Jeg er jo Bridget Jones #350

1. Jeg kender til mange forskellige panikfølelser, men få kan måle sig med den, jeg oplevede, da Skattestyrelsen ud af det blå meddelte mig, at jeg skulle give dem 100.000 kroner. Dem finder man altså ikke lige mellem sofapuderne, vel?

2. Ringede skrækslagen til min svoger/revisor, der heldigvis fik fikset det for mig. Han var åbenbart en ud af virkelig mange revisorer, der måtte ringe den dag på paniske kunders vegne, så på den positive side var jeg ikke alene.

3. Så en film i torsdags, hvor Kate Winslet og Idris Elba styrter ned i nogle sneklædte bjerge, og så bliver det jo så spændende, om de overlever. Jeg kan mægtig godt lide både Kate og Idris, men jeg var helt ærligt mere optaget af, om filmens hund ville holde til slutningen. Jeg kan slet ikke arbejde med døde hunde i film.

4. I går viste jeg min yndlings-BH frem på instastories og fik i den forbindelse respons, der svingede fra “du er godt nok tyk” til “du har den perfekte kvindekrop”, og på den måde reflekterer andre menneskers syn på min krop nok meget fint mit eget. Det kommer lidt an på dagsformen, ikke?

5. Ellos kører pt 25% på din ordre med koden 385718. (reklamelink) De har fået julesweatre. Jeg siger det bare, mens jeg venter på, min kæmpepakke derfra ankommer.

6. Apropos, så er julekalenderne kommet i det fleste supermarkeder. Altså de spiselige af slagsen. Og problemet her er, at Kinders plejer at blive udsolgt inden december, men hvis jeg køber en nu, så spiser jeg helt sikkert indholdet før tid. Dilemma.

7. Var lige nødt til at google, om der er et eller to l’er i ‘dilemma’. Jeg sværger, autocorrect ødelægger langsomt mine staveevner.

8. Jeg ved godt, jeg har haft det her punkt på mere end én gang før i tidligere Bridgets, men hvorfor lægger jeg hullede strømpebukser tilbage i skabet igen? Hvorfor??

9. Anthon Berg er begyndt at køre en reklame på Youtube om natten, der hedder noget i stil med “fordi du er på Youtube om natten”, og jeg føler mig personligt angrebet.

10. Det er Halloween på onsdag, hvilket betyder min årlige panik omkring, hvorvidt jeg skal åbne døren for trick or treaters. Jeg føler, det er så ny en tradition herhjemme, at detaljerne ikke rigtigt er cementeret. Hvad giver vi dem? Penge? Slik? Klap på hovederne og ros over flotte kostumer?

Kommentarer (43)

  • Kan anbefale doesthedogdie.com, der kan du søge på den film, du er ved at se, og finde ud af om hunden dør (man kan også søge på en masse andre potentielt ubehagelige eller triggering ting)

  • Punkt tre: jeg anbefaler lige http://www.doesthedogdie.com, hvor man kan slå film op og se om katten/hunden/hesten dør 😂 Man kan desuden også se, om nogle mennesker dør, om det er klovne med eller om nogle tage stoffer – virkelig god side!

    Punkt seks: køb to! En til november er og en december. Problem solved. PS kinder kalenderen er på tilbud til 109 kr i Lidl!

  • Min kæreste og jeg så samme film forleden. Snakkede højlydt om den hund konstant. “Åh nej er den nu død”, “de efterlader den vel ikke??”, “hvor er hunden?? Er den død??”. Det var simpelthen så nervepirrende 😂 fuck mennesker! Red hunden!

  • Jeg var næsten lige flyttet ind og havde købt slik, som jeg plejer, men fik ingen besøg. Jeg fik senere at vide, at jeg skulle have markeret med et græskar, udhulet, at jeg gerne ville have besøg.
    Det var ikke nødvendigt i min gamle bolig på 4., men åbentbart nu i stueetagen.

  • Få en anden til at købe en kalender til dig, som så først giver dig den 1. December 😊

    Og ang. Halloween-ungerne, så får de slik her – “slik eller ballade” (selvom jeg er i mod traditionen i Danmark, men vi får som regel kun besøg af genboens 3 børn, så jeg overlever). De kan få penge til fastelavn, hvis de synger 🙂

  • Kan stadig ikke se “Turner og hund” uden at græde. Græder også i “Hestehviskeren”, selvom hesten jo overlever. Jeg véd det. Tøs. Og stolt af det.

  • Ad pkt. 8: Jeg binder altid en knude på hullede strømper og strømpebukser, når jeg tager dem af og smider dem på gulvet. Så kan jeg senere se, at der er besked fra fortids-Camilla om at de skal smides ud.

  • Jeg er ret sikker på, jeg ville være klar til at smide min telefon ud og blive Amish, hvis jeg oplevede samme reklame. Gudskelov for gratis måneder af youtube plus!

  • Kender alt for godt det med dyrene! Læste en artikel om en kikset tegnefilm om LEGENDEN om Titanic, hvor der stort set er kopier af alle disney karaktere. Jeg brugte for lang tid på at undersøge om Pongo og Perle (og andre hunde/mus) ville dø i den film – jeg ikke havde tænkt mig at se alligevel.

  • I mit kvarter er den uskrevne regel omkring halloween, at børnene kun banker/ringer på det hvor der er halloweenpynt, og så forventer de at få et stykke slik eller to og ros for kostumerne 😊👍

  • Om jeg fatter hvorfor ‘folk’ har et behov for at ytre deres holdning om andres krop, skidt.. eller godt for dens sags skyld, medmindre der bliver direkte bedt om det. Mindes oplægget var tip til rabat på lækkert undertøj amiright?!
    Nå men probs for din altid konstruktive måde at gribe haters an😘

    • Oh yes. Og komplimenter er jeg sgu for fin til at sige nej til, men de andre måtte godt holde deres mening for dem selv! 😀

  • Giv ungerne slik (gerne sådan noget, der er pakket ind individuelt, siger moderen 😉). Hvis ikke de bliver glade for slik, er de for gamle til at rasle🎃

  • Jeg føler mig også virkelig ramt af den Anthon Berg reklame. Og samtidig får jeg utrolig meget lyst til chokolade der kl 01.00 om natten, mens jeg kigger på Friends Bloopers!

  • Altså herude i forstaden nord for København, går folk (kernefamilierne i villakvarteret) all in til halloween. Forældre klæder sig ud, gemmer sig, og springer gerne helt uhæmmet og vildt frem fra deres skjul, når de små poder kommer forbi for at trick or treate!

    • Præcis!
      Jeg er en af dem!
      Vi går amok i uhygge, blodige masker blinkene lys, skeletter der springer op af jorden, baby dukker hængende i træerne, høj uhyggelig musik osv.
      En hel dag, hvor det er tilladt at skræmme livet af naboens børn – helt lovligt!
      Det er dælme sjovt!!

  • Yes slik og ros – penge er for “kedeligt” og jeg går ud sammen med vores børn og manden tager imod herhjemme, udklædt naturligvis 🙂 Efter 19 bliver der ikke lukket op og vi banker kun på hvor er der er dekoreret udenfor.. Det er sååå hyggeligt at gå rundt og SÅ sjovt at se hvor bange ens og andre børn bliver muhahaha… (jeg er voksen så jeg bliver jo ikke bange vel… vel… well….. 😉 )

  • Halloween er verdens bedste opfindelse! Det er en fest på en helt almindelig hverdag, der er ingen faste regler og traditioner, hvilket betyder at man bare kan have det sjovt og ikke være bange for at nogen bliver fornærmede fordi man har købt den forkerte rødkål😄!
    Dem der siger til børnene at de skal komme igen til fastelavn ved slet slet ikke hvad de går glip af. -For så fed er fastelavn jo ikke, vel?
    Jeg hepper på at du køber en pose slikkepinde eller lignende og sætter et eller andet udenfor døren, som kan symbolisere, at du er med på halloween-løjerne. Det er det vi der er med ungerne ude at rasle bruger som pejling på om man skal ringe på et sted eller ej. For det er for det første ikke sjovt for søde glade børn at få en dør smækket i hovedet af sur halloween-hader, men det er heller ikke sjovt at sidde med en stor skål slikkepinde uden at én eneste banker på😊.

    • Helt enig! Og elsker din kommentar om rødkål 😂😂😂 Glæder mig helt vildt til på onsdag, og det er forbudt at planlægge forældre-/personalemøder d. 31. Oktober 😁 Og ja, slik ( gerne indpakket) og et “Ej hvor ser I flotte/farlige ud” så er alle glade. Happy halloween 🎃

  • Ang. punkt 8: Vi gemmer dem til en “rainy day”, hvor hullede strømpebukser MÅSKE, i mangel af bedre (læs: rene), kan dækkes af det resterende outfit. Men NØJ, hvor jeg er træt af mig selv hver gang, jeg skal gå 36 strømpebukser igennem, for at finde dem, der dækker de(t) område(r), der matcher resten af klunset.
    SÅ: Tak for tip til Camilla! Det vil jeg prøve.

  • – Forresten: Du er så skøn, uanset hvordan din krop tager sig ud!
    Så: F U C K the haters! De er små mennesker, der tror, de bliver højere af at træde på andre.

  • Åh nr 3! Har det på præcis samme måde! Da filmen Jagten, der handler om en mand (Mads Mikkelsen) der bliver anklaget for at have forgrebet sig på en pige kørte i biografen, sad jeg som nærmest den eneste der ikke græd. Lige indtil hans hund blev skudt! der kunne jeg ikke mere! 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.