Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Paradise Recap – Uge 16

Mandag:

  • Ny pige, Kathrine, tjekker ind, hvilket gør fordelingen til syv piger og fire drenge. Jojo. Kathrine får til opgave at dele pigerne i to grupper: Dem, hun kan lide og dem, hun ikke kan lide. På den gode side ender Sandra, Malene og Stine, hvilket gør Daniela, Nathja og Beth til de upopulære.
  • Der er cheelader-fest om aftenen…. Hvaeh, tv3 er man ved at løbe tør for de gode koncepter? Til gengæld går pigerne dejligt meget op i det, hvilket starter ikke så få bitcherier.
  • Beth fortsætter sin pinlige flirten med Jack, og han kvitterer ved at være en kæmpe røv, hvilket åbenbart er noget, hun finder uendeligt charmerende.
Tirsdag:
  • De “gode” piger får brev om, at de skal på tur. De er overbevist om, at de skal shoppe og ifører sig alle små kjoler og høje hæle, hvilket bliver en mandedrøm, da det viser sig, de skal skyde meloner i stumper og stykker. Stine taber og må tage en nøgen løbetur, hvilket helt ærligt ikke er synderligt klædeligt for hendes 33-årige bagdel, der hopper og danser på mormor-måden.
  • Pigerne får brev om, at de skal vælge en partner til Kathrine, og Jack bliver den heldige… Hvilket Nathja selvfølgelig tager virkelig personligt.
  • Pigerne skal afholde Pandoras alene, og de får et brev om, at alle par er opløst, og de nu skal fordele de tre resterende drenge blandt de seks piger. Jeg forstår ikke, hvorfor producerne benytter sig så meget af I-skal-diskutere-jer-til-en-løsning-legen, for det lykkedes aldrig. Kathrine ender som fredet med den afgørende beslutning og sætter Malene sammen med Kasper, Sandra sammen med Nicolas og Stine sammen med Nichlas. Nathja tager det hele personligt igen (-igen-igen-igen).
  • Nyt brev. En af de tre resterende singlepiger skal ud, og de skal selvfølgelig diskutere sig frem til hvem. Nathja sidder med den afgørende stemme og røvrender Daniela. Daniela reagerer virkelig voldsomt og umodent, men samtidig er hun bogstaveligt talt alene grunden til, at Nathja stadig er på hotellet, så jeg forstår det godt.
  • Nichlas snaver Nathja i gulvet, hvilket bare er prikken over det i, som er mit Nathja-had i dette afsnit.

Onsdag:
  • Kathrine får brev om, at hun skal omfordele klikerne, så de er lige store. Det ender med at være Stine, der bliver degraderet til den upopulære blå klike. 
  • Der kommer nyt brev om, at der skal være verbal bitchfight mellem pigerne om aftenen. Altså piger skal bogstaveligt stå i en boksering og svine hinanden til! Drengene bestemmer parrene, der er Sandra vs. Beth, Stine vs. Kathrine og Malene mod Nathja.
  • Drengene er i himlen. Jeg er med. Kæft, det er sjovt! Vinderne er Sandra, Stine og Malene. Den endelige vinder bliver Sandra. Jeg ville personligt have valgt Malene, der virkelig fik rykket Nathja rundt med det ene Stolle-hit efter det andet.
  • Der er kæmpe krise i pigelejren efter de svinere, der blev smidt rundt. Det er altså virkelig et genialt move fra producernes side. Drama for alle pengene!
Torsdag:
  • Der er vild krise på hotellet, fordi der er to piger i overskud til aftenens parceremoni. Nichlas farer rundt som en skoldet skid for at prøve at undgå at have både Nathja og Stine bag sig.
  • Det bedste ved parceremonien er, at Nathja har taget så meget rouge på, at hun ser febersyg ud. Kæft, hvor får jeg grinet af hende, hun er lyserød helt ned til munden!
  • Kathrine og Beth ender med at stå bag Jack, mens Nathja og Stine står bag Nichlas. Jack vælger naturligvis Beth fra (fordi hun er pisseirriterende), mens Nichlas har et noget sværere valg. Personligt ser jeg Stine som den eneste mulighed. Vælger han Nathja, bekræfter han resten af hotellets mistanke, og han og Nathja vil være jaget vildt. Alligevel vælger han Nathja.
  • Det er selvfølgelig kun en pige, skal forlade hotellet, og Sandra skal som hotellets bitch vælge. Beth ryger hjem (hurra!). Efterfølgende skal Sandra sende den reddede Stine hen til en dreng og gøre den drengs partner partnerløs. Sandra vælger at sende Stine tilbage til Nichlas, hvilket gør Nathja både sur og solo. Jeg er smadret af grin! Mest geniale move ever!

Kommentarer (5)

  • Sandra styre for vildt med det nummer hun laver med at bytte rundt på pigerne hehe ..

    om 2 uger er det slut … chok hvad skal man så lave ???

  • JEG ER SÅ GLAD FOR AT DU RAKKER NED PÅ NATHJA :DDDDDDDD

    Seriøst hvad SKER der for hendes dobbeltmorale. Èn ting er at spille spillet, og det gør hun jo godt, ellers ville hun nok ikke være nået til finalen, men det der får mig til at ønske jeg kunne få lov at ae hendes hoved med en hammer er at det ikke virker til hun gør de ting hun gør for spillets skyld, men fordi hun simpelthen synes det er det rigtige … For hun brokker sig ikke kun til de andre, men også når hun taler til kameraet, så det må jo simpelthen være fordi hun er sådan personligt og ikke kun taktisk. Da hun forsvarede Anna og Malene overfor Rasmus! Da hun skældte Stolle ud for noget Nicklas og Nicolas havde fundet på! (Hvad sker der for øvrigt for at hun bliver så sur over ting Stolle gør med andre piger, når hun selv hapsede ham fra Camilla-Sofie ???).

    Haha, egentlig sært at jeg skriver i nutid, det er jo lang tid siden det blev optaget. Men så nogle af afsnittene for nylig, og ja, jeg syntes bare hun var den mest skinhellige ko nogensinde! Er glad for at du tilsyneladende også kan se det, for synes virkelig der er alt for få der har skrevet/snakket om det! Fokus har i stedet været på Anna og Malene – jeg synes frk. Pusle er en million gange værre, netop fordi hun tilsyneladende ikke selv var bevidst om sin kongelige dobbeltmorale. Men jeg er GLAD for hun mistede sin finaleplads på falderebet, syntes virkelig ikke hun fortjente den efter den måde hun havde behandlet især Rasmus, Shila og Daniela på. Hvad skete der også for at hun troede Nicolas smed hende ud af taktiske årsager? Hallååå, det var hans gamle partner du stod med? Og som om hun ikke selv ville have byttet Sandra for Stolle eller Nichlas til hver en tid hvis muligheden havde været der. Ja, dobbeltmorale siges jo at være dobbelt så godt, men med dette kvindemenneske synes jeg lige det bliver for meget af det gode. Beklager min vildt lange kommentar, og du læser den sikkert heller ikke, men hvis du gør skal du bare lige vide hvor glad jeg er for endelig at have fundet én der også syntes hun opførte sig råddent !!!

    Ellers håber jeg du ligesom jeg nyder den nuværende sæson 😀 Har hørt flere mennesker sige at folk er kedelige i år i forhold til sidste år, men selv har jeg det sådan at jeg faktisk synes det er fedt at der ikke er så mange personlige intriger folk imellem, og at der i stedet fokuseres på og sker en masse i spillet. De mange missioner og ceremonier gør det spændende at følge med i, og jeg synes man kan grine af de her personer på en god måde, hvor jeg sidste år bare sad og skar tænder over især Malene og Nathja. Mange siger at det er det der gør realityprogrammer underholdende, og det er jeg virkelig uenig i! Hvorfor sidde og være vred på nogle totalt ligegyldige personer hvis 15 minutes of fame er steget dem til hovedet? Det er ikke underholdning, det er kun en ekstra risiko for at få et slagtilfælde! Kan faktisk mærke min vrede lige nu fordi Nathja har været i mine tanker :b Nej, puha, sæson 10 er helt klart bedre! 🙂

    Kh. aben, som har det med at skrive aaaalt for lange kommentarer xD

  • Hahaha, det var eddermame en entusiastisk kommentar! 😀 Jeg har nærmest allerede glemt sidste sæson, men jeg kan godt huske, jeg syntes, Nathja var liiiige irriterende nok!

  • Ved det, og beklager hvis det var kedelig læsning, men igen så var jeg bare kisteglad for endelig at finde en ligesindet :b Det værste af det hele er at både Nathja og Malene virker søde og generte da de tjekker ind, men på et par uger udvikler de sig til et par hysteriske, kontrolliderlige, dobbeltmoralske kvindemennesker. Godt at ingen af dem er særlig pæne, ellers havde der da virkelig ingen retfærdighed været til 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.