Kommentarer (28)

  • Tilde

    Jeg siger at du skal give den gamle gris tørt på og sige eftertrykkeligt fra. At det så indebærer at din kærestes illusioner måske brister, so be it. Han er jo ikke en fem-årig der tror på julemanden. Og hvis hans morfar er en gammel gris, er det måske meget sundt at din kæreste får en lidt mere nuanceret opfattelse af ham.

  • Liv

    Jeg tænker direkte til kilden. Morfar op i en krog, og så skal han have at vide at han holder lapperne for sig selv, ellers skal du nok sørge for at det bliver monsterpinligt for ham. Og så drejer du om på hælen og går væk. Der er ikke langt op til diskussion her. Det ér en trusel, og han skal mærke det som en sådan. Dit hjerte vil hamre derudaf, imens du siger det til ham, men det holder op igen når det er overstået. Husk dét. Det er lidt det samme dilemma som hvis det var en chef på jobbet. Han skal forstå at du har magten her, ikke hans klamme hænder.

  • s

    Jeg ville aldrig snakke med min kæreste om det.
    Hvis det er muligt at komme i enerum med morfaderen ville jeg lade ham vide at jeg finder det meget ubehageligt, og om han ikke er sød at stoppe.

    Oplever ofte ældre mennesker har en mærkelig tilgang og grænse. Min morfar og min kærestes far har begge tendens til – i krammere – at køre hånden ned over måsen på mig. Jeg finder det virkelig ubehageligt. Men tænker at de måske er fra en tid hvor den slags bare er iorden at gøre ved kvinder..

  • Laura

    Det er et virkeligt svært dilemma, og jeg forstår godt, hvorfor indsenderen synes, at det er ubehageligt og svært at overskue.
    Min allerførste tanke var at man skulle smide skylden/ skammen hen hvor den hører til. Så næste gang at morfar’en rørte ved låret så sige HØJT: “Hvad laver din hånd dér?!” Men det kræver selvfølgelig, at man er forberedt på en konfrontation.
    Ellers kunne det være man på en pæn måde kan sige til kæresten at morfar’en virker til at være en frisk mand i forhold til hans alder, og så fortælle om oplevelsen. Altså at prøve at vinkle det lidt humoristisk?

    Uanset hvad så er det en svær situation, men personligt ville jeg sige noget, så mine grænser ikke blev overskredet.

    • Mette

      Den er jeg med på!
      Bare udbryde “Hov din hånd kom vidst på afveje dér, Morfar”. Så bliver han forhåbenligt flov og stopper.

  • anonym

    Først tænkte jeg, at det nok bare ville såre din kæreste og at du bare skulle blive væk fra familie sammenkomster. Men ved nærmere eftertanke så er ham morfar her trådt så meget over grænsen at det ikke bare bør ignoreres. Hvordan kan man finde på at lægge an på barnebarnets kæreste!!? Det kan godt Være der er et glansbillede omkring morfaren men derfor bør han stilles til ansvar for sin handling. Kan godt Være han er gammel – men han er trods alt voksen. Så hvis han er frisk i hovedet så synes jeg bestemt din kæreste skal have friheden til at vurdere om han synes det er okay at morfar tager sig friheden til at Være lummer over for dig. Hvis min mormor gjorde sådan ved min kæreste ville jeg virkelig gerne vide det. Det kan godt Være jeg ville blive ked af det men jeg ville værdsætte endnu mere at få det af vide så jeg kunne skåne min kæreste for den chikane.

  • Stine

    Man antager han er vævet lidt skør på sine gamle dage of sætter sog så der sidder en i mellem jer og så han ikke kan kigge på din kavalergang.

    Og hvis det bliebt værre kan du jo sige til din kæreste at morfar vist er ved ar blive lidt små-forkalket og dermed tydelig gøre ar du ikke tror han har været småsjofel hele tiden.

    • Stine

      Kan dog godt forstå du synes det er træls. En af min kærestes venner havde nogle af de samme tendenser.

      PS. Beklager jeg ikke lige fik læst korrektur på ovenstående . Men håber du forstod det.

  • Janne

    Du er nødt til at sige det til din kæreste, det der er bare så langt over grænsen.
    Og du skal ikke gå med det alene. Det er morfaren der selv har ødelagt det, ikke dig.

  • Annemarie Løcke

    Hmm det kan være lidt svært. Jeg tænker måske bare at næste gang det sker, så trækker du dig væk og siger ‘hov stop med det’ bare stille og roligt, ikke nogen grund til at gøre et stort nr. ud af det. Hvis han så ikke fatter det, så ville jeg nævne for din kæreste på en lidt sjov måde ala ‘ din morfar er godt nok lidt en gammel liderbuk’ høhø. Din mand er kæreste er voksen nu, og hvis han ikke har fundet ud af at morfar ikke er perfekt, så er det nok på tide.

  • www.skøreliv.dk

    Altså…! Herreklam morfar (undskyld mit franske)! Har godt nok ikke lige nogen god ide til et muligt løsningsforslag på bedding! Men Miriam: Jeg var VILD med dine rammer! Snøft….

  • Mie

    For det første: nej, du skal ikke bide det i dig. Der er en person, som bevidst overskrider dine grænser, og det er ikke i orden (og derfor er han heller ikke harmløs).
    Dernæst er der, som jeg ser det, to mennesker, du skal forholde dig til: både din kæreste og hans morfar.

    Skal man være rigtig overbærende, kan man sige, at morfar måske er fra en tid, hvor ‘går den, så går den’ – men så er det sgu også på tide, at nogen gør ham opmærksom på, at tiderne er skiftet!
    Så du skal have sagt fra over for ham; næste gang han rører ved dig, beder du ham stille og roligt om at lade være. Og hvis det ikke virker, så siger du så højt, at andre kan høre det, men stadig stille og roligt: ‘er du sød at lade være med det der (eller specifikt: ‘at nusse mit knæ’), det bryder jeg mig ikke om!’ Forhåbentlig kan det sætte en stopper for den upassende opførsel (hvad enten morfar så vælger at bortforklare, blive fornærmet, skamfuld, eller hvad han nu gør).
    Det kan godt være, at det virker ubehageligt, sådan at halvvejs shame nogen i offentlighed, men husk at det er ham, der gør noget forkert, ikke dig.
    Og hvis du er storsindet nok til at give ham første advarsel lavmælt og ikke specifikt nævner højt, hvad det er, han foretager sig (selvom du også har min klare tilladelse til at springe de indledende øvelser over og bare råbe: ‘fjern den hånd!’), så har du dit på det tørre.

    Mht til din kæreste, så ja, jeg synes, du skal sige det. Nu ved jeg ikke, hvor gamle I er, eller hvor længe, I har været sammen. Men er det én, du planlægger at tilbringe lang tid med, tror jeg ikke, det er sundt med den slags fortielse imellem jer. Sig det – igen – stille og roligt: ‘din morfars opførsel gør mig utilpas’. Der er en risiko for, at din kæreste slår det hen eller prøver at bortforklare det, men så må du tage den derfra. Du behøver ikke lave noget stort drama ud af det, bare fasthold, at du føler, at dine grænser bliver overskredet.
    For det er det, de gør. Og det skal du aldrig nogensinde finde dig i.

    Held og lykke – det skal nok gå altsammen.

    • Skalotteløg

      Også enig med Mie 🙂

      Dog vil jeg sige, at det måske kan være en idé kun at gøre det med at påtale opførslen til morfaren – for hvis du konfronterer din kæreste med det, bliver han nødt til at tage stilling til noget, han ikke selv har set, og så risikerer du, at han slår bak.

      Var selv ude i noget af det samme, bare min kærestes far. Påtalte det overfor manden i enerum, og det startede så en kæmpe diskussion, som blev så højlydt, at min kæreste kom ind for at se, hvad der skete. Her så han så den side af sin far, han ikke kendte, og som han ikke helt kunne tro på, da jeg havde fortalt ham det.

      Pøj pøj med det! (for nej, du skal ikke finde dig i det)

    • Frøken Kløe

      Stemmer i – jeg er også enig her.
      Hvis du synes, det er for svært at skulle sige noget til morfar lige med det samme når han går i gang, kunne du måske starte med meget bestemt at fjerne hans hånd og tilføje et “hov, hov!” Hjælper det ikke, ville jeg gøre, som Mie og flere andre også skriver – bede ham direkte om at lade være.
      Pøj pøj med det 🙂

  • Cecilie

    Jeg ville højlydt påtale det hver gang det skete. “Du rager mig på låret, og det synes jeg ikke er spor fedt.” “Vil du ikke være sød at holde hænderne på bestikket i stedet for på mine lår?” “Jeg er en pæn pige der ikke kaster mig i grams med andre end min kæreste” – den sidste sætning efterfulgt af et kindkys på kæresten.

    Det er bare ikke i orden opførsel og det skal påtales HVER gang. Også selvom det er akavet.

  • Trine

    Jeg ville sende ham nogle meget undrende øjne og sige noget i retningen af “det behøver du så ikke gøre igen” meget bestemt! (Selvfølgelig imens han har gang i rageriet) Som jeg ser det kan morfar gøre følgende to ting:
    1) Morfar bliver flov, siger intet, men kommer aldrig til at gøre det igen. Måske andre vil spørge ind til det – her vil jeg ikke drage dem ind i det, men enten ikke kommentere det eller sige “det er mellem morfar og jeg” imens jeg fast/alvorligt kigger på ham.
    2) Morfar vil højlydt erklære sig uskyldig og uvidende om hvad du taler om. Her vil jeg sige: “De første 3, 4, 5 gange troede jeg, det var en fejl, men nu finder jeg det meget grænseoverskridende at du nusser mine knæ/lår”. Hvis han stadig er uenig, vil jeg imens jeg smilet sige “fint, jamen, så tolkede jeg måske forkert, men nu ved du, at dine hænder ikke “uheldigvis” skal støtte/nusse/sætte af (eller hvad han kalder det) på mine ben”…
    Tag den for den da ikke med din kæreste inden – så er det en kamp du på forhånd har tabt…

  • Nina

    Synes personligt selv, at løsningen på dette dilemma er meget ligefrem. I første omgang behøver du ikke at tale med kæreste om det, men i stedet burde du snakke direkte med hans morfar. Han er en voksen mand som forstår hvad du siger, så bare forklar ham stille og roligt, at han ikke skal forsætte med den adfærd.
    Hvis det så ikke hjælper og du stadig ikke ønsker at snakke med din kæreste, så kan du tage fat i din kæreste mor eller far eller søster, og snakke med dem om det. Så kan de lige tage fat i morfaren.
    Sidste løsning ville være at tage fat i kæresten.

  • Hanna

    Forstår godt du ikke har lyst til at ødelægge din kærestes billede, hvis du har et godt forhold til din svigermor, kan du så evt snakke med hende om det og spørge hende til råds? Det kunne være der var nogle aldersbetingede reaktioner (fx begyndende demens eller lign) så det skulle håndteres på en anderledes måde. Men synes bestemt du skal forsøge at få det stoppet og hvis du går til din kæreste så starte med at fortælle ham om at du synes det er utrolig svært at skulle fortælle netop det her, har tumlet med det i lang tid og lign så han virkelig forstår du ikke bare skyder med skarpt for sjov.

  • Mette

    Direkte til kilden. Der er ikke nogen grund til at drage din kæreste ind i det. Han bliver sikkert hammer ked af det. Hvis du siger fra til morfar, og det så fortsætter, så er det måske tid at tage en snak med kæresten. Men ikke før. Og som nogle af de andre skriver: op i en krog med ham. Tal pænt, men vær alvorlig!

  • Trine

    Altså jeg ville, uden at lave nogen scene eller noget ud af det i første omgang, hurtigt men bestemt fjerne hans hånd fra knæet, og lige kigge ham i øjnene bagefter. Og så ellers fortsætte middagen, smile, grine og lade som ingenting. Så får du ligesom til at starte med fundet ud af, om han enten er 1) Bare sådan lidt en sjovert der tænker at han tager pis på dig, eller som nogen skriver går-den-så-går-den-typen, der i virkeligheden er venlig nok, eller om han er 2) En klam type, der faktisk bare vil rage og rode og være sjofel. Hvis han er en 1-er, så stopper han, når du bestemt fjerner hans hånd, uden at sige noget. Han vil være taknemmelig for at du ikke lavede en scene, og formentlig bare stoppe. Hvis han er en 2-er, så vil han sikkert stikke hånden frem igen, og så ville jeg nok sige noget i retning af “ja undskyld (morfars navn), du er sød og alt det der, men jeg er ikke så meget til ældre fyre, og jeg har jo faktisk en date med i dag.” med et seriøst glimt i øjet, vildt overspillet og et meget stort smil på. Så vil folk spørge hvad der sker, og så kan du grinende sige, at han kom til at lægge sin hånd på dit lår ved en fejl. Så skal man edermame være en klamriam hvis man fortsætter herefter, og så ville jeg nok også tale med kæresten. For så er det jo nærmest chikane, og det er strafbart.
    Jeg synes bare det er nemmest for én selv, og hele selskabet, hvis man tager den sådan helt mellem linjerne til at starte med, så ved man ligesom også lidt mere hvad man skal forholde sig til.

  • S

    Jeg er dybt uenig i, at du skal beskytte kæresten. Hvis noget, er det da ham, der skal beskytte dig mod sin sjofle morfar. Jeg er dog enig i, at det godt kan betale sig med en lidt frisk tilgang til det så man måske kan snakke om det i stedet for at han eventuelt går i forsvars position med det samme. Fx lidt a la “Har din morfar egentlig altid været så frisk i det?” hvor man både insunierer, at det måske er noget, der er kommet med alderen og at han altså ikke altid har været et dumt svin, samtidig med man giver ham muligheden for selv at vælge hvor meget han vil spørge ind til det. På den måde kan man dele det lidt op og fortælle ham det af mere en end omgang, så han ikke føler sig bombarderet eller at det måske bare er noget, du finder på – det ligger ligesom og arbejder i hans underbevisthed, hvis det giver mening, og så kan det være han er mere modtagelig for at høre hvad der er sket.

  • miriamsblok

    Update fra indsenderen:
    Jeg spurgte min mor til råds om morfar-scenariet, og hun sagde, at jeg skulle snakke med min kæreste om det fordi han skulle mande sig op og tage mig i forsvar. Min kæreste krøb til korset og sagde, han slog op med sin tidligere kæreste fordi hun kom med den “beskyldning” og virkede fuld af sig selv som om hun bare troede alle ville have hende selv gamle gifte mænd, men når det kom uafhængigt af hinanden var der jo nok noget om det. Så nu sidder jeg med en dybt ulykkelig kæreste, der bebrejder sig selv for hvordan han håndterede sin ekskæreste og bebrejder mig for ikke at have fortalt det før, men har sagt han nok skal tage snakken med enten sin morfar eller sin mor. Fuck mig, hvor er det råddent det her. Familie drama er det værste.

  • M

    Jeg er enig i at morfar skal stoppe, men selv ville jeg nok være fristet til metoden, med at sparke de gnubbende ben væk, eller gaflen, som man hov kom til at jage i hånden på knæet

Der er lukket for kommentarer.