Jeg er jo Bridget Jones #123
1. I nat sang jeg karaoke med Tom Hanks. I ville ønske, I havde min underbevidsthed! (Og mine photoshop-evner.)
2. Jeg tog mig endelig sammen til at ringe og finde ud af, hvorfor jeg bliver ved med at få regninger for for meget udbetalt SU, og det viser sig heldigvis, at det er en fejl fra unis side. Jeg skal bare lige gøre uni opmærksom på det… Hvilket er svært, fordi de kun har telefontider, når jeg sover!
3. Frank er ved at skifte fra vinterpels til sommerpels, hvilket betyder, at han nonstop harker hårboller op. Det er helt ærligt pissefucking klamt.
4. I forgårs lå vi i sengen og puttede, da han pludselig sprang op og spænede henover mig og ud i stuen. Jeg fik et kæmpechok og bandede irritereret efter ham, da jeg hørte den velkende lyd af en kat, der brækker sig. Han kunne simpelthen mærke, at han skulle til at kaste op og løb ud i stuen, så han ikke kastede op i sengen. Hallo, hvem har lige den mest betænksomme kat i verden?
5. Var for et par dage siden i Fakta efter træning. Det skal lige siges, at jeg bor omkring 100 meter fra min Fitness World, så jeg tager altid bad derhjemme. Jeg var derfor et stort, svedigt, opkogt helvede, da Logan Huntzberger fra Gilmore Girls’ dobbeltgænger stillede sig bag mig i køen. Fuck.
6. Det hjalp heller ikke just på det, at mine indkøb bestod af kattemad og toastbrød. Så var man lige hende den sørgelige pebermø. Jeg opgav at flirte, før jeg overhovedet kom i gang.
7. Min genbo har set mig nøgen de sidste tre dage i træk. En af gangene fik jeg sågar øjenkontakt med hende. Overvejede kort at vinke. Jeg burde virkelig være påklædt oftere.
8. Eksamenstiden nærmer sig, og da jeg forleden sad og kiggede pensum igennem for at overveje, hvad jeg gerne ville skrive om, gik det op for mig, at jeg har været væk fra uni så lang tid, at jeg totalt har glemt, hvordan man griber sådan en opgave an. Kan kun komme i tanke om, hvordan man skrev boganmeldelser i folkeskolen. “Frankenstein er en god bog, fordi den er spændende. Og også ret kort.”
9. Jeg har to store fødselsdage i april, så min mor har allervenligst tilbudt at sponsorere mig en ny kjole. Kan jeg finde en eneste fucking kjole, jeg bryder mig om på hele internettet? Næh.
10. Hvis jeg vil undgå at ryge i minus, skal jeg leve for 200 kroner, indtil der går penge ind. Forbered jer på uanede mængder instagrambilleder af risengrød.
Lise Emilia
Fakta er en dum kælling. De lækre mænd bliver altid sluppet løs, når man enten, er syg, har tømmermænd, eller (ikke i mit tilfælde – efter træning.) Hvorfor?!?! Og hvornår stopper det!
Dittes dag
Haha, risengrød er også en klassiker herhjemme når pengepungen er tom – alternativt laver jeg også øllebrød af tørt, gammelt rugbrød fundet allerbagerst i skabet ;D
Jeg synes Frank er MEGET dygtig og betænksom. Fuck min kæreste som synes katte er dumme og ligeglade – det er jo løgn! Det der stunt var jo mega klogt!
s
200 kr?! Den er grum! Der er heldigvis ikke længe til lønnings dag…
Sabrina
Hahaha
1) jeg er vild med dine photoshop evner
2) Fakta er virkelig en kælling! Det er bare så unfair – som om det ikke er svært nok at opstøve de pæne mænd i forvejen. Hvorfor fanden skal man så støde på dem når man ligner allermest lort? Mmm Logan!
3) Måske din genbo faktisk bare går og holder øje med dine vinduer i døgndrift i håb om at se dig nøgen og så bliver hun helt vild i varmen – eller også har du tøj på for sjældent, jeg tror nu mest på det første…Hvis jeg ikke havde en roomie ville jeg også være meget mere nøgen – det bliver bare hurtigt lidt sært at rende rundt i Eva kostume når man ikke er alene. Det hjælper ikke på sagen at vi ikke har nogle persienner i køkkenet – og bor i stuen. Hej – her står jeg så lige ret nøgen…
Caroline
Åh, Miriam – nu er jeg normalt ikke typen, som kommenterer blogs på livet løs, men jeg faldt for din blog for et par uger siden og er simpelthen blevet forelsket! Du gør det virkelig godt! :-))
Kirstine
Er V-I-L-D med bobblehead looked!
Nina Høfdinghoff
Årh logan huntzberger <3
s
Desuden ville jeg elske at bytte underbevisthed med dig. Det er ikke altid lige fedt at drømme man er semi med i Paradise Hotel sæson 9 og semi med i Charmed.. jeg ser for meget tv!
Stine
Hahahah!! Det med at handle efter man har trænet kender jeg godt, jeg gør det altid og medarbejderne i Rema 1000 ved efterhånden godt hvilke tidspunkter de ikke skal komme i nærheden!
Anonym
Hvorfor har du været væk fra Uni søde?
Og hvad læser du egentlig? 😀
Miriam
Det er Nemesis. Eller måske Murphy's lov. Noget uretfærdigt i hvert fald!
Miriam
Risengrød er smart, fordi man kan lave klatkager dagen efter, og så er der da LIDT variation i det! 😀
Man skal bare anskaffe sig en seniorkat. Seriøst, de er så chill!
Miriam
Min mor har forbarmet sig over mig og sendt madpenge! 😀 Hallo, det er da for læks at være med i Charmed. Jeg vil også gerne bede om magiske kræfter, tak! 😉
Miriam
Mine genboer ryger nonstop, og de gør det ud af vinduet. Altså, de sidder i vindueskarmen og gør det, og der har de direkte udsigt til min stue. Og jeg kan godt lide at være nøgen, nå! 😉
Miriam
Åh, det var da fantastisk dejligt at høre! Tusinde tak, Caroline, og velkommen til! 🙂
Miriam
Jeg kunne godt have en bobblehead Tom Hanks stående på en hylde et sted.
Miriam
Han er så læks! – Selvom han er lav. 😉
Miriam
Arhmen, man gider jo ikke hele vejen hjem og i bad for så at cykle tilbage til samme sted igen, vel?
Miriam
Jeg har været langtidssygemeldt, og jeg læser engelsk litteratur. 🙂
Nanna Larsen
Kan trøste dig med at jeg har 19 kr tilbage. Og jeg er laktose intolerant, dvs at en mælk koster mindst 12 kr.
Lever af fryserens indhold 😀