Kattedamedrama

Skrevet d. . Uploaded i Frank,random.

collagen,læ

Klokken er 4.37, og jeg er, okay, ret fuld. Aftenen (og natten) har stået på fredagsbar, og alting var fun and games, middelmådig karaoke og flirt med bartendere, indtil de få rå (dvs Nana og jeg) til sidst også måtte kaste håndklædet i ringet og sætte kurs hjemad.

Jeg havde planlagt at spise en ostemad, give Frank en godnatkrammer og få noget velfortjent søvn, men da jeg bippede mig ind i andelsforeningens aflåste gård blev jeg i stedet mødt af en fin, men meget opmærksomhedskrævende orange kat. Den miavede heftigt, mens den gned sig op ad mine ben, og jeg var helt fuld og forvirret og anede ikke, hvad jeg skulle stille op.

Der må slet ikke være kæledyr i vores gård, og eftersom den er meget afspærret, kan de altså ikke komme derind uden hjælp. Det er sådan noget, de gamle, sure damer skriver klager om til bestyrelsen. Fy-fy, ingen kæledyr på fællesarealerne. Og hvad gør man så ved en fin, orange kat, der tigger om hjælp? Man tager den i favnen og sætter kurs mod egen bolig. Frank møder mig altid i døren, når jeg kommer hjem, men i dag forvandlede hjertelig velkomst sig altså til hvæsen og den der særlige katterumlen, man kun oplever, når der er alfabattle. Frank hader andre katte. Hader. Og han hadede også min nye, orange ven, som jeg lukkede ud i køkkenet og gav både vådt og tørt, som den lystigt slubrede i sig, mens enebarns-Frank på den anden side af døren råbte op om, at han bestemt fortjente min udelte opmærksomhed, og hvor vovede jeg at snakke med hans nye, orange fjende.

Jeg sad på min køkkengulv i meget fuld tilstand, mens jeg ærligt fortalte Snapchat, at jeg helt bestemt ikke var i en tilstand, hvor det kunne forventes, at jeg traf en fornuftig beslutning. Heldigvis kom jeg på et tidspunkt i tanke om, at jeg faktisk nok havde set omtalte kat før. Jeg følte mig faktisk nogenlunde overbevist om, at den tilhører mine genboer, som ind imellem slipper den løs i området, så den kan gå på eventyr, indtil de kalder den hjem til sengetid. Jeg gætter på, de i aften glemte den sidste del.

Derfor besluttede jeg for husfredens skyld at slippe orangemis fri i gården igen. Nu er den i hvert fald mæt og glad, og jeg satser så på, at min genbo om et par timer står op og opdager sin manglende kat og derefter henter den ind, inden de sure, kæledyrshadende damer opdager, hvad der er på færde.

Personligt vil jeg klappe mig selv på skulderen over at have fået et helt indlæg ud af en orange hittekat og gå i seng med udsigt til en fremragende gang tømmermænd i morgen. Godnat!

Related Posts:

Kommentarer (23)

  • Maja

    Jeg plejer ikke at kommentere, men det kumne lige så godt ha været mig der skrev det (bortset fra katten

  • Cecilie

    Jeg elsker det her indlæg! Udråbstegn!

    For selvom det er noget nær det kedeligste, jeg nogensinde har læst (sorry

  • Hanne Paludan Kristensen

    Ååååååårh, hvor sødt!
    Jeg ved ikke hvordan mine to pelskugler -Døve-Mis og Høre-Mis- ville reagerer hvis jeg kom slæbende med en ny ven til dem 😀
    Hahahaha

    / Hanne ❤ Hjerte Under Ombygning .dk
    -En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser, tanker, mindset & personlig udvikling

  • F

    Det var virkelig en fryd, at vågne op til din snap-story!
    Sikke en kattepine, og hurra for fuldemandsindlæg 😉

  • Sasha

    Nu kommenterer jeg ikke normalt, men jeg vil dog lige dele den info, at man ikke skal tage fremmede katte med hjem.
    For det første, så overtager du det fulde juridiske ansvar for katten ved at fodre den.
    For det andet, så flytter en kat hvis naboen har en bedre menu – og det er altså synd for lille fem årige Nicoline som savner sin kat.
    Tænk nu hvis katten var hjemløs, og den trængte til hjælp, så er det UMULIGT at få hjælp når først man har fodret den. Så lad være…
    Håber missen fandt hjem igen.

    • miriamsblok

      Hej Sasha. Der er i situationen er ikke tale om, at jeg spotter en tilfældig kat på vejen og tænker, at den nok har brug for min hjælp og derfor begynder at blande mig i dens liv. Som skrevet var katten bevidst lukket ud i an aflåst gård, hvilket betyder, at den ikke var hjemløs. Det var mine genboers kat, som de havde lukket ud midlertidigt og glemt at lukke ind igen. Juridisk ansvar er ikke just min første tanke, når jeg bliver mødt af en sulten kat, der beder om hjælp. Og hvis jeg ender med et juridisk ansvar, så vil jeg hellere have det end lade en hjælpeløs kat i stikken, hvilket der er tale om, når en indekat er sat i en så uvant situation, som den var. Det er ikke en kat, der normalt går frit, og jeg bor i øvrigt på anden sal bag to låste døre, så den har ikke mulighed for at træffe et valg om at skifte hjem. Der var tale om en engangsting, hvor mine genboer havde “glemt” deres kat i gården natten over, hvorfor den var sulten og tørstig (det var sindssygt varmt), så jeg gav den mad og vand. Og jeg ville gøre det igen. Omend jeg i ædru tilstand nok havde taget et par skåle med ned til den i stedet for at tage den med op til mig. 😀 Jeg er klar over, hvordan man normalt omgås fremmede katte, men når der er tale om undtagelsessituationer, gælder der også undtagelsesregler. 🙂

Der er lukket for kommentarer.