Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Har jeg nogensinde fortalt om dengang, min far fik os til at gemme et bagagerum fuld af øl fra en kirke?

Annonce for Motatos

Okay, jeg ved godt, overskriften lover noget, og vi skal nok komme dertil, men jeg vil gerne lige starte et andet sted.

Jeg er typen, der virkelig ser skævt til tilbudsaviser. Ikke konceptet med ugentlige tilbud, selvfølgelig, men de fysiske reklamer, der dukker op i folks postkasser – især når det hele nu er tilgængeligt online. Jeg kender ikke statistikkerne på, hvor mange der ryger direkte i skraldespanden, men jeg tænker, det er en del, og det virker som den mest lortede form for miljøsvineri. Jeg fatter ikke, det stadig er et fravalg frem for at være et tilvalg. Don’t even get me started med postomdelte reklamer.

Min mor er til gengæld et af de sikkert relativt få mennesker tilbage i landet, der hver eneste uge begejstret sætter sig ved køkkenbordet med en kuglepen og et stykke papir, og så gennemgår hun det individuelle supermarkeds tilbudsavis og skriver sirligt ned, hvad hun skal have i de forskellige butikker. Og ja, derefter hopper hun troligt på sin cykel og cykler til hvert eneste af førnævnte supermarkeder for at få de rigtige tilbud de rigtige steder.

Min mor er en kupjæger. Det har hun altid været, og det har hun givet videre til mig. Jeg refererer nogle gange til det som mit “jydegen”, men jeg er nået frem til, at det er lidt ekskluderende for alle de kupjægere i det ganske Danmark, der ikke har jyske aner. Jeg vil ikke gatekeepe glæden ved en solid besparelse. Og den er vi en del, der har, fornemmer jeg. Med jævne mellemrum tipper min mor mig, når hun spotter et tilbud, hun ved, jeg vil elske. Det kan være Ben & Jerry’s, ostehaps eller danske ærter. Ofte tipper jeg jer videre, og nu er I begyndt at tippe mig, når I spotter et tilbud, der falder inden for mine præferencer, og det, synes jeg helt ærligt, er et ret godt system.

Men tilbage til den lovede øl vs. kirke-historie. Som led i min kupjæger-opvækst i det jyske, er jeg selvfølgelig vokset op med jævnlige besøg ned over grænsen. De var ikke super ofte, for der er alligevel et lille stykke fra Århus, men til gengæld gav vi den så også virkelig gas, når vi var der. Øl, sodavand, altid marcipan og nødder ved juletid – og så selvfølgelig snacks. Alllll of the snacks. Ofte ville bilen være godt tung i røven på hjemvejen, mens min søster og jeg sad på bagsædet og smovsede tysk choolade købt til spotpriser. De ture er nogle af mine allerbedste barndomsminder.

Til de uindviede er min far uddannet teolog og arbejdede i mange år (og stadig ind imellem) som præst. En dag var der en kirke i Aabenraa, der spurgte, om han ikke ville komme ned og gæsteprædike. Og det ville han da gerne. Og han ville også gerne tage familien med, og så kunne vi jo passende stikke ned over grænsen og fylde lageret derhjemme op. Så vidt jeg husker, tog vi derned dagen inden og overnattede, for da vi dukkede op i kirken dagen efter, bugnede bagagerummet i hvert fald af godter. Og mange af dem var øl, for min far kan mægtig godt lide sin øl, og det er ikke noget, man skal gå ned på.

Så vi brugte en halvanden times tid på at være fromme, og min far sagde nogle ord, der nok havde en form for tilknytning til Bibelen, og da gudstjenesten var slut, gik vi ud til bilen for at tage turen hjem til Århus. Uheldigvis kom vi ud til et overordentligt fladt dæk. Og jovist havde vi da et reservedæk med, men det lå jo så tilfældigvis i bagagerummet neden under helt absurd store mængder tysk rov – inklusiv de mange øl. Jeg kan ikke huske så meget om den kirke, men jeg kan afsløre, at der i kirkekredse er ret delte meninger om alkohol. Og det var der ekstra meget dengang. Det var bestemt ikke alle, der mente, at Jesus ville være cool med den slags (selvom han ifølge de hellige skrifter jo som minimum var okay vinglad). Jeg skal ikke lyve, venner, der var en vis målbar panik i min fars øjne lige der. Jeg tror ikke, tanken om, at gæsteprædikanten lige flashede nok øl til at tilfredsstille det meste af Irland på St. Patrick’s Day, virkede appellerende for ham. Han havde en form for image at opretholde, ikke? Så han kiggede på os, på bagagerummet og på den sønderjyske menighed på vej ud af kirken, og så foreslog han – i al sin visdom –  at vi gik en tur i det gode vejr og fik en is. Så det gjorde vi, og da vi sneg os tilbage en times tid senere, var kysten klar, hvorfor vi kunne pryde parkeringsbåsen ved siden af midlertidigt med indholdet af det syndige bagagerum, skifte dækket og køre hjem igen. Så vidt vides ganske uden at være blevet spottet undervejs i den kritiske proces.

Mine forældre dyrker stadig ned-over-grænsen-turene, men efter jeg er flyttet til København, deltager jeg selvsagt ikke så ofte mere. Jeg savner det. Jeg savner især at browse snacks til kæmpe rabatter, det er og bliver en af mine favoritting i verden. Og her kommer så reklamedelen af dette indlæg, for jeg føler faktisk lidt, jeg får en god del af den trang opfyldt hos Motatos.

De af jer, der følger mig på Insta, har hørt mig lovprise Motatos i nok et års tid nu, men ret skal være ret, og blogfolket skal også have en lille introduktion. Motatos er en form for online supermarked, der sælger forskellige typer overskudsvarer. Det kan fx være datovarer, sæsonvarer eller fordi en producent har lavet en fejl på eller skiftet et labeldesign. Og de varer overtager Motatos så og sælger til os med op til 95% rabat. Konceptet er altså at bekæmpe madspild, hvilket i sig selv er nice, men det bliver også nogle seriøse rabatter, som ind imellem får min selv meget hærdede kupjæger-mor til at måbe i benovelse.

Der er et væld af kategorier hos Motatos: Kolonialvarer, husholdning, børnetilbehør, etc, men min favoritkategori er selvfølgelig snacksene, hvor de er virkelig stærke. Og der kommer hele tiden nye ting (og ofte ryger de også hurtigt, så det er med at være vaks ved havelågen), så jeg er altid lidt nysgerrig efter at finde ud af, hvad der skulle være kommet ind – især når de ind imellem får snacks fra andre lande, man kan teste. De har fx haft det vildeste finske chokolade et par gange, det ville jeg ikke brokke mig over at se igen! Pt er der i øvrigt lige landet et godt læs blandet Kinder, og I ved godt, hvor det ligger henne på min begejstringsbarometer!

Anywho, skulle man have lyst til at teste Motatos af – hvad enten det gælder de fornuftige aspekter af det, de billige snacks eller måske en kombination (jeg køber altså også tandbørster og dåsemajs og så’n), så kan man bruge koden “Miriam15” og få 15% oven i de i forvejen okay imponerende priser på ordrer over 299 kroner. Koden kan bruges lige så tosset, man vil, og har ikke pt en udløbsdato.

Og nu vil jeg have mig en Riesen med mælkechokolade, for dem havde jeg aldrig set, før jeg spottede dem på Motatos, og de smager så sygt fucking godt, hvorfor er de ikke alle vegne?!

Comments (10)

  • Wow, fik I lov til at spise chokolade i bilen?! Hvad nu hvis man chokokrummede, og det kom på stofsædet?! The horror. The horror! Alle andre snacks gik an – men fandme nej, om vi måtte gnaske i de nyindkøbte, billige plader tysk Rittersport på bagsædet! 😂
    Kh fra hende, der har en familiehistorie om brødrenes børnetræsko, der blev glemt på en parkeringsplads i Schweiz, fordi de skulle bankes af, før de måtte komme ind i bilen

    • Vi havde en gammel lortebil, der var sgu ikke nogen, der gik op i, om der kom chokolade på sæderne. 😀

  • Elsker at du har introduceret mig til motatos – sidder i skrivende stund og venter på en pakke derfra med masser af snacks til mit bryllup her i weekenden 👍🤘

    • Iiiihhh, tillykke med det kommende giftermål! Og du har ret, det er genialt til større fester også. Jeg bestille også et læs til min nieces konfirmation. 😀

  • Kæmpe hatten af for at kunne lave sådan er sponsoreret indlæg. Der er så sindssygt få tilbage, der stadig blogger og det gør bare fornøjelsen endnu større.
    Håber dine samarbejdspartnere sætter pris på det. Nu får de det i hvert fald “in your face” her, hvis de læser med.

    • Tusinde tak! Jeg synes, det er sådan en skam, at der er færre og færre, der blogger – det betyder jo også mindre for os blogglade at læse!

  • Min mor, der er flerer generations Københavner, dyrker også de ugentlige tilbudsaviser på papir, så kom ikke her og sig..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.