Shhh… #7

Udover mangt en underholdende sviner kom der også på Sillewho-indlægget en meget forarget kommentar fra én, der mente, at jeg er gået for vidt med hele hemmelighedskonceptet. Hvad nu hvis det var mig selv, det gik ud over, hallo, ikk’å, hva’?! Så lad mig lige én gang for alle slå fast, hvordan det fungerer:

Der findes to typer hemmeligheder. Den første er statements/påstande/indrømmelser/hvad man nu vil kalde dem. Det er hemmeligheder som “jeg hader min svigermor” eller “Anders Fogh er min drømmemand.” Det er også her, hemmeligheder som den famøse “Jeg har en affære med en stor bloggers kæreste” hører hjemme. Hemmeligheder som disse er anonyme. Vi ved ikke, hvem den forhadte svigermor er, og vi ved ikke, hvilken blogger har en utro kæreste. Vi kan spekulere, vi kan tro, vi ved noget, vi kan få tips fra upålidelige, anonyme kilder, vi kan sladre løs, men i sidste ende er alt, vi har, en teori. Ydermere aner vi slet ikke, om hemmeligheden overhovedet er sand til at starte med. Det er alt sammen en del af charmen. Havde en hemmelighed som sidstnævnte angivet navnet på den omtalte blogger, så havde vi imidlertid haft en problem. Havde der fx stået “Jeg har en affære med Miriams kæreste”, så havde hemmeligheden haft direkte konsekvenser for mit liv. Jeg var blevet mistroisk over for Frank og begyndt at holde øje med, om han nu luskede af om aftenen for at dele en dåse tun med en anden dame. Konfrontationer, drama og ulykkelighed ville følge. Det ville være helt uacceptabelt. Vi er ikke ude på at ødelægge folks liv her. Derfor skal den type hemmeligheder være anonyme for, at de kan fungere.

Den anden type hemmelighed er holdningshemmelighederne. Der er noget mere frie tøjler. Det fine ved holdninger er nemlig, at de som regel siger meget mere om holdningshaveren en holdningsomhandleren. (Jaja, der opfandt jeg lige et par ord.) Hvis en hemmelighed fx lød: “Jeg synes, det er sørgeligt, at Miriam er så besat af sin kat”, så ville jeg kunne kigge på hemmeligheden, ryste lidt på hovedet og vide, at det er mig, der har fat i den lange ende, fordi kæledyr er noget af det allerfineste, livet har at tilbyde, og Frank er værd at være besat af. Men holdninger er altid lovlige at have. Det holder jeg urimeligt stærkt på (selvom det virker til, at store dele af blogland er uenig med mig). Både de mere og mindre kontroversielle. Hele pointen med det her hemmelighedskræmmeri er, at man kan blive chokeret, forarget, fornøjet eller opdage, at man ikke er alene i verden. Så derfor har jeg ikke et problem med at udgive hemmeligheder, der navngiver offentlige personer, bloggere inkluderet. Der er selvfølgelig en grænse. Jeg udgiver ikke hemmeligheder, der er ondskabsfulde bare for at være ondskabsfulde. “Miriam er tyk og klam og dum” ville fx ikke blive udgivet. Grænsen der er lidt mere flydende, men jeg gør mit bedste for at markere den.

Så er det vist på plads, skulle jeg mene. Ellers råber I naturligvis lige op i kommentarfeltet, hvis I har spørgsmål. 🙂

Det er sandt. Man kunne faktisk næsten fristes til at tro, at jeg slet ikke forsøger.

Kommentarer (38)

  • Tsk. uddannelsessnobberi. I bund og grund er der mange fag på uni, som ikke kan bruges til andet end at blive gymnasielære. Bum. Jeg brækker mig over folk på universitet og deres selvhøjtidelighed. Men jeg synes det er fint, at tage en uni-uddannelse, men jeg synes ikke folk skal se ned på andre uddannelser. Nogle kan skrive en lang rapport andre kan bygge et hus. Det er al sammen talent.

  • 3 ting! Here goes:
    1) Jeg er glad for ikke at være alene om at snyde i dameblads-test. Jeg tror dog der er flere, der gør det!
    2) Dem, der er blevet sendt ind, men ikke inkluderet kommer de en anden gang eller er de bare afvist?
    3) Jeg synes, det kunne være sjovt hvis du lavede en om dig selv – tre sandheder & en løgn. Altså hvor du kommer med tre semi ligegyldige statements om din personlighed (etc), og vi skal gætte hvilke der er sande og falske. Kun hvis du har lyst, men det kunne være herre griner.

    Seriøst, jeg elsker de her indlæg.

  • Åhh det er festligt som altid! Den der har skrevet det med de grimme navne på Tinder – hun er ikke alene 😛 Overfladisk much? Men det er jo vigtigt for fanden! Jeg havde engang en kæreste der hed Erik – jeg kaldte ham Sonny (det var den gang med den Eneste ene og ikke bare fordi jeg er vild med navnet Sonny 😉 ) i ret lang tid fordi jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til at sige hans navn. Man fatter jo ikke hvorfor jeg er single…

  • Jeg elsker de her indlæg! SÅ MEGET!
    Jeg læser selv på universitetet, på medicin (kommende læge i 2017) – Jeps der er 100 år til. Haha. Dog vil jeg sige at uddannelse snobberi er noget værre møg. Hvis jeg ikke var kommet ind på medicin, så havde jeg læst folkeskolelærer. Jeps – et helt andet fagområde. Men jeg synes DK mangler bedre skolelærere (hvertfald på min folkeskole ;))

    PS. Du er ingen kopi af Sillewho.

  • Hej Miriam. Min veninde viste mig din blog for et par dage siden (midt i en time, skal det bare lige siges) og jeg læste et indlæg og trykkede follow på bloglovin og tænkte at det må jeg lige komme tilbage til. Det må man så sige, at jeg har fået gjort! For hold nu op, hvor jeg dog elsker dig og hele dit koncept med bloggen og de ting du skriver! Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive min kommentar, så det blev lige her. Jeg var i tvivl om hvor jeg skulle skrive den fordi jeg tror jeg har læst alle dine indlæg for det sidste år inklusiv alle kommentarer og svar (for så meget en stalker er jeg nemlig…), bare på i dag! Jeg sluger det i mig! KEEP UP THE GOOD WORK!
    Jeg bed mærke i én ting; du skrev en kommentar til en indlæg (har ingen fornemmelse om hvornår, da jeg har læst dem lidt hist og her) at alle dine følgere var ældre end Sillewho's (altså, læser ikke bloggen selv, men læste din kommentar som at dine læsere derfor er nogle år ældre end jeg selv) så derfor ville jeg bare lige dele med dig, at os, de lidt yngre og ikke så erfarne på livet, elsker din blog lige så meget! Du skal nok få meget af mig at se! FOR JEG ER EN FAN!
    Ville lige tilføje, at jeg skal aflevere SRO på onsdag, men valgte alligevel at droppe al skrivning i dag og bare læse din blog.. Haha, jeg er vild med det!
    Knus Josefine (kan stadig ikke det der Navn/webadresse halløj selv efter er par års intens bloglæsning.. jeps…)

  • Den idé med de to sandheder og en løgn virker mega morsom.. endnu et fedt indlæg man kunne glæde sig til at læse på bloggen!

  • Lige en lille varm tanke til hende, som synes livet er formålsløst. Ikke en rar følelse at have, håber du snart finder en drøm at forfølge og nogle mennesker at elske og blive elsket af 🙂

  • Der er mange uni-uddannelser, som helt basalt før var diplom-grader, som er blevet opgraderet til kandidat-niveau – host, CBS, host! Og jeg ville personligt smide alle RUC uddannelser ud. Eller udbyde dem som fx kortere uddannelser med mere praktik indenover. Men det er så min mening. Universitetet handler i den klassiske forstand om at uddanne sig i teori og videnskab, ikke solve børnehave-businesscases. Jeg er ultra snobbet, men kun på den måde, at jeg synes, at mange spilder dyrebare år på at læse på dårlige uddannelser og læse dårligt pensum, når de måske kunne være blevet en fantastisk ehh møbensnedker! Eller sygeplejeske! Eller entrepeneur! Eller skolelærer! For den slags er der sgu brug for! Den slags snobberi handler mere om, at jeg dømmer de fleste uddannelser som lort, og at de burde afskaffes. Der bør smide sen helvedes masse flere penge i alt hvad der hedder naturvidenskab, ingeniører, læger, lægevidenskab og forskning i fysik, matematik, kemi osv. Jeg ser ned på alle fra CBS. Og det gør alle andre, der ikke læser CBS også. Det er lidt lol, at de ikke selv er bevidste om det?

  • Mht. den første kommentar her i tråden (24. marts kl. 15.40) kan jeg ikke lade være med at blive lidt provokeret: Jeg synes nemlig, at du lyder umanerligt dobbeltmoralsk. Ja, uddannelsessnobberi er noget frygteligt noget – det kan vi sagtens blive enige om. Om man læser til murer eller læge er for mig ligegyldigt, i hvert fald så længe man er glad for det og god til det.
    Men er det ikke også uddannelsessnobberi når du omtaler, at visse uddannelser ikke kan ” […] bruges til andet end at blive gymnasielærere”? Hvilke uddannelser taler du om? Jeg har været humaniorastuderende i snart mange år, men aldrig har jeg hørt om en uddannelse, man kun kan bruge til at undervise i i gymnasieskolen. Ej heller er jeg af den holdning at det skulle være mindrebetydningsfuldt at ende med at have et job som gymnasielærer end så meget andet man kan blive med en universitetsuddannelse.

    Dbh

  • 1. Det gør jeg også! 😉
    2. Jeg udgiver 15 hemmeligheder ad gangen. Pt har jeg 300+ liggende. Så nej, man er ikke afvist, fordi man ikke er med i denne omgang. Jeg tager dem ikke i den indsendte rækkefølge, fordi der helst skal være lidt afveksling i emner, længde, stemning, osv, i hvert indlæg så der er lidt til enhver smag, og indlæggene er mest interessante. Nogle hemmeligheder bliver selvfølgelig afvist, men det er mest, hvis de ikke er komplette (jeg får utroligt mange, som ender midt i en sætning eller mangler et vigtigt ord. Sært.) eller hvis der har været en hemmelighed meget i samme stil, som er blevet udgivet før. Som nævnt har jeg fx fået i hvert fald 10 hemmeligheder om, at Silles blog har ændret sig og minder om Vilde Kaniner, men jeg har kun udgivet én. Det kan også være, fordi de er for lange eller fordi de simpelthen ikke er spændende nok. Har fx fået et par stykke á la: “Jeg har et crush på en kendis.” Det har vi jo allesammen, og når navnet ikke engang er nævnt? Der skal helst være lidt mere kød på. 😉
    3. Jeg sniger ofte en af mine egne hemmeligheder med. Har fx én med i dette indlæg. Men det var en god idé, den må jeg lige skrive bag øret! 🙂

  • Arhmen Tinder ER jo overfladisk. Hvis man må afvise fyre pga deres udseende og/eller billedevalg, må man vel også afvise dem pga deres navn!

  • Jeg ville virkelig ønske, at mere intelligente mennesker overvejede at blive folkeskolelærere. Der er virkelig nogle suspekte eksemplarer derude. Og masser som ALDRIG skulle have været lærere…

  • Hej Josefine! Tak for alle de pæne ord, og rigtig hjertelig velkommen til! Jeg er glad for, at du kan lide at være her! Det er sandt, at mine læsere i snit nok er noget ældre end Sillwhos, men jeg er ikke desto mindre rigtig glad for hver og en – uanset alder. Hvis man er yngre end snittet herinde, så kan man jo bare glæde sig over, at man er forud for sin tid. 😉
    PS: Du snakker til én, som skrev sin bachelor på tre dage, fordi hun havde travlt med at lave alt muligt andet, så jeg kan relatere! 😉

  • Bestemt ikke en rar følelse at have. Dog ret naturlig, tror jeg. Og det er ment som en trøst. Jeg tror nemlig, de fleste af os har været der eller kommer til at være der på et tidspunkt. Så vedkommende er bestemt ikke alene.

  • Haha, godt I ikke er blevet trætte af dem endnu! Jeg elsker dem også, men jeg prøver at holde lidt igen, så bloggen ikke udelukkende kommer til at handle om hemmeligheder. 🙂

  • Åh, hvor jeg dog elsker disse hemmeligheder! Ville næsten ønske du kunne lave en helt ny blog, kun til hemmelighederne og du derved kunne poste dem dagen lang 😉 Og så vil jeg lige sige, at jeg nok også er blandt dine yngre læsere, men jeg elsker stadig din blog. (Og thumbs up for det indlæg med Sillewho, ved godt det er et stykke tid siden, og at det er lidt malplaceret, at skrive det her, men du skrev noget mange har tænkt det sidste stykke tid. Specielt for den sober tone, samtidigt med kritikken, som jeg bestemt ser som konstruktiv, hvilket jeg også håber Sille har gjort)

  • Uh, nu må jeg læse efter igen, til jeg har et kvalificeret bud på hvilken det er! Og tak for de lange svar 🙂

  • Haha enig! Men jeg forstår virkelig ikke hvorfor der er så mange mænd der har absurd grimme navne – hvem kigger på sit lille bitte nuttede spædbarn og tænker – han ligner en Flemming? Eller det der er værre 😉

  • Haha – jeg kan godt følge dig mht. Erik, Sabrina! 😀
    Min kæreste hedder Stig – de første par år vi var sammen kaldte jeg ham kun forskellige kælenavne og følte altid jeg skulle forsvare overfor andre, at han altså ikke var en gammel mand på 50+, men i virkeligheden bare samme alder som mig.

  • Anonyme, der er uddannelsessnob: Du skal lige passe på din tone. Og med at udtale dig på andres vegne. Jeg kender ikke nogen, der ser ned på CBS, og de CBS-uddannede folk, jeg kender, har nogle temmelig badass jobs, hvor de tjener nogle temmelig badass penge, så jeg må nok generelt være uenig med den påstand.

    Anonym som ikke kan finde din kommentar her: Jeg har slettet den, fordi den var over grænsen for, hvad jeg tillader i mit kommentarfelt. Jeg vil helst undgå, at det bliver til en gang mudderkast, men jeg vedkender mig, at uddannelsessnob-kommentaren er lige på grænsen.

  • Den med psykologen KUNNE have været min – hvis altså ikke jeg pt var psykologløs, og mine sidste to havde være kvinder. 😉 Den sidste kunne også snildt være min. Jeg siger i hvert fald ikke nej tak til en rig mand! 😉

  • Det forekommer mig desværre ikke, at Sille har set den som konstruktiv, men det var sådan, den var ment, og så kan jeg egentlig ikke gøre mere. Men jeg fortryder ikke indlægget. Som du selv skriver, og som jeg generelt har fået at vide efterfølgende, så satte jeg ord på noget, mange følte, og det var egentlig det, jeg stræbte efter.
    Aaanyway, jeg er glad for, du kan lide at være her. Jeg skal vist holde op med at antage noget om min læserskares alder, kan jeg se på det hele. Men det er jo bare skønt! 🙂

  • Haha præcis! Det er bare så deprimerende at en ellers lækker fyr fuldstændig mister det lækre hvis han hedder noget grimt…Navnet er ligesom bare lidt svært at gøre noget ved og jeg er bare ikke en af dem der synes at et navn bliver pænere hvis det tilhører en der er sød/lækker…

  • Jeg har tre bud! Den med chips, den med tinder og den med dameblade! 😀

    OG, så har jeg linket til dig i mit seneste indlæg, til de nysgerrige. Woohoo.

  • Enig med Miriam. Men nu er jeg vel også biased fordi jeg læser på CBS. Har dog også læst på KU. Er sku lidt ligeglad med hvor jeg læser bare det er noget jeg kan lide 🙂 Og sådan tror jeg de fleste har det, eller håber jeg da.

Der er lukket for kommentarer.