Favoritter for tiden
I vanlig stil (når jeg en sjælden gang husker den her føljeton) kommer her et par af de ting, jeg har været ekstra begejstret for på det seneste:
Rice & corn cakes med sour cream and onion-smag. Jeg var svært skeptisk over for dem her, for sådan har jeg det generelt med produkter, der prøver møve sig ind på chips-markedet uden at være chips. Nu skal jeg altid lige have en pakke med, når de har dem i Netto. Don’t knock it till you try it. Fås også i flere andre smagsvarianter, men den her er klart min favorit.
Djævlen går i Prada af Lauren Weisberger. Hev den ned fra hylden til et genlæs for nylig. Jeg siger altid, at hvis man var vild med filmen, skal man læse bogen, for i langt de fleste tilfælde er den endnu bedre. Også her. Og så synes jeg, den originale slutning er noget mere realistisk og derfor faktisk væsentligt bedre.
Rival de Loop Lip Oil. Et spontant tyskerkøb, som viste sig at være et af de bedre. Læbeolien giver lige et hint af peach farve, og så er den ikke så klistret som en lipgloss ofte er, men giver ca. samme effekt. Og så er den selvfølgelig god for tørre læber. Win.
Essence Extreme Gel Top Coat. For 21 kroner synes jeg, det er okay vildt, hvor godt den her top coat holder. Jeg vil sige, jeg i snit ligger på i hvert fald en uge, ofte længere. Den er nem at lægge, tørrer hurtigt og giver et virkelig flot, glansfuldt resultat – deraf navnet, tænker jeg. Kan fås i Føtex og Bilka og hos Cocopanda.
Algenist Elevate Firming & Lifting Contouring Serum. Et amerikanerkøb, jeg var lang tid om at få taget hul på, fordi jeg havde slæbt så meget hudpleje med hjem. Nu er den tom, og jeg er ulykkelig, for jeg kan ikke finde den nogen steder. Jeg ved ikke, om de er holdt op med at lave den, eller om den måske har skiftet navn, men jeg er under alle omstændigheder utilfreds.
The Mind. Det var min søster, der introducerede mig til det her spil, og jeg var så vild med det, at jeg ønskede mig det i fødselsdagsgave. Præmissen er helt unik og super simpel. Spillet indeholder kort nummereret 1-100. Alle spillere får et antal tilfældige kort, og så gælder det om at lægge dem på bordet i rigtig rækkefølge – uden at kommunikere undervejs. Man spiller altså sammen frem for imod hinanden. Kæmpe pres og skidesjovt. Ekstra bonus, at det ingenting fylder og derfor kan tages med alle steder.
Magnum Double Gold Caramel Billionaire. Har kærligt døbt den crack-isen, for man bliver fucking afhængig. Den er næsten lidt vulgær i sin lækkerhed – bedste pind-is, jeg har smagt i årevis. Pt månedens spot-tilbud i Føtex, hvor en fire-pak koster en tyver hele juli. (Den her variant stod ikke i avisen, men har kun fået tilbagemeldinger om, at den er inkluderet i tilbuddet).
Heidi
Jeg er så meget med dig med de is. Og gel lakken som er købt på din anbefaling. Du sælger de fake chips gost. Meeenn. Eralm chips ikke bare bedre. Og erder ikke pisse mange kcal i dem der selvom detinke errigtige chips?
MiriamsBlok
Jo, altså, man skal ikke købe dem, hvis man har lyst til chips. De er ikke chips. Men de stiller en salt craving for mig, når jeg ikke har lyst til chips. De er ikke lige så fedtede eller “ulækre”, hvis det giver mening, så de er en helt anden madoplevelse. Og jeg spiser ikke en hel pakke på én gang, som jeg har en tendens til med chips. Men nej, de er ikke kalorielette, så man skal ikke købe dem af den grund. 😀
VenterpaavinBlog
Genfandt også glæden ved Djævlen går i Prada for et halv års tid siden, da den dukkede op som lydbog, og måtte finde den på hylden – den ér altså bare pisse god.
Både på bog og film, men jeg er også mest til romanen. Anne H. er bare så meget en cutie, at hun alligevel trækker den op niveaumæssigt, trods lidt fejl og mangler.
MiriamsBlok
True, Anne Hathaway redder meget der – og Meryl selvfølgelig!!
Rutsje
Har du prøvet isen i bøtte? 🤤
MiriamsBlok
Nej, jeg har fået overraskende mange tilbagemeldinger om, at den i bøtte smager af kanel?!
Mathilde
Jeg har kun smagt bøtten – og ja, der er sådan noget knas i chokoladen, som smager af kanel/bastognekiks! Jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg elskede eller hadede det…. Is og chokolade er fråderen, men det der kanel.. hmm
Hvordan smager ispinden så?! 😮
MiriamsBlok
Der er også knas i overtrækket på ispinden, men jeg ved ikke, om jeg synes, det smager af bastogne. Det er i hvert fald meget mildt, hvis det er. 😀
Pia
Den smager i hvert fald ikke lige så godt som pindeisen…
Sisse
Hvis du kan lide “The Mind”, vil jeg også foreslå “Hanabi”, hvis du endda vil prøve noget nyt, men stadig det samme 🙂
MiriamsBlok
Det kender jeg ikke, tak!
Tanja
Den er super den gel lak! købt på din anbefaling! Dog jeg brugte den uden lak unden på fingrene, og så var den li til at pille af i flager ( ik pænt men meget tilfredsstillende😂)
MiriamsBlok
Det gør min faktisk også. Men den bliver som regel siddende, til jeg aktivt vælger at pille den af. Det går hurtigere end lakfjerner! 😀