Rihanna x River Island

I har måske hørt, at Rihanna har designet en kollektion for det engelske high street mærke, River Island? Jeg elsker River Island. Jeg er knap så begejstret for Rihanna. Måske er det det der med at gå tilbage til en ekskæreste, der har tæsket livet ud af hende og give en fuck-finger til alle de mennesker, der stod bag hende i den situation, måske er det behovet for at spamme min radio med en nye single en gang om fucking ugen, jeg ved det ikke. Men fan kan man ikke just kalde mig.

Jeg havde ret lave forventninger til kollektionen, der lige er blevet præsenteret til Fashion Week, og de blev indfriet. Eller… Ikke indfriet? Whatever, det var noget lort, okay? Selvfølgelig kan man sjældent lide alle items i en kollektion, men i dette tilfælde har jeg svært ved at finde et eneste, jeg ville iføre mig. Mavekorte toppe, skridthøje slidser, gennemsigtigt stof og designs, der tydeligvis ikke har undertøjsbærende hunkønsvæsener som målgruppe.

Jeg kan egentlig sagtens se Rihanna i hele æstetikken, men når man fjerner kvalitetsmaterialerne, paparazzierne og kendisfaktoren, ligner man så ikke bare en, der hører hjemme på Istedgade i den stil her?

…Eller måske er jeg bare blevet gammel og snerpet.

Kommentarer (15)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.