Gone too soon

På trods af den lidt dystre overskrift skal dette indlæg handle om en af de store kærligheder i mit liv: Serier. Efter Dead Like Me tog mig med storm, kom jeg nemlig til at tænke lidt på det der med serier, der af den ene eller anden anden grund har haft en fortvivlende kort levetid. Det mest frustrerende ved den type serier er, at de ofte ender med en hel masse ubesvarede spørgsmål, fordi ingen havde forudset deres pludselige død. Og så selvfølgelig det faktum, at man vil have mere. Det gode ved denne type serier er, at de som regel er virkelig høj kvalitet hele vejen igennem i modsætning til de der serier, der startede virkelig stærkt og så langsomt rutchede ned i en stor balje bæ. Tænk fx Heroes og Lost.

Så without further ado er hermed mit bud på nogle af de bedste serier, der falder i kategorien gone too soon…



Dead Like Me 

Antal sæsoner: 2.
IMDB rating: 8,2

Vi kan lige så godt starte med serien, der inspirerede dette indlæg. Den er lige efter mit hjerte: Pessimistisk, sarkastisk teenager dør og finder ud af, at livet efter døden heller ikke just er en dans på roser. Masser af skæv humor i form af virkelig sære dødsfald og farverige biroller. Inklusiv Mandy Patinkin. Har jeg nævnt, at jeg fucking elsker Mandy Patinkin?



Firefly

Antal sæsoner: 1
IMDB rating: 9,2

Muligvis den ultimative gone too soon-serie. De kalder det Joss Whedon-forbandelsen. Alt for mange af hans projekter har af mystiske årsager utroligt korte levetider på trods af at have temmeligt imponerende fanbaser. Nummer et på listen er dog Firefly, der er noget så sært som en sci-fi western, men er man game på den hybridgenre, så bliver det ikke bedre. Efter seriens eneste sæson fulgte i øvrigt filmen Serenity som trøstepræmie.

Dollhouse

Antal sæsoner: 2
IMDB rating: 7,8

Endnu et offer for Joss Whedon-forbandelsen. Sindssygt interessant koncept, hvor et typisk sci-fi lab uddeler opgaver til perfekte “agenter”, der derefter får deres hukommelse slettet, når opgaven er fuldført.



Bunheads

Antal sæsoner: 1
IMDB rating: 7,5

Bunheads er den nyeste serie på listen, og jeg er personligt virkelig ærgerlig over, at den ikke fik mere end én sæson. Serien er skabt af de samme folk, som lavede Gilmore Girls og har samme kvikke, humoristiske dialog – for ikke at tale om mange af de same skuespillere i birollerne, hvilket er genialt. Plus, I ved, masser af dans og uskyldig teenagedrama. Ikke noget med stoffer og graviditeter, men rigtig oldschool piger-der-bliver-uvenner-fordi-de-er-piger. Jeg elskede den.



Jericho

Antal sæsoner: 2
IMDB rating: 8,1

Jeg er en kæmpe sucker for alting postapokalyptisk, og når man så tilføjer en lille by midt i Kansas, så er jeg hooked. Hvad filan gør man, når en kæmpe eksplosion for verden til at holde op med at fungere, og man ikke aner, hvad i alverden der er sket?



Pushing Daisies

Antal sæsoner: 2
IMDB rating: 8,5

Pushing Daisies var definitionen på, hvad man vil kalde quirky. Men åh, så sød og fin og igen med sjove(!?) dødsfald. Ned kan røre ved døde ting og mennesker og derved bringe dem tilbage til livet, men rører han dem igen, er de væk for altid. Han bruger sin gave til at lave tærter, opklare forbrydelser og redde sit livs kærlighed, som han nu aldrig må røre igen. To sæsoner var slet ikke nok.



Veronica Mars

Antal sæsoner: 3
IMDB rating: 8,4

Det kommer selvfølgelig ikke bag på de af jer, der har fulgt med herinde i en længere periode, at mit pièce de résistance er verdens mest sassy teenageprivatdetektiv. Sweet baby Jesus, hvor jeg dog elsker den her serie. (Selvfølgelig også den eneste serie, jeg ikke kunne finde en ordentlig trailer til, ugh.) Der er kærlighed og drama og underlige forbrydelser fantastisk humor og konspirationsteorier og verdens bedste dialog, og hvis I ikke har set den, så skal I for pokker se at få det gjort! 
Nårh ja, og så var der jo nogen af os, der lige var seje og også fik lavet film tidligere i år.

Kom endelig med flere bud på gone too soon-serier i kommentarfeltet. Det tager jo ikke så lang tid at komme igennem dem… Suk.

Kommentarer (40)

  • Dead Like Me er kommet på toppen af min to-see-liste. Jeg glæder mig!

    Jeg kan sagtens nikke genkendende til gone-too-sone-serierne. Jeg ELSKEDE Pushing Daisies… Til listen kan desuden knyttes Kitchen Confidential (Bradley Cooper som smart NY-kok).

    Og ja ja, Heroes trak den lidt ud, men… Jeg glæder mig altså til, at der kommer nyt om et års tid: http://www.deadline.com/2014/02/nbc-heroes-miniseries-2015/

  • Happy Endings, 3 sæsoner og IMDb på 7,7. Det er den sjoveste sitcom, jeg nogensinde har set. Den startede lidt skidt, men blev så mega stærk og mega sjov, og så blev den cancelled alt, alt for tidligt.

  • Jeg er også stadig helt deprimeret over Bunheads, elsker elsker elsker Gilmore girls og Bunheads lagde også virkelig godt ud, I don't get it! Jeg var også ret begejstret for Good christian bitches som også kun fik en sølle sæson, den var virkelig underholdende. Og så var der Privileged og Hellcats som også begge kun kørte en sæson, tydeligvis er jeg svært begejstret for tøse teenage serier – gerne hvor de danser eller synger haha.
    Godt jeg ikke fylder 31 næste gange eller noget 😉

  • Jeg er så enig ift. Dollhouse, Pushing Daisies og Veronica Mars.
    Især Dollhouse, som jeg også syntes, havde et virkelig fedt koncept.

    Jeg vil gerne tilføje Tru Calling (Eliza Dushku), og jeg er sikker på, at jeg har flere, men kan ikke komme i tanke om dem lige nu 🙂

  • Der kørte en på Kanal 5 for et par år siden, hvor hele verden fik et black out samtidigt, og folk så præcist samme tidsrum frem i tiden. Men det var ikke alle der så noget, så de de vidste så at de skulle dø inden, mens de, som så noget vidste, at de ihvertfald ikke skulle dø inden. Folk gik helt amok, og det var bare SÅ spændende!! .. Den serie blev dræbt inden sæson to blev lavet pga for lave seertal i USA. Men eftersom den er baseret på en roman, kunne jeg jo egentlig bare finde den og læse den

  • The killing! Okay, fjerde og sidste sæson er lige udkommet på Netflix, og måske var det okay at stoppe hvor de gjorde. Men stadig! Jeg kunne sagtens klare fire mere. Det er SÅ godt! Baseret på danske Forbrydelsen, men hundrede gange bedre. Fantastiske skuespilpræstationer, interessante karakterer og mord, og så foregår den i Seattle, så der er masser af regn og dyster, nordisk stemning.

  • Bliver simpelthen nødt til at nævne “Ringer”… Så dårlig, og alligevel så fantastisk. Sarah Michelle Gellar og en masse pæne mænd. Det var en vinder…

  • Jeg er glad for at se Firefly og Dollhouse på din liste – Joss Whedon-forbandelsen er i sandhed noget mystisk noget, for det er sådan nogle fede serier!
    Jeg har haft Serenity liggende i evigheder, men har endnu ikke fået taget mig sammen til at se den, da jeg gerne vil gense Firefly først – har du set den og endnu vigtigere: kan du anbefale den? 🙂

  • Young Americans! En enkelt, men hele vejen igennem fantastisk sæson, på kun 8 afsnit. Og så med en piv-lækker og ung Ian Somerhalder, inden han blev amerikanerbred og voks-agtig. Kate Bosworth i al hendes unge uskyldighed og Katherine Moenning. Åh. Bare åh.

  • Lie to Me! Og kunne lige som Rikke BN også godt klare et par sæsoner mere af dårlig-på-den-gode-måde-serien Ringer 🙂

  • Yes, Lotte – jeg er helt med dig her! Katherine Moennig. <3 Og jeg er i øvrigt også meget glad for både Pushing Daisies, Dead Like Me og Jericho. Firefly står klar på hylden til næste gang, jeg har tid til en ny serie.

  • Alcatraz! En sæson med en masse mystisk shit og en helt åben afslutning, hvor det klart var meningen at der skulle komme en fortsættelse .. Desværre kom den aldrig 🙁

  • Aiiiii, det var PRÆCIS hvad jeg ville have sagt! De to serier savner jeg for sindssygt! Særligt Ny Name Is Earl, som aldrig fik en tilnærmelsesvis slutning… Det gjorde Lie To Me på en måde, da han indrømmede at være forelsket i Gillian… Ååååh 🙁

  • Okay den her serie var ikke gone too soon, der var overraskende mange sæsoner, men den var meget undervurderet. 7th heaven! Tror jeg og min farfar var de eneste to i Danmark der kunne lide den serie, nogle vil kalde den kedelig, men jeg elskede den! Og den kan bare ikke ses nogen som helst steder. Klar god mulighed for enten Netflix eller Viaplay, anyone??

  • The Borgias! Sex, vold, udspekulerede intriger, renæssancekostumer, lækre (omend mere eller mindre psykopatiske) mænd, mere sex, flere intriger, flere flotte kjoler og porcelænshud…

  • Young Americans! Ian Sommerhalder som ung, uha! Og så elskede jeg serien Popular, som desværre kun holdt to sæsoner. Det var ellers virkelig god, utraditionel teenagedrama.

  • Min absolut yndlings “gone too soon”-serie er The Tudors! Jeg så den for første gang for et par år side, da jeg skulle dræbe min “endnu et år til næste sæson af Game of Thrones”-blues. Jeg åd hele serien (kun fire sæsoner) på fem-seks dage. Den er fantastisk og absolut anbefalingsværdig!

  • Don't Trust the Bitch in Apartment 23! En fantastisk over the top-Krysten Ritter og James Van Der Beek (ja, ham fra Dawson's Creek) i rollen som sig selv(ish). Kun to sæsoner blev det til og det var slet ikke nok! 🙂

  • I looooooove dollhouse <3 OG Veronica Mars <3 Bunheads nåede jeg lige at få smag for, da de hev den af sendefladen. Reaper var også en favorit der ikke holdt længe. Young Americans som bliver nævnt flere steder, holdt mig også klistret til skærmen i min ungdom 😀

  • Haha jeg var også virkelig begejstret for den serie, så i er ikke alene, nu er vi mindst 5 😉 Men den kørte vist faktisk 11 sæsoner og var den serie der har kørt længst på det netværk (læste det på wiki for meget kort tid siden haha)

  • Jeg går åbenbart amok i dit kommentarfelt, ved ikke lige hvad der sker. Serier er mega godt! Jeg vil lige tilføje Drop dead diva (som godt nok havde 6 sæsoner men stadig for lidt) og The Carrie diaries – så tarveligt at den er blevet taget af!

  • Tak for alle de dejlige anbefalinger, folkens. Hvor er det dejligt, vi sådan kan forenes i seriernes navn! Så er der eddermame også inspiration til de næste par år!

  • Det bliver altid lidt mærkeligt, når man forsøger at gøre serier til film, men lige i dette tilfælde synes jeg faktisk, det er et ganske glimrende resultat – og især hvis du var fan af Firefly!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.