Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #177

1. Jonathan Crombie aka Gilbert Blythe fra Anne fra Grønnebakken er død, og det er lidt ligesom at miste en barndomskæreste. Han vil altid være min nummer et, når det gælder kærlighed til fiktive personer.

2. To OPI for hundrede kroner lige her, men jeg har stadig ikke fået SU-lån for denne måned og kan derfor ikke engang retfærdiggøre at købe bare sådan en lillebitte fødselsdagsgave til mig selv. Død over SU-styrelsen!

3. Den store dag er i øvrigt i morgen, og den tegner til på alle måde at blive håbløst uinteressant. Ingen gaver, men til gengæld en tur på uni efterfulgt af en tur på biblioteket efter eksamensbøger. Det er pissenederen at være voksen, det er! Hvor er min røde sodavand og mine kridhvide boller?

4. Kan nok ikke engang regne med at blive vækket kærligt af Frank, fordi jeg kom til at smække ham ude af soveværelset i nat, og han bærer virkelig meget nag over det. Sure, gamle mand.

5. Apropos soveværelset, så har jeg måtte opgive kampen mod min varmesensitivitet og må nu have et vindue åbent det meste af døgnet… Hvilket betyder, at jeg om natten holdes vågen af vejarbejde, der aldrig nogen-fucking-sinde bliver færdigt!

6. Brugte en halv krig på at lægge pæn fødselsdagsmani i aften. Så skulle jeg vaske en tallerken op og registrerede ikke, at jeg ikke havde nået topcoaten endnu. Måske kan jeg camouflere resultatet som noget punkinspireret?

7. Hvorfor er det, at hver gang jeg bliver bidt af en ny serie, viser der sig kun at være 2 sæsoner og/eller 20 afsnit? Det er ikke i orden! (Denne gang drejer det sig om Orphan Black. Også selvom mine nerver næsten ikke kan bære den.)

8. Jeg har truffet en beslutning om ikke længere at spise grøntsager, der skal skrælles. Jeg får konsekvent skrællet en halv finger af også.

9. Livet uden Tinder, betyder at jeg nu i stedet mentalt swiper fyre på gaden til venstre eller til højre. Mest til venstre.

10. Livet uden Tinder betyder også, at min selvtillid er dalet flere takker på grund af mangel på daglige pick-up lines. Jojo, de var dårlige, vulgære og nogle gange decideret klamme, men de var stadig bekræftelse ikke? Det er vigtigt at få at vide, at der er folk, der har lyst til at knalde en. Også selvom man helst ikke vil knalde dem…

Kommentarer (21)

  • Han var helt klart også mit teenagecrush no. 1. Fuck så pæn og helt klart en af TV-verdenens bedste love-stories, hvis du spørger mig. Jeg gik så langt som til at ville kalde min førstefødte for Gilbert efter Gilbert Blythe, men der blev sgu nedlagt veto på den. Pis.

    Jeg synes i øvrigt du skal hoppe tilbage på Tinder. Kæft, hvor har jeg hulket af grin mange gange på dine blogindlæg med de gustne kommentarer 😉

  • Jeg har sgu også droppet grøntsager med krav om at bruge en skræller – ingen skam i det! Har simpelthen ikke mere plaster i huset.

  • Jeg er med på sparke varmesensivitet et soark bag i! Vores soveværelse i lejligheden har solen morgen og formiddag. Og der bliver pænt varmt, hvis vi ikke åbner et vindue. Sidste sommer endte vi faktisk med at stå op kl. 8 hver dag, fordi vi ikke kunne holde ud at ligge derinde! Især fordi de der gardiner i soveværelset ikke dækker vinduet, og IKKE er mørklægningsgardiner. En eller anden dag planlægger jeg at snig-hænge nye op uden min kæreste ved det!

  • Jeg er HELT med på 8'eren! Jeg laver altid ulykker i køkkenet. Anden gradsforbrænding på hånden efter at skulle hente færdige boller i en brandvarm ovn, utallige overskårne fingre og en enkelt pegefinger der ikke længere er følelse i, fordi jeg (i forbindelse med LCHF) skulle fjerne blomkål fra en stavblender, og brugte fingeren. Og kom til at tænde den med den anden hånd. Jeg fandt blodstænk i loftet bagefter. Suk. LCHF kan være farligt!

  • Åh, hvem husker ikke den overvældende depression der ramte første gang man havde fødselsdag efter at være flyttet hjemmefra? Helt ung og skrøbelig står man op alene, og lader som om man ikke er knust over manglende fødselsdagssang og gaver. Det bliver sgu aldrig helt det samme igen #GrowingUpSucks!

    Stort tillykke med dagen. Håber den bliver minimalt nedern, med overraskende meget godt haha (:

    (P.S. som én der ikke har set Anne fra Grønnebakken som barn, kan jeg ikke lade være med at ødelægge alle jer andres drømme og informere om, at ham der Gilbert jo big time ligner en sød version af Chuck Bass fra GG)

    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Voksen fødselsdag er sgu bare ikke det samme – for man skal altid på job eller i skole, medmindre man rammer en weekend. Suk.
    Men sidste år igen havde min kære storesøster været forbi, og havde pyntet min cykel med flag, kastanjer og figenstænger inden afgang mod job, det var fandme ligefør det var ligeså magisk stemning som i de glade 90ere 😀

    – Anne

    http://www.venterpaavin.blogspot.com

  • Hahaha, Chuck Bass var også min første tanke 😉 Men jeg er så også lige i gang med at se GG på Netflix, sent på den som jeg nu er. Men hold nu op det er god, hjernedød underholdning!

    Jeg (og min tvillingesøster) har fødselsdag i sommerferien, og da jeg har arbejdet hjemme de sidste fire somre, siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg endnu til gode at vågne op uden forældresang og min søster på min fødselsdag. Men det bliver nok første gang i år, da jeg er i praktik i Berlin indtil august. Jeg ved heller ikke helt, hvad jeg skal gøre af mig selv til den tid!

  • Åh, sådan var det også i min gamle lejlighed. Jeg endte med at købe nogle sygt grimme persienner og bare have dem nede døgnet rundt. Det var grimt, men noget køligere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.