Jeg er jo Bridget Jones #367

1. For at spare penge sammen til USA lever jeg pt af leverpostejsmadder. Jeg hader det ikke.

2. Hvad, jeg hader, er imidlertid, at jeg de næste to måneder er på en medicinsk kur, hvor jeg skal tage en pille to gange om dagen, og i tre timer før og efter det tidspunkt må jeg ikke røre mælkeprodukter. Det afholder mig i bund og grund fra at spise is.

3. Da Herbert i tirsdags forsøgte at balancere på mine fødder, der dinglede ud over sengekanten, mistede han balancen og fik givet mig en massiv ridse under den ene fodsål. Det gør ondt, hver gang jeg tager et skridt.

4. Som karmisk hævn valgte dyrlægen i tordags, da han blev kastreret, samtidig at klippe hans kløer. Uheldigvis for Herbert har han altid brugt sine kløer til at holde fast, når han fx hopper op i sofaen, så nu falder han konsekvent direkte ned på røven.

5. Det var også første gang, der gik en lille smule mormafia i mig, for jeg havde af samme årsag truffet et bevidst valg om ikke at klippe hans kløer, og så blev det gjort uden mit samtykke! Hvor vover man?!

6… Men så kom vi hjem, og jeg blev opmærksom på, at de manglende klospidser betyder, at mit sengetøj får lov at overleve uden yderligere ødelæggelse, så måske er det alligevel slet ikke så dumt. 😀

7. Denne uge var også ugen, hvor jeg modtog en mail fra en anonym fremmed, der bare skrev: “Send mig et billede af dine patter.” Spørg pænt?

8. Jeg er også gået hele vejen i Fakta og hjem igen iført strømpebukser, men ingen kjole. Jeg glemte simpelthen at tage den på. Heldigvis er min jakke lang.

9. Min søster ringede og spurgte, om jeg ville passe børn om et par uger. Det er en lørdag, så vi skal se en film, og selvom ungerne normalt skiftes til at vælge, så er det denne lørdag mig, der får valget. Det går jeg meget mere op i, end jeg burde.

10. Det er selvfølgelig oplagt at vælge noget Disney, for jeg fucking elsker Disney, men problemet er, at de fleste klassiskere får mig til at stortude, og det er ikke et godt look, når man vil være badass moster. (Jeg tror måske, jeg ender med “Den fantastiske hjemrejse”. Så undervurderet!)

Kommentarer (28)

      • Hvor har du set det, Nanna? De har et lille udvalg af de almindelige til 40 kroner, men det andet kan jeg ikke se.

        • Det er dem fra Naturli, som både findes i hasselnød, lakrids, hindbær/choko, og chokolade/appelsin.
          Men nej, desværre ikke Ben&Jerrys, omend den, jeg smagte, er udemærket 😉

      • Gør ingen forskel her. Jeg præsterede at græde over traileren til den nye “Løvernes Konge” trailer. Jeg så gnuerne! Jeg ved godt hvad de løbende gnuer betyder! Og så flød tårerne.

        Og nej. Der var ikke pms eller noget. Det er bare næsten ikke til at bære, med den lille løve der desparat siger “rejs dig nu op far”, den sørgelige musik og onde Scar der guilttripper ham. Ej, men nu er det tæt på gråd igen.

        Pointen var, at selvom jeg ved ting ender godt, så hjælper det ikke mine tårekanaler. Jeg bliver en pinlig mor.

  • Den fantastiske hjemrejse? Så er du altså også selv ude om det når vandværket starter! Siger bare 😉

    Hvad med Dumbo? den er knap så tårefremkaldende, og så er ungerne forberedt til når live action filmen kommer her om lidt.

  • SÅ er det nu, du tester Ben & Jerrys veganske is og anmelder dem. Udfordring right there. Jeg mener, det MÅ jo være universets mening med det medicin?

    • Vi fik vegansk Chunky Monkey i sidste uge, og lad mig sige det kort, NEJ!
      Selve isen er såååå kedelig, vi endte med at sidde og grave efter fyldet, og smed så resten ud, var SÅ skuffet! Men OK, burde nok ikke have haft de store forventninger, så ingen veganske køer da vi besøgte B&J i Vermont, kun smagt på et par TV-værter 🙂

  • Hvordan kan du ikke stortuder?

    Peeeeeteeer!
    Sherryyyyyy!

    Åh, der hvor Peter ikke tror at hans hund har klaret det… Jeg ved ikke om det er mor-hormonerne, men jeg får en klump i halsen bare ved at tænke på den scene.

      • Den med peanutbutter er altså god. De andre jeg har smagt, kan godt føles lidt vandede i munden, men den med peanutbutter holder

          • Årh øv, jeg troede lige, jeg havde løst problemet. Jeg synes heller ikke de andre veganske ben&jerrys var forfærdelige, men den med peanuts var bare den eneste, hvor man ikke tænkte over, at den var vegansk. Jeg tror måske heller ikke, jeg har smagt dem allesammen, så det kan være, der er en af dem der fungerer for dig

  • Kan du lade være med at tude under Den fantastiske hjemrejse?! Jeg er altid helt færdig der til sidst med mudderhullet og Sherry og Peter ?

  • Personligt sværger jeg til ParadIs. Deres vegan is er smags- og konsistensmæssigt fuldt på højde med deres mælkeis og så har de sorbeter der får de små isfugle til at synge 😀

  • Hvis man af princip ikke vil smage de dairy free varianter af Ben & Jerry’s, så hungrer man ikke nok efter is 😉 Og hvad er det værste, der kunne ske? De har i hvert fald min varmeste anbefaling 🙂

    • Jeg har ikke et principielt problem med at smage de dairy free, men jeg synes, det virker fjollet at bruge 300 kroner på isvarianter, der ikke siger mig noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.