Aktiv? Mig?!
Klokken er kun halv to, og jeg har allerede fået lavet mere i dag, end jeg når på de fleste dage. Jeg får gæster til god mad og andre rare ting i morgen, og det har som sædvanlig vækket min indre halvtredser-hausfrau, så jeg tonser rundt i min lille lejlighed med støvkost og klud, mens jeg synger: “Der’ en gæst, der’ en gæst, gudskelov, så bli’r der fest, glas med vin og postelin og hvide duge, det er bedst” som Mrs. Potts i Skønheden og Udyret.
Indtil videre har det mest tidskrævende imidlertid været at gå ned med skrald. Jeg har nemlig sådan en smart skakt ude på altanen, der tager sig af det sædvanlige fra køkkenet, men reklamer og papkasser og flasker den slags skal jeg ned i gården med. Og der kommer jeg selvsagt ikke så tit, fordi der er ret mange børn. Og så hober det sig op. Fire omgange senere, og jeg har stadig papkasser en masse med Asos-logo på siden til at stå og fylde. Suk. Prokrastinering kommer altid tilbage og bider én i røven.
Men nu: Tour de Østerbros supermarkeder i et forsøg på at skaffe de rigtige råvarer til de billigste priser. Det havde været væsentligt nemmere bare at shoppe hele bunken i Super Best, men det er jeg simpelthen for nærig til! Lidt jyde er man vel stadig…
Lise-P
Elsker at din begrundelse for ikke at komme ned i gården med reklamer, pap og flasker er de mange børn… Nu har jeg kun fulgt med på bloggen i et par måneder, så ved ikke om du lider af børnefobi?
OhMyGown
Jeg elsker at holde middagsselskaber. Lav endelig et indlæg om hele herligheden! 🙂
Anonym
Jeg har set rigtig meget om Isabel Marant for hm-kollektionen over hele bloggerverdenen, men HVOR KAN KOLLEKTIONEN SES HENNE?? Kan ikke finde den på hm's hjemmeside 🙁
Denne kommentar er måske en anelse malplaceret – men jeg nåede ikke at skrive det til sidste indlæg !
Penny Three
Dit brow-game er simpelthen for sindssygt. Har du solgt din sjæl til djævelen, eller er du bare ubeskriveligt heldig?
Line // Lines Aarhus
Du lyder enormt overskudsagtig! Trods mindre børnefobi – det har vi vel alle;-)
Miriam
Hele kollektionen er ikke blevet udgivet endnu, så du kan ikke se den nogen steder, men der er lækket en del lookbook billeder og billeder af enkelte pieces, så det er dem, du ser rundt omkring på forskellige blogs. 🙂
Miriam
Altså ja. Lidt. Men mest af børnelarmfobi. 😉
Miriam
Mine øjenbryn? Den har jeg alligevel aldrig hørt før. Mener du mine øjenvipper, måske? I begge tilfælde må svaret være heldig. 😉
Penny Three
Nejnej, jeg mener skam de dér der sidder over øjnene, sådan, lidt nede af på panden. Og det har jeg altså svært ved at tro på. Men nu har jeg i hvert fald sagt det, cat's out of the bag!
Line Høj
Jeg kender det med pappet og flaskerne! Jeg har ikke problemer med børn, men med sure gamle mennesker, der stirrer på en gennem vinduerne og råber ud af vinduerne, at, at jeg har “for meget affald”. What?
Miriam
Maden er på nu. 😉
Miriam
Nå, for Søren, der kan man bare se! Altså, de er selvfølgelig tegnet op på billedet, men de ser vist generelt temmelig meget sådan der ud!
Miriam
Og jeg er ellers aldrig overskudsagtig!
Miriam
Hahaha, gamle mennesker er så mærkelige! 😀