Stop the Poké-hate!

collageælkklæø

Jeg har siddet lidt på afstand og betragtet alt det her Pokémon Go-hejs. Delvist selvfølgelig det fascinerende i, at halvdelen af verden pludselig er blevet en slags besat af en app, men lige så meget at den anden halvdel af verden tilsyneladende er blevet besat af at pege fingre ad de folk, der er blevet besat af app’en. Og så sidder man der som udenforstående og overvejer hvilket hold, man skal holde med. Poké-holdet eller fingrepegningsholdet. Normalt ville jeg selvfølgelig til hver en tid vælge glæden i at pege fingre af ting, jeg ikke forstår, men fair skal være fair. Og fair kan man bedst finde ud af ved at teste den omtalte app.

Med fare for at få smæk for ikke at være et ordentligt 90’erbarn, så aner jeg intet om Pokémon. Jeg har aldrig byttet, spillet eller set Pokémon i mit liv. Jeg ved, at man ‘gotta catch ’em all’, og at “all” er jævnt mange. Men det er også ca. det. Så jeg tog mine mest fornuftige sko på (?3 i Primark) og gik ud i verden med min telefon i hånden for at kigge nærmere på verden med Pokébriller på.

De første tre kvarter fangede jeg én Pokémon. ÉN. Hold kæft, hvor var det kedeligt. Jeg skulle måske lige havde googlet en guide, for det viser sig, at jo mere populært et område er, desto mere Pokémon-aktivitet er der også. Og på den måde var det nok ikke så strategisk klogt at flintre rundt nede på Nordhavns byggepladser. Det gik straks bedre, da jeg bevægede mig af sted mod Langelinie, og det viste sig, at udover japanske turister var Den lille havfrue også et mekka for små, animerede monstre, og så blev det faktisk rigtigt sjovt. Jeg var afsted i lige knap tre timer, og efter et solidt førstehåndsindtryk er min dom (mest henvendt andre tvivlere, der ikke ved, om de skal gå i gang med skidtet) som følger:

Pros:

  • Motherfucking meget motion. Jeg gik over ni kilometer i dag, og det var tusinde gange sjovere end at gå ligeud på et løbebånd i Fitness World. Jeg besøgte Nordhavn-siloerne, gik tur på Kastellet og købte mig en velfortjent is på hjemvejen. Spillet giver konstant incitament til at bevæge sig mere. Man vil selvfølgelig gerne finde nye Pokémons, men man vil også gerne udruge sine æg (hvilket gøres via gang) og finde de såkaldte Pokéstops.
  • Fællesskabsfølelsen. Der er noget utroligt charmerende ved at stå foran et lidt afsides Pokéstop med sin telefon i hånden og genkende andre brugere af app’en i samme situation. Jeg har talt med et par 12-årige piger, gutter midt i tyverne og sågar enkelte midaldrende nørder. Fabelagtigt! Måske en test af Pokémon Go som dating-app er i vente?
  • App’ens nuancer. Jeg er stadig helt grøn, og for mig har det været skidesjovt bare at gå rundt og lede efter Pokémons. Men lige så snart man kommer ind i skidtet, kan spillet meget mere. Man kan styrke sine Pokémons, komme på et hold og battle andre mennesker. Der er en del strategi i det, som jeg pt fatter hat af, men sikkert lærer med tiden. Med andre ord er der flere lag i spillet end fx Angry Birds, som jo i bund og grund bare handler om at slå flabede grise ihjel.
  • App’ens niveauer. Der er hele tiden delmål at stræbe efter, hvilket gør, at man altid føler, man ligesom kommer nogen vegne. Man fanger en Pokémon, man ikke allerede har, man bliver opgraderet til et nyt level, man udruger et æg. Det værste, jeg ved, er at føle, jeg sidder fast i et spil. Jeg får traumer fra min barndom og den der ene bane i Donkey Kong, jeg aldrig kom videre fra.

Cons:

  • Man har måske ikke helt samme problem, hvis man har været klog nok til at investere i en Android, men iPhones løber åndssvagt hurtigt tør for strøm, og det er lidt en buzzkill, med mindre man vil til at investere i en masse ekstraudstyr og on-the-go-opladere, hvilket jeg ikke gider. Jeg fik tre timers spilletid, så var jeg nødt til at vende hjem for at lade op. Ikke et meget stort problem, hvis man er ude bare for at jagte Pokémon, men måske ikke så fedt, hvis man er ude en helt dag og også gerne vil bruge sin telefon til andre ting.
  • Man skal gide sætte sig ind i det og gøre en indsats. Bruger man bare app’en til og fra arbejde og i sit nærområde, render man altid ind i de samme Pokémons og de samme Pokéstops, og så tror jeg hurtigt, det bliver ensformigt. Jeg har allerede set folk brokke sig over, at spillet hurtigt bliver kedeligt, men jeg tror simpelthen bare, man skal acceptere at det ikke et en tidsfordrivsapp, men en app, man skal lægge noget energi i.
  • Som både styrke og svaghed: Man kan ikke spille hjemme fra sin seng. Det ville være fint at kunne engang imellem. Bare når man lige føler sig exceptionelt doven, ikke? 😉

Så altså, tre timers test inde som totalt nybegynder, og jeg er fan. Jeg kan sagtens se, hvorfor man vil synes, at Pokémon Go er dybt uinteressant, men jeg forstår ikke behovet for at ryste på hovedet og være mere eller mindre nedladende over for dem, der er vild med app’en. Den får folk ud af huset, får dem til at dyrke motion, gå på opdagelse i lokalområdet og socialisere. Især for folk som mig, der gerne vil oppe kardioen lidt, men afskyr kedsomheden i et træningscenter, er app’en altså faktisk en mindre genistreg. Jeg synes, den er edderhyggelig, og selvom jeg skulle blive træt af den om en uge, så vil jeg nyde den indtil da. Og om ikke andet indtil jeg fanger en Pikachu, for det er den eneste Pokémon, jeg rent faktisk kender navnet på… 😀

poiopå

(Tegning af Adam Ellis herfra)

Kommentarer (40)

  • Der er en strømsparefunktion. Hvis man har trykket på den, kan man vende telefonen på hovedet, så går den nærmest i dvale, men vibrerer når der er en Pokémon. Bare lige til info, hvis du ikke allerede har fundet ud af det

  • Ja ja og ja! Hvorfor bruge energi på at hate?! Min mand og jeg konkurrerer indbyrdes og hunden har fået masser af luft. Kan kun se det positive – lige pånær den med batteriet, som du også nævner, og så når app’en crasher når man har fanget en pokemon, og den så derfor går tabt. (Det har vi oplevet ret mange gange).
    Men længe leve et spil der sætter gang i bevægelse. Så længe det spilles med måde og man kigger sig for når man bevæger sig i nærheden af biler, cyklister og andet godtfolk!

  • Jeg har fanget en del pokemons fra min seng.. Der er godt nok mange af de samme pokemons der bliver ved med at dukke op men af og til dukker der nye op omkring mig. Så i bund og grund behøver man ikke altid gå nogle steder for at fange pokemoner. 😉

    • Spillet er designet, så de mere almindelige Pokémons dukker op i dit nærområde (inklusiv din bolig), så du skal altså ud i verden for at få fyldt dit Pokedex op. 🙂

  • Hej Miriam.
    Jeg vil bare sige, at en powerbank, er noget af det bedste, jeg nogen sinde har fået af min mand

    • Åh ja, men det hører lidt ind under det der ekstraudstyr, jeg helst ikke vil være nødt til at købe. Det burde bare ikke være nødvendigt, vel?

  • Jeg har som koncept ikke noget imod spillet. Men jeg har VOLDSOMT meget imod de mennesker, der ikke kan finde ud af at bruge appen sikkert og fornuftigt. Folk som render rundt og spiller uden nogen form for hensyntagen til deres omgivelser og render ind i private haver, spiller mens de kører bil (hvad sker der lige for at man i USA har været nødt til at skrive henover motorvejene at man ikke må spille mens man kører?) og at folk er så sindssygt dumme, at de render rundt pæ motorvejene og derefter giver spillet skylden for at komme til skade. Dét gør mig fanme sur. Men det handler jo mere om menneskers dumhed end appen. Desværre lader det bare til at den hiver ekstrem dumhed og hensynsløs opførsel frem i folk.

    • Jeg skulle lige til at skrive det samme. Spillet er der sikkert ikke noget galt med, men folk er om muligt blevet større smartphone zombies end før. Det er til at blive vanvittig af! Så Nintendo, tilbage til skrivebordet og opfind en device, der gør at folk ikke taber øjnene og hjernen når de spiller. Så skal vi andre nok droppe vores hate 🙂

      • S: Det er ikke Nintendo, der står bag app’en. 🙂 Som du selv skriver, er der intet galt med app’en. Spillet kan sagtens spilles med med rigelig omtanke til omgivelserne. Men ja, visse folk bliver lidt for begejstrede og glemmer deres situationsfornemmelse derhjemme, men skylden for det sidder app’en eller folkene bag altså ikke med. “Guns don’t kill people, people kill people”, som man siger. Det er de menneskers opførsel, man skal hate på, ikke selve spillet.

    • Miriam, lige præcis det udtryk er jeg så også så lodret uenig med, som det er muligt at være 😉 Det kan godt være, det ikke er spillets ‘skyld’, men uden spillet ville folk unægtelig se sig mere for, og de ville ikke trænge ind i andre menneskers haver og sætte politiet på overarbejde. Ligesom det ville være sværere at dræbe andre mennesker uden et skydevåben 🙂

      • S, det er naturligvis sandt, men uanset hvad du hiver fat i, vil der altid være en procentdel, der misbruger det. Det er mennesker, der er røvhuller, men jeg synes, det er tarveligt at lade de mange lide under de fås opførsel. “Guns don’t kill people, people kill people” skal ikke forstås bogstaveligt. Det er den symbolske betydning, der gælder. Vi forbyder heller ikke biler, fordi nogen synes, det er a-okay at køre skidefulde. I min optik er der langt flere fordele end ulemper ved app’en – der er blot fokus på den pt, fordi den er hypet, hvorfor folks negative opførsel fylder en del. I realiteten tvivler jeg på, at der er mere idioti forbundet med app’en end der er med alt muligt andet. Hvis du vil forbyde app’en, fordi nogen misbruger den, så får du travlt med at forbyde ting.

  • Jeg er åndssvagt grebet af spillet og fatter ikke hvorfor, men det er sjovt og sundere end så meget andet, som jeg finder fornøjelse i (:

    – K

  • En ven på Facebook skrev: “Til de som spiller Pokémon Go. Appen bruger Google Maps API, så hvis i vil spare strøm og data så hent jeres foretrukne by/jagtområde, så det er tilgængeligt offline.”

  • …også godt for forholdet. Vi havde en meget romantisk tur i en Park/have for at fange en

  • Jeg synes også først det var et ret fjollet spil, men efter jeg prøvede det og så hvor mange der går rundt, venner, kærester, forældre med deres børn. Jeg kan virkelig godt se at det er en fed måde at komme ud, skaber en kæmpe fællesskabsfølelse og så samtidig er sjovt. Jeg er sgu fan.
    At jeg så har et pokestop jeg kan nå fra min seng, gør at jeg aldrig løber tør for pokeballs, det er heller ikke sådan at kimse af.

  • Jeg synes ideen med pokémon er god – men der var folk der VADEDE IGENNEM VORES VIELSE I KONGENS HAVE for at jagte pokémons – uden nogen form for respekt for hvad der foregik.

    Enough.said.

    Hvis det dog bare kun var folk med en IQ over stuetemperatur der havde lov til at spille det spil var det jo ikke noget problem.

    • Det er præcis det jeg mener!!!! Hvad fanden sker der for sådan nogle mennesker?! Håber I havde en skøn skøn dag alligevel. Du så i hvert fald fantastisk ud

  • Jeg er fan, fordi min kærestes brug af appen betyder at han vil med ud at gå aftentur, hvilket han ikke ville før. Jeg nyder at gå, bare for at gå – men hvis jeg kan få ham med ved at jagte pokemons så er det jo bonus.

  • Jeg er lige en tand for gammel til at have styr på Pokemon. Jeg ved, hvem Pikachu er, fordi den figur var lidt kult på min efterskole. Og min manglende viden er helt klart årsag til min manglende interesse. Og folk må spille det lige så tosset, de vil. Men når folk glemmer at kigge op fra deres telefon og vader lige ind i andre eller endnu værre ud foran biler, når de går ind i folks haver og lejligheder eller bryder ind på skoler, går det for vidt!! Så kan det ikke ungås, at der bliver hatet.

  • Con: deres elendige servere! Jeg tilgiver dem aldrig for at slette min nyindfangede Ninetales fordi app’en frøs. #NeverForget.

  • Jeg har hørt om at man kan få en app eller noget, som samler ind til velgørenhed pr skridt, det var måske værd at tage med når du skal ud og rende alligevel ☺️

  • Vil lige starte med at sige at at pokémon er AWESOME, og dernæst lige være gramma nazi. Pokémon er utælligt. Så ikke noget PokémonS. Hvis det endeligt skal være flertal er det på dansk “Pokémonner” 😀 Hilsen den 22 årige der spille pokemo soulsilver på en gameboy simulater på min computer 😀 haha

    • Ej, Pokémonner lyder da megaåndssvagt! Når nu vi udtaler ordet på engelsk, så synes jeg da klart det giver mest morfologisk mening (og lyder fonetisk mest korrekt) med en s-endelse. Men hvis det er utælleligt, så er vi heldigvis udenom det problem! 😀

    • Nejnejnej, du må ikke være gramma nazi og så komme med forkert information 😀 . Pokémonner? Bare fordi Børsen stavede det sådan (og de andre medier fulgte trop), bliver det ikke korrekt.
      Nintendo har aldrig skrevet “Pokémonner”, så der er ingen grund til at tilføje det ekstra n.

      Hvad angår flertal-s’et, så er der ikke noget entydig svar. I Japan har man ikke flertalsformen, så det er oplagt at droppe det. Omvendt er Pokémon en forkortelse for PocketMonster som jo er et engelsk ord, og derfor meget naturligt kunne bøjes til PocketMonsters.
      (Jeg tror der er lidt samme diskussion, når det gælder ordet “manga”. Mangas? Mangaer? Mangategneserier? Det hele ser dumt ud, men a tale om “a bunch of manga” lyder også unaturligt.)

      Og ja, jeg skriver primært det her, fordi jeg havde lyst til at kradse mine øjne ud, da jeg så ordet “Pokémonner” i avisen. Nej. Nejnejnejnejnej… Min stemme går til “Pokemoner”, hvis vi skal give det en dansk flertalsform 🙂

      • Altså, hvis vi allesammen skal være (uenige) grammar nazis, kan vi så ikke blive enige om at stave det rigtigt? 😀

  • “Normalt ville jeg selvfølgelig til hver en tid vælge glæden i at pege fingre af ting, jeg ikke forstår”

    Yikes.

  • Min går heletiden ud når jeg finder en pokemon! Jeg vil, men kan ikke:(
    Det frustere mig mere end det burde, men barnet inde i mig er ikke glad! Haha. Gad godt finde ud af hvad der er galt med appen!

    • Det gør min også ofte. Så vidt jeg er orienteret, handler det om, at man ikke havde forudset app’ens popularitet, så Niantics servere kan simpelthen ikke følge med. Det er derfor, app’en crasher så ofte. Og ja, det er især skideirriterende, når det er lige, som man har fanget en Pokémon, men forhåbentlig bliver problemet fikset med tiden. 🙂

  • Nu kender jeg ikke ret meget til det spil, andet end hvad jeg læser mig til her og der – så tak Miriam for at gøre en pokemon-novice som jeg klogere på det univers… Så altså, jeg må vist hellere spørge pænt, inden jeg broadcaster en eventuel spoiler; hvis man nu tror, at man ved en ting eller to om, hvor der findes en eftertragtet pokemon aka en lille gul fyr – er det så noget, man bør dele eller er det for meget en spoiler?
    Nå ja, og god jagt til alle jer, der er hoppet med på pokemon-bølgen :o)

    • Det må man altså gerne dele. Det synes jeg i hvert fald. Men når det så er sagt, så ‘bevæger’ Pokémons sig jo sådan lidt rundt… Men man kan som regel finde Pokémons tæt på noget der minder om den slags Pokémon de er. Altså, Vandpokémons kan findes ved søer og vandløb fx 🙂

    • Spoiler alert!

      In that case, så er det, så vidt jeg er orienteret, ikke nogen dum idé at undersøge lyskrydset ved Den Blå Planet for små elektriske gule væsner med spidse ører ;oP Om det er ‘en and’ ved jeg ikke fordi jeg ikke selv spiller Pokemon Go, men kilden plejer at være pålidelig.
      Happy hunting everyone! :o)

  • Er også blevet lidt grebet af spillet – og det er også en måde hvor jeg kan lokke kæresten ud og gå ture 😀 Jeg er stadig rimelig grøn og forstår ikke helt så meget endnu, men øvelse gør vel mester!

  • […] Som allerede påpeget synes jeg, det allerbedste ved Pokémon Go er, at ens spilsucces i høj grad afhænger af, hvor meget man bevæger sig. Min hjerne røvkeder sig altid, når jeg dyrker ensformet motion som løb eller cykling, men app’en kræver at man konstant er ret obs på sine omgivelser, hvilket gør det hele lidt sjovere. Og altså, jeg kan jo ikke benægte at være lidt af en spillefugl, så derfor har jeg igen i dag været vidt omkring. Jeg ender med at blive helt tynd af det her! […]

  • Som altid tak for at udtrykke uenigheder på en respektfuld måde. Jeg er stadig fan af app’en, men knap så meget af idioter, der ikke kan finde ud af at respektere deres omgivelser! 🙂

Der er lukket for kommentarer.