nok en repost, men det er varmt, og det er weekend, så jeg synes, den fortjener at få lidt opmærksomhed igen. 😉
Min mor har lavet den her is lige så længe, jeg kan huske, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har ønsket den lavet til min fødselsdag. Den er den perfekte kombination af frisk og sød og genial især i sommervarmen.
Normalt skal der en god sjat æg i sådan en gang is, men det kræver denne (meget, meget nemme) opskrift altså ikke, så den er også brugbar til folk, der af en eller anden grund ikke kan spise den slags.
Opskrift:
200 g. jordbær
1 dl. sukker
2 dl. creme fraiche
1/4 liter piskefløde.
Blend eller mos jordbær og sukker sammen. Pisk fløden til skum. Vend forsigtigt jordbærmasse og creme fraiche i flødeskummet. Kør på ismaskine/kom i fryser. Vent en passende mængde tid. Done.
Det bliver ikke meget nemmere, folkens…
Lena
F… det ser lækkert ud 🙂
MiriamsBlok
Det er det også! 😀
Ann
Anne au Chocolat har også lige lavet en super nem jordbæris, som jeg allerede har prøvet. Dette må blive næste kandidat, så jeg kan smagsteste 😉
MiriamsBlok
Uuhh, det kan være, der skal en smagstest til fra min side også! 😀
Alex
Kan man også lave den med frosne jordbær?
MiriamsBlok
Det kan jeg ikke forestille mig ville give problemer. 🙂
anette
Guld… kan nemlig ikke tåle æg
Tak elsker opskrifter jeg kan tåle
MiriamsBlok
Selv tak! 🙂
Mette
Tak for opskriften, den giver en supernem og lækker, frisk jordbæris. Normalt laver jeg en iscreme på fløde, mælk og æg, varmet til 85 grader, modnet til næste dag etc. Denne is er lige så lækker og meget, meget nemmere. Har lavet isen både i ismaskine og i fryseren, begge dele uden at piske noget sammen, og det smagte dejligt 👍
MiriamsBlok
Den er nemlig vanvittigt god og SÅ ukompliceret!