Det er den 29. oktober, og noget er mærkeligt.

Skrevet d. . Uploaded i mig.

Ved I, hvad der er vildt? Det er den 29. oktober. Vi er skiftet til vintertid. De sidste par dage har det været fuldstændig latterligt koldt, latterligt mørkt og latterligt blæsende. Jeg bliver dumt påvirket af vejret. Jeg vil ikke kalde det vinterdepressioner, for der er for mit vedkommende heldigvis meget længere ned, før jeg vil bruge ordet “depression”, men vintervejr har en tendens til direkte at påvirke mit velbefindende. Hvert år på denne tid får jeg lyst til at kravle ned i et hul, tage Netflix, dyne og chokolade med mig og ikke komme frem igen, før der er grønne knopper på træerne. Jeg bliver mut og grådlabil og muggen på mig selv over tilsyneladende at have sat det gode humør væk sammen med havemøblerne.

Men ikke i år.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal give æren for den uventede ændring, men jeg har det godt. Jeg er glad. Jeg får shit lavet. (Noget shit om ikke andet). Jeg bliver ikke slået ud af små bump på vejen. I skrivende stund er mit største problem, at jeg i går syntes, squats var en pissegod idé, og min udstrækning efterfølgende vist ikke var grundig nok, så det føles, som om mine baller har fået tæv med et jernrør. Og dertiltrods har jeg i indtil videre i dag både fået arbejdet, været min månedlige tur i Lidl (fordi den ligger lidt langt væk) og fået vasket tøj. Det lyder ikke af meget for almindelige, velfungerende mennesker og småbørnsmødre med uendelige pligter, men nu har jeg jo hverken børn eller et udpræget velfungerende helbred, så for mig er det en ret vild dag. Og det er i særdeleshed en ret vild dag, når det blæser en halv pelikan og aldrig helt blev lyst, og jeg sågar i aften tager videre ud i mørket efter noget med rødvin.

Jeg kan godt høre på mine ord, at det vist ikke lyder som en stor bedrift. Altså at være glad. Men der er jeg jo en af dem, der ofte ligger lidt i krig med min egen hjerne, og den bliver stærkere om vinteren. Så hver morgen for tiden er jeg forberedt på at skulle tage en kamp. Og den har bare ikke rigtig været der, kampen. I hvert fald ikke endnu. Og pludselig er der så plads til at muligt andet i livet. Veninder og træning og hyggemadlavning og dates og læsning og drinks. Det er så uvant, og jeg nyder det i fulde drag.

At være en slags lykkelig i oktober? Det havde jeg glemt var muligt. Men jeg kunne godt vænne mig til det.

Related Posts:

Kommentarer (32)

  • Tina

    Vi har alle forskellige forudsætninger, og vi skal kun sammenlignes med os selv. Jeg synes overhovedet ikke, at det lyder som en minor bedrift – flaunt it, be proud, and own that shit ?

  • Kristina

    Jeg er både et velfungerende menneske (går jeg ud fra ?‍♀️) OG småbørnsmor, og jeg synes stadig det er en stor bedrift at handle OG få vasket tøj samme dag 😀 Så klap du bare dig selv på skulderen!
    Har også lyst til at gå i hi med Netflix og dyner, men de der børn der passer desværre ikke sig selv, æv ellers ??
    Hilsen hende, der hellere vil gnave sit eget håndled af, end udføre husligt arbejde 😀

  • Josephine

    Uden at skulle kloge mig på andres situation: tendensen til at blive påvirket af manglende lys kan faktisk ændre sig igennem livet, også uden brug af antidepressiver. Personligt blev jeg for år tilbage i en årrække mega påvirket af vintermørke. Den forkerte kæreste plus det forkerte job plus vintermørke betød så lykkepiller i en periode. Jeg skilte mig naturligvis også af med både job og kæreste. Sidstnævnte var ellers klar på huskøb og sammenflytning, men det gik op for mig, at den blotte tanke om ham hver dag gjorde mig suicidal. Så sammenflytningsplaner kan være en slags betatest på et forhold. Jobbet skred jeg også fra. Tog til Italien i en periode. Fik en italiensk kæreste. Hvorom alting er, så trappede jeg ud af de lykkepiller, og jeg tror altså ikke, at så mildt et antidepressivt middel har en forebyggende effekt, at det helt kan forklare, hvorfor jeg siden da ikke har set skyggen af den mørke skygge af vinterdepression. Der KAN virkelig ske noget med årene. Anekdote: Fik da også rundet en psykiater, der med alvorlig mine forklarede mig, at siden jeg var 33 og stadig ikke havde børn, kunne mit liv forekomme meningsløst, fordi min krybdyrshjerne ikke ville acceptere mit valg. Could he be more wrong. Nope! Den italienske kæreste, et nyt fedt job samt at tjene en halv million på en ejerlejlighed gjorde mig komplet lykkelig. Og igen:selvom jeg sidenhen har oplevet flere forkerte kærester og kiksede jobs og andre udfordringer, så er the winter blues aldrig vendt tilbage.

  • Helle

    Fedt Miriam – fedt!!! Jeg kender godt de dage hvor man tænker “yes, jeg har sgu været produktiv!!” …og hvis man så sagde til andre, hvad man havde lavet så vill de ryste undrende på hovedet ?? Nyd det for faen, du skal bare nyde det ?

  • Kat

    Jeg har det på NØJAGTIGT samme måde. Har så sent som i går talt med mine nærmeste om det. Tæppet af meh har ikke lagt sig (endnu), og det giver håb om, at i år måske bliver året, hvor jeg løber i cirkler om min vinterdepression, og ikke omvendt, som det ellers plejer at være. Der er, som du siger, pænt fucking langt ned, og jeg plejer at ende der. Men måske! Måske bliver dette året. Krydser fingre for os.

  • Christine

    Hvor er det fedt for dig! Det samme skete for mig for ca. 8 år siden, og det har holdt ved hvert efterår/vinter lige siden. Jeg fattede ikke en dyt af hvorfor eller hvordan, det skiftede, og ved det stadig ikke rigtig. Selvfølgelig er der stadig nedern og trætte dage, men ikke på samme måde som før. Jeg håber du får lov at opleve det lige så længe, eller i det mindste bare et par måneder 🙂

  • Ulla

    Det er sikkert nemt for mig at sige, når nu hver morgen i vinterhalvåret ikke er en kamp for mig, men jeg glæder mig til vinter månederne, på næsten samme måde som jeg glæder mig til forår og sommer. Jeg synes efterår og vinter har en charme som en uforbederlig læsehest som mig elsker. En lovlig undskyldning for at tænde stearinlys og sidde under tæppet i jule sokker med en god bog og måske et glas rødvin. Ja, sommermånederne har et andet mere livligt drive, men vinter kan altså også noget, det er rart med en undskyldning for at gå lidt eller meget ned i gear.. Embrace it. ❤️ Don’t fight it..

    • MiriamsBlok

      Jeg elsker også vintermånederne. I princippet. Men jeg kan deværre ikke aktivt vælge at embrace dem, hvor meget jeg end gør forsøget, for påvirkningen er fysiologisk, og det kan man desværre ikke bekæmpe mere, end man kan bekæmpe en brækket arm. 🙂

      • Ulla

        Åh Miriam, du er eller så god til at belyse de mere psykiske aspekter og hvordan man ikke “bare” lige ændre på det. Men det er virkelig svært at forstå for en der aldrig har prøve det (7-9-13).. jeg glemmer det, sorry.. Men jeg er glad på dine vejne over at noget er anderledes i år 🙂 Tak for en god blok 🙂

  • Nina

    Du er ikke alene
    Der er en, der følger dig
    Og det er helt på det rene, han har det ligesom dig ❤️

    Har altid haft det på samme måde – i slem grad. Nu jeg småbørnsmor og har det faktisk bedre! Presset og stresset er mit mellemnavn, men virkelig meget bedre også fysisk blev jeg før også altid meget syg.

    Det er jeg virkelig glad for og handler netop om at hylde de “små” ting! Jeg glæder mig virkelig meget til jul (aldrig set før), men har allerede planlagt en bage-småkage-dag og tjekkede så sent som kalenderen i dag for om 1 advent ikke bare kunne flyttes ?

  • Mona B

    Nøj, hvor kan jeg genkende din følelse af forundring over den udeblevne tunge dyne af tristhed. Jeg oplevede det for tre vintre siden efter alt for mange år med vinter blues. Og jeg er stadig forundret hvert efterår, for den tunge dyne har ikke lagt sig siden. Jeg under dig og alle andre det. Det er så fantastisk. ?

  • Sigrid

    Med fare for at give gode råd, du ikke har bedt om? Men jeg øver mig i at huske at spise mine D-vitaminer og mine jernpiller, for jeg har prøvet at have voldsom mangel, og det gjorde mig virkelig trist. Det var en sindssyg oplevelse at opdage manglen og begynde at spise pillerne og opdage, at jeg jo slet ikke var blevet gammel og træt og ugidelig, som jeg ellers gik og troede? Tror de mange sommersolskinstimer har gjort underværker for mange!

  • xxlmor

    Sikke en dejlig tekst at læse! Og hvor er du ydmyg overfor dine nye fornemmelser, det er meget medrivende.
    Uden at kunne sige, at man “kender hinandens situationer,” (for hvem kan det?) så er det, for mig, utroligt rart at læse, at der er andre, der har cirka samme målestok for, hvornår man har haft en produktiv dag. Jeg er småbørnsmor, men chancen for, at jeg får vasket tøj OG lagt det på plads inden for den samme halve uge, er utænkelig – specielt på denne årstid.
    Jeg er fan af, at de små succeser bliver til store succeser – især når vinteren trænger sig på. Og jeg er fan af, at du sætter ord på dem.

  • Christina

    Jeg bliver alt det du skriver i første afsnit – efterår og koldt vejr er bare ikke lige mig. Til gengæld varmer det altså, at du har det sådan ? Hurra for dit efterår ! Jeg krydser fingre for at kampene bliver væk ?

Der er lukket for kommentarer.