Kan vi lige snakke lidt om… #7

tumblr_md6246pgvy1r850cwo1_500…Hvordan man nogensinde blev enige om, at det var en skidegod idé at kalde noget for et ‘joystick’. Jeg tager penis-eufemismer til 500, tak!

…Om det bare ikke bliver rigtigt lyst igen før til marts?

…Hvem der traf beslutningen om, at Sissel Kyrkjebø skulle lægge sangstemme til Den lille havfrue. Det lyder jo slet ikke dansk?

Asos-spam i blogland. Shiiiit. Gad vide, om det er gået nogens næse forbi, at der er 20% i dag? (I så fald kan I passende klikke på affiliate-/reklamelinket først i sætningen! 😀 )

…Enlige sko på gaden. Hvem taber en sko uden at opdage det?

…Folk, der har taranteller som kæledyr.

…Bacon. Bare fordi det altid er fint at tale om.

…Farmaceuter, der taler lige lidt for højt, når man skal købe noget pinligt på apoteket.

…Hvorfor man aldrig ser lige så godt ud på sin selfie, som man gjorde på kameraets skærm?

Kommentarer (47)

  • Til den med, at det først bliver lyst igen til marts: …fuck.
    Til den med asos: har lige købt for 1700 kr gennem dit link, fordi du er for sej og fortjener $$$!
    En apropos til den med sko: her den anden dag, da det kun var 2 grader om morgenen, så jeg en dame iført klipklappere… Jo sgu.

      • De er fandme Hardcore. Min kæreste er færing og ejer ikke en vinterjakke, kun sådan en tynd tynd lille (grim) nylon sag.

  • Og nu vi alligevel er ved Den lille havfrue, kan vi så ikke også lige snakke om hvorfor der er lavet en nyere version, hvor fisken Tumle som den eneste figur har fået ny dansk stemme?!

    /Kristina.

  • Ang. farmaceuter tror jeg faktisk ikke de tænker over det! Jeg bliver læge lige om lidt, og jeg tænker vitterligt ikke over nogle ting, ikke er naturligt for folk at tale om! Fæces, urin, kønssygdomme ect. Sænker derfor aldrig stemmen når man kommer til det enme i journaloptagelsen.

  • Omg ja til at Sissel Kyrkjebø ikke skulle have lagt sangstemme til Ariel. Bliver SÅ irriteret over det hver gang jeg ser filmen eller hører sangen. Og sangen er ellers så sindssyg fantastisk.

  • Når jeg er fuld, er der ret stor chance for jeg kommer hjem med kun én eller ingen sko. Jeg ved ikke hvorfor, jeg synes det er en god idé at tage dem af, men det gør jeg altså..

  • Jeg har lige afgivet min første bestilling hos Asos. Ja, den første. Har jo aldrig hævdet at være firstmover, vel? Og jeg HAVDE husket, at der er den der fine “Støt Bloggen”-fane her hos dig.. Og så glemte jeg det krafthelvede, da det kom til stykket! 🙄 Godt nok er det ikke verdens største ordre – skal jo først lige se, om der er noget om hypen. Men armen altså! Kan vi ikke starte en daglig SMS-service fra dig? Sådan en “Hvis du planlægger at netshoppe idag (eller bare kommer uplanlagt til det), så husk venligst at gå via mine affiliatelinks”? Altså, for jeg vil sgu gerne huske det.. Undskyld! ☺️

  • Til det der med aldrig at se godt ud på en selfie… Det er vist nok noget med, at det er fordi billedet bliver spejlvendt. Vores ansigter er jo ikke symmetriske, så når det bliver vendt om, ser det forkert ud for os selv, da vi normalt kun ser det på én måde. (Og så selvfølgelig alle de andre problemer med render under øjnene, dårlige hårdage osv.) 😁
    Og i øvrigt tak for en virkelig rar og sjov blog!

  • Jeg sidder i kørestol.. Hvordan skal jeg nogensinde sige til kommunen at mit joystick er i stykker?! Jeg har aldrig overvejet en penis reference, men… Jeg laver jo ikke andet end at skubbe joysticket rundt hele dagen..

  • Altså… Den dér med selfies. Jeg har en gang læst, at man er 10% grimmere i virkeligheden, end hvad man ser i spejlet. Det lyder sgu lidt dumt, men det var vist Dennis Knudsen, der skrev det.

    • Jeg er totalt meget grimmere end jeg selv går og tror. I hvert fald hvis jeg skal tro mit spejl og de billeder der bliver taget af mig. Jeg er rimeligt godt tilfreds med hvad jeg ser i spejlet, men når så jeg ser et billede af mig selv, som jo rimeligvis må være sådan andre ser mig, så ligner jeg en derpy flodhest.

  • Kan vi lige tale lidt om, at jeg tilsyneladende er lidt for madfikseret?

    Jeg nåede at læse både “kantareller” og “tarteletter”, inden det gik op for mig, at der stod “taranteller”.

    Jeg undrede mig dog også over, at der åbenbart var folk, der havde kantareller som kæledyr *facepalm*

    • Jeg må også indrømme at jeg nåede at læse kantareller 🙂 men det er da også lidt mere uskadeligt at have som kæledyr end taranteller 😉

  • Min mand mister månedligt en enkelt sko eller begge to… jeg er holdt op med reagere når han kommer hjem og ærgrer sig.. det er bedre end at slå ham med den sko der er tilbage 😉

  • Har sendt lidt håndører din retning via ASOS. Prøver at retfærdiggøre mit køb på den måde ikk;)

  • KAN VI IKKE LIGE SNAKKE OM!
    Vegansk suppe… hold nu op! Du har jo bare lavet en almindelig grønsagssuppe

  • Det der med selfie og kamera kan jeg så meget relatere til! Jeg er holdt op med at tage selfies, selvom det ser godt ud på skærmen bliver det bare ikke pænt når billedet bliver taget xD

  • Når min bankrådgiver ringer og pointerer at man ikke kan leve af tøj så peger alle fingre mod dig!
    Tænker det må kunne forsvares alene med din oktober lønseddel – der er jo noget der hedder ‘fattigdomsgrænse’

  • Når du skriver farmaceut, tror jeg måske, at du mener farmakonom.
    Bevares, det hænder da, at farmaceuter arbejder på apotek, men det er nok mere sandsynligt, at damen/manden på apoteket er farmakonom. De er specifikt uddannede dertil, hvorimod farmaceut defineres på følgende måde:
    En farmaceut (fra græsk: pharmakéus/pharmakeutes “lægemiddelblander/medicinblander/giftblander” i betydningen “person, der tilbereder lægemiddel”; cand.pharm. latin: candidatus/candidata pharmaciae) er en akademiker, som har bestået embedseksamen i farmaci.

    • Jeg kender to farmaceuter, der arbejder på et apotek, men selvom de fleste er farmakonomer, så forstår man forhåbentlig pointen i punktet alligevel. 🙂

  • Asos-spam i blogfans har været forfærdeligt! Det er indlæg som “fede tilbud på asos” der får mig lyst til ikke at støtte bloggere, specielt ikke når 15 bloggere poster det samme! Din blog vil jeg dog stadig støtte! 😉

    • Jeg kan godt forstå, det er røvirriterende, men der bliver simpelthen lagt så mange penge på sådan en dag, at man ofte kan sløjfe flere andre affiliateindlæg på den konto. Sådan er det i hvert fald for mig. Og så vil jeg næsten hellere kun spamme den ene gang. 😉

Der er lukket for kommentarer.