Jeg er jo Bridget Jones #67

1. Når jeg er trist, så shopper jeg. Det har jeg på ingen måde råd til nu pga. de røde tal, og hvad vælger NAP at gøre? Lancere final sale. Fuck jer.

2. Forleden da jeg skulle købe ind, var min cykellås stædig. Jeg besluttede mig som så mange gange før at bruge vold. Det var en skidt beslutning. Låsen var frosset fast, og nøglen knækkede af inden i den.

3. Ikke bare er jeg nu cykelløs, jeg kan også se frem til en meget pinlig gåtur mod cykelværkstedet, hvor alle, der ser mig komme gående med et styks låst cykel, vil konkludere, at jeg er cykeltyv.

4. Jeg har stadigvæk julepynt oppe. I know, I know. Jeg orker bare ikke at skulle tage det hele ned, og så er det underligt trøstende at tænde små nisselysestager hver aften.

5. På trods af de røde tal, besluttede jeg alligevel, at det var nødvendigt for mit psykiske helbred at tage i byen med pigerne i lørdags. De omtalte tal er nu blodrøde.

6. Det hjalp heller ikke just på min shoppingtrang, at veninden, vi var hos, lige var gået amok hos Mulberry og bl.a. havde købt en sort snakeskin Bayswater. Jeg var milimeter fra at stjæle den!

7. Efter nogle timer i hipsterville, besluttede et par af os at rykke videre for at finde nogle acceptable mænd. Det blev til en pubcrawl i kødbyen, hvor skuffelsen kun voksede fra sted til sted. Ikke ét eneste jakkesæt i sigte, til gengæld kunne man bade i skovmandsskjorter… Wadr.

8. På Jolene blev jeg sparket så hårdt over skinnebenet af en tilfældig fuldert, der ikke engang registrerede det, at jeg haltede de næste 10 minutter.

9. Så opgav vi. Jeg brokkede mig halvdelen af vejen hjem over de manglende mænd til min taxachauffør, hvilket viste sig at være en større strategisk fejl, for han tog det som et tegn fra himmelen til, at jeg var den, der skulle tage hans 26 år gamle mødom og “lære ham op”. Jeg sværger, jeg tager ikke pis på jer. O_o

10. Da jeg endelig kom inden døre, var jeg vanvittigt sulten. Jeg lavede en grilled cheese sandwich og var så utålmodig med at komme i gang med den, at jeg brændte mig massivt på tungen. To et halv døgn senere har jeg stadig en blæne af dimensioner, der gør det megairriterende at spise…