Noget om singlemad og nytårsforsætter og en 15% rabatkode til Aarstiderne

Annonce for Aarstiderne

På top fem over mest frustrerende ting ved at bo alene (sammen med blandt andet at man selv skal betale alle regninger og vaske alt tøj) er madlavning. Jeg hører ellers til den gruppe, der virkelig godt kan lide at udforske og eksperimentere med mad, men det er så drønfrustrerende, at stort set alle madvarer købes i “familiestørrelser”. Hvis jeg fx køber en pose gulerødder, så skal jeg spise gulerødder hver eneste dag i en uge for at være sikker på ikke at være nødt til at smide halvdelen ud. Derfor er jeg svineglad for at have opdaget, at Aarstiderne nu har flere forskellige enpersonerskasser at vælge imellem. Jeg ved ærligt talt ikke, hvor nyt et tiltag det er, men jeg ved, at jeg før har undersøgt mulighederne, og der var der slim pickings.

De sidste par uger har jeg haft æren af at teste henholdsvis Kvikkassen og Vegetarkassen, og jeg er helt ærligt kæmpe fan. KÆMPE. Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har spist så varieret og interessant så mange dage i streg. Jeg har været omkring flere råvarer, jeg aldrig nogensinde har hørt om (New Zealand-spinat?) eller turde bruge (bladbeder!), og det falder så fint ind i mit nytårsforsæt med at spise mere bæredygtigt og økologisk – Aarstiderne er nemlig 100% øko. Og helt ærligt. Prøv lige at se det der billede. Det er, som om nogen har været et smut på et af de der rigtig blærede farmers markets og samlet mig de allerfineste ting. Der er en helt barnlig entusiame ved at åbne sine kasser og se råvarerne og læse menuen for de kommende dage.

Før vi ser nærmere på, hvad jeg rent faktisk har fået at spise, skynder jeg mig lige at dele den fabelagtige rabatkode, Aarstiderne har foræret mig. Eller jer, vel teknisk set. Den hedder MIRIAM og giver 15% på den første måltidskasse, når man opretter sig som ny kunde. Der er ingen krav til kasse eller antal mennesker, og der er ingen binding, så man kan sagtens bare nøjes med en enkelt uge for at teste konceptet ud.

For at man kan få et bedre indblik i, hvad en kasse kan indeholde af retter, har jeg nøjsomt fotograferet resultatet af min aftensmad fra Aarstiderne. Det betyder i øvrigt også, at jeg har spist aftensmad sidst på eftermiddagen for ikke at rende ind i det begyndende vintermørke, så I har bare at sætte pris på min indsats! 😀

Vi lægger ud med Kvikkassen. Fordelen her ligger selvfølgelig i navnet. Det er ikke voldsomt tidskrævende madlavning, men alligevel spændende ingredienser og retter. Torsk er fx en af de fisk, jeg er virkelig skeptisk ved at bruge, fordi den lynhurtig kan gå dødkedelig, og den er lidt smådyr at eksperimentere med, men her lærte jeg lidt mere om komplementerende smagsnuancer.

Dag 1: Torsk i tomatsauce med kapers

Dag 2: Boller i karry med bladbeder og kokos

Dag 3: Burger med tomat og coleslaw

Jeg var rigtig glad for at få lov til at prøve Vegetarkassen, for jeg prøver som bekendt at skære lidt ned på mit kødforbrug, men for pokker, det kan være udfordrende, når hele ens madlavningstankegang er opbygget omkring, at kød at måltidets centrale element. Jeg tog virkelig mange gode idéer med fra den her kasse. Fx comfort-aspektet i de bagte auberginer og quinoa-dellerne, som jeg helt sikkert skal eksperimentere mere med.

Dag 1: Seitan-tortellini med tomater og aubergine med gedeost

Dag 2: Asiatiske quinoadeller med sesamgrønt

Dag 3: Kikærter med pocheret æg, ristede gulerødder og saltet kærnemælk

Dag 4: Gratineret Aubergine med kartofler og sprød salat

Runder lige af med at pushe den der rabatkode igen. Den hedder som sagt MIRIAM og giver 15% på første måltidskasse. Der er dumt mange kasser at vælge imellem, så jeg skulle mene, der er noget til ethvert behov. Også hvis man spiser sense eller lavkarbo eller vegansk eller ønsker noget meget børnevenligt. Tag evt et kig på udvalget af kasser her. 🙂

Kommentarer (25)

  • Ej hvor lækkert! Vi har netop aftalt at begynde på årstiderne efter efterårsferien.
    Ved du om koden slutter med at virke på et tidspunkt, eller kan jeg godt vente?

    Kh

  • Miriam, hvor lang tid vil du vurdere, at det faktisk tager at lave retterne? 🙈 Jeg gik væk fra Aarstiderne, fordi opskrifterne ofte tog væsentlig længere tid end angivet.
    Men det ser ud til at være nogle lækre, varierede retter. Så jeg vil jo gerne benytte rabatkoden og sende lidt din vej ❤️

    • Boller i karry tog lidt længere tid en angivet. Ved resten synes jeg faktisk, det tog noget kortere tid end forventet. 😀

  • Er også meget glad for årstiderne! Kan man ikke få rabat på en enkel kasse hvis man allerede er kunde i forvejen? 🙂

  • Nu bliver jeg nødt til at prøve Aarstiderne. Det ser jo alt for lækkert ud! Tak for det her indlæg 👌🏼 og for rabatkode!

  • Hejsa
    Hvordan fungerer det? Jeg vælger en kasse og indtaster rabatkoden, og den siger, at den er knyttet til min ordre, men prisen ændrer sig ikke. Jeg går videre, indtaster adresse mv. og sendes til betaling. Det sidste beløb, jeg er blevet præsenteret for, er stadig uden rabatten, og har derfor ikke mod på at betale, da jeg ikke ved, om rabatten er trukket fra, og hvad jeg reelt betaler? Så vil virkelig gerne benytte mig af tilbuddet, synes bare ikke, det ser ud, som om der er nogen rabat.

  • Jeg har overvejet årstiderne længe! Nu bliver jeg NØDT til at prøve det. Mums altså!!❤️ Hvornår slutter rabatkode?❤️

  • Super! De har tre forskellige kasser, og hvis man bliver lidt træt af den ene af kasserne, kan man sætte det sådan, så man får hver af de tre hver tredje uge. Win!

  • Miriam, hvordan fungerer det når man bor i lejlighed? Jeg synes nemlig måltidskasser virker både lækkert og smart – men når man bor i lejlighed med låst opgang, synes jeg desværre det bliver lidt bøvlet. De skal have en nøgle til opgangen udleveret, og hvis de mister den, er det mig der hænger på regningen med at få skiftet lås osv. Så det har egentlig afholdt mig fra at prøve dem, men det kan være det ikke er så slemt i virkeligheden 😉

    • Jeg må være dig svar skyldig. Jeg prøver lige at spørge. Jeg bor også i en låst opgang, og jeg udleverede ingen nøgle, men der stod alligevel madkasser foran min dør to mandage i træk, så jeg gætter på, de har ringet på, til nogen lukkede dem ind. Win. 😀

      • Noget kunne tyde på, at du har en måltidskasse-fe 😃 Jeg kan også sagtens forstå, at de skal have en nøgle/kode/chip til opgangen – jeg tror de færreste vil risikere at de bare stiller kasserne på trappen og så håber på at de stadig er der, når man kommer hjem. Men jeg er også lidt skeptisk 😉

        • Aarstiderne svarer, at de skal bruge en nøgle til en låst opgang. Til min havde de så en i forvejen, fordi jeg har naboer, der anvender dem. Men skulle en nøgle mod forventning blive væk, dækker de selvfølgelig omkostningerne.

  • Jeg er også virkelig glad for Aarstiderne og får den veganske kasse en gang om måneden. Jeg er egentlig hverken veganer eller vegetar, men jeg vil gerne have mere inspiration til plantebaseret mad, og der fungerer det rigtig fint!

  • Hej hej – jeg bor også alene og har sammen problem med “familiestørelsene”!
    Lige med gulerødderne, der lavet jeg suppe af halvdelen af posen og fryser ned i portioner. Så har jeg altid mad i fryseren, også til de dage jeg virkelig ikke gider at lave mad eller kommer sent hjem fra arb.! De kan nemlig varmens direkte fra frys 😊
    – Det samme gælder i øvrigt med kartofler – de kan også laves til pommes og fryses ned.

    Men årstiderne er fantastiske, specielt deres vegetarkasse 🙌🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.