Jeg er jo Bridget Jones #402
1. Når man er så begejstret for sit måltid, at man tager en bid, fordi det overhovedet ikke er nødvendigt at lade det køle lidt af, og hybris voldbrænder ens gane, så al mad er ødelagt de næste fem måltider.
2. Det er Black Friday på fredag, og jeg ser meget frem til at modtage formanende overforbrugsbeskeder, mens jeg leder efter et godt tilbud på en ny mobiltelefon, for jeg er simpelthen for nærig til at takke nej til procenter på ting, jeg alligevel skal have.
3. Apropos overforbrug, så har jeg været ved at sætte mig ned og forsøge at lave en ønskeseddel til jul. Er indtil videre kommet på fem ting, de to af hvilke jeg efterfølgende har købt til mig selv, fordi jeg er en klaphat.
4. Mine øjenbryn trængte fælt til at blive plukket, så jeg gav dem en lidt for ihærdig tur, og nu ligner jeg en, der ville ønske, at slut-halvfemserne kom tilbage.
5. Forleden tilbragte jeg en hel aften i et par af mine allerhøjeste, allermest upraktiske stiletter. De er det, jeg normalt referer til som ‘taxasko’, dvs jeg tager dem kun på, hvis jeg er relativt sikker på, jeg ikke reelt skal gå synderligt meget i dem. Well, jeg gik nærmest en halvmaraton, og de næste tre dage kunne jeg ikke sætte mig ned og tisse uden at have ondt i mine lår.
6. (Ville have beskrevet mere specifikt den der muskel, der altid lider under stilet-gang, men det nærmeste, jeg kom, var “overlår”, og det er vist mest noget, man forbinder med en kylling, no?)
7. Hvis efteråret har lært mig noget, så er det, at de fleste af mine kjoler på ingen måde fungerer post-sommer, og i går stod jeg derfor i en H&M en halv time og prøvede at beslutte mig for, om jeg skulle købe den her (yay, strækstof!) og/eller den her (jeg prøvede den grønne, men nu er jeg lidt vild med den blomstrede?)(reklamelinks). Fordi på den ene side mangler jeg, men på den anden siden er det jul lige om lidt, og mit julegavebudget mangler også.
8. Endte med at beslutte mig for at købe den ene, kun for at gå ud til kassen og se en kø, der nærmest gik ud af butikken. Besluttede mig for, at nogle højere magter forsøgte at sende mig et signal og gik med uforettet sag.
9. …Lige siden har H&M spammet mig med annoncer for selvsamme kjole, og nu forstår jeg ikke, hvad de højere magter prøver at fortælle mig. Monstro de også skifter mening for et godt ord?
10. Drømte i nat at jeg fyldte 34 (hvilket jeg jo altså gør til april) og havde kæmpe krise, og altså, indtil nu har jeg været ret laissez-faire omkring den alder, men det er der da lavet om på nu!
Karoline
Et lille tip, skriv dig op i elgigantens kundeklub, så får du de gode tilbud lige i mailboxen ?
MiriamsBlok
Det lyder smart!
Marie
Vi vil se øjenbrynene!
Og så skriver du den grønne. Er det den det hedder beige/slangeskind? For det er det nærmeste jeg kan se på grøn ?
MiriamsBlok
Yes! Jeg synes da, jeg kan se meget grønt i den. 😀
Anonym
Tak.. Nu skal jeg helt sikkert have den mørke Jerseykjole med blomster… ups – not ups XD
MiriamsBlok
Den er virkelig også pæn!