Jeg er jo Bridget Jones #427
1. Da jeg satte mig ind i toget mod Jylland i onsdags, var det første, der skete, at det viste sig, det var en katteallergiker, der havde fået plads ved siden af mig og Herbert. Det er fandme uheldigt.
2. Manden overfor endte til gengæld med at bruge næsten hele turen på at lade, som om han arbejdede, mens han lavede sjove ansigtsudtryk til kattedyret, som var han en baby.
3. Da jeg ankom til Århus, gik det op for mig, at der var markant koldere end i København, og jeg derfor havde i hvert fald to lag tøj for lidt på. Fucking forår.
4. Trådte ind ad døren hos mine forældre i Århus. Satte min kuffert fra mig. Smadrede min mors lysestage. Flot.
5. Apropos kuffert, så mangler jeg virkelig – virkelig – en ny. Det meste af ydersiden er faktisk kradset så heftigt i smadder, at det er decideret pinligt at rejse med den. Problemet er bare, at det var Frank, der stod bag de fleste af de kradsemærker, og jeg nænner derfor ikke at skille mig af med den.
6. Apropos kuffert #2, så var der ingen sandaler i den. Min kuffert. For selvom jeg havde pakket både til varmt og køligt vejr, så var det slet ikke faldet mig ind, at det kunne blive så varmt, at sandaler ville blive nødvendige. Fucking forår.
7. Endte med at låne et par sandaler af min veninde, hvilket var en stor lettelse, hvis man ser bort fra, at jeg blev solskoldet på fødderne som det eneste sted.
8. Derudover havde jeg smadret mig selv så heftigt ind i solcreme, at jeg slap for mit vanlige hummer-look, til gengæld fik jeg i min grundighed solcreme i øjet, hvilket fik det til at løbe de næste syv timer.
9. Da jeg i dag tog bussen fra Randers til Århus blev jeg fuldstændig uforholdsmæssigt glad over, at destinationen på busfronten var “Århus” stavet med godt, gammeldags bolle-å. Jeg ved ikke, hvorfor jeg stadig er så bitter over det navneskift, men det går tydeligvis ikke væk sådan lige med det første.
10. Det her er første gang, min computer er åben i mere end 48 timer. Jeg tror, det er flere år siden, jeg har haft så lang en computerpause. Bør måske lige overveje min afhængighed lidt, men nu blev jeg overhalet i Candy Crush, og det er ikke en acceptabel konsekvens.
Anonym
Troede faktisk ikke, at DSB måtte placere passagerer ved siden af hinanden. Troede, at der skulle være mere afstand.
MiriamsBlok
Det troede jeg også, men toget var faktisk nærmest fyldt.
Mathilde
For nyligt gik de over til, at alle pladser bliver booket igen 🙂 Nu er pladsbookning kun for at sikre, at der ikke er flere passagerer end siddepladser.
Louisa
Hvad gjorde katteallergikeren så? Blev h*n bare siddende?
MiriamsBlok
Konduktøren fandt hende vist en plads et andet sted, hun flyttede sig i hvert fald, hvilket jeg ikke kan bebrejde hende!
Mette
Savner også Å
MiriamsBlok
Det var det eneste rigtige!
Louise
Det navneskifte har jeg heller ikke tilgivet og kommer nok aldrig til det, det hedder altså Århus!
MiriamsBlok
HØRT! 😀
Anne
100% enig ang. Århus – burde for altid være med Å. Det andet er noget pjat…Desuden er der i min verden kun en by med dobbelt A (Aalborg selvfølgelig).
MiriamsBlok
Ryger Aabenraa ikke også allernådigst i den kategori? 😀