Ferie!

collagenkDet bliver tæt på umuligt at få lokket Frank væk fra sin seng…

Hver sommer tager katten og jeg nogle dage helt nede i tempo hjemme hos mine forældre. Jeg nyder umådeligt at ligge på græsset i solen og læse bøger, mens Frank tusser rundt omkring mig og spiser græs, som han senere kaster op på min mors stuegulv. Plus, I ved, der er andre, der køber ind, der er opvaskemaskine, de har TLC, og fryseren er som regel fuld af is. I år skal vi for første gang med bus, fordi mit Wildcard er udløbet, og jeg ikke kvalificerer til at få det fornyet. Jeg kan sådan set bedst lide at køre med tog, men priserne er fuldstændig vanvittige. Det koster under det halve med bussen, og det på trods af at Frank skal have sin helt egen billet. Så nu prøver vi med færge und alles. “Den sejlende kat.” Det er lige til en børnebog.

Rendyrket afslapning bliver det nu ikke, for jeg var til møde på Woman forleden om bloggens fremtid, og nu skal der planlægges hardcore. Jeg er teknisk set ikke der, hvor jeg rent faktisk kan leve af skidtet (ikke engang på mit sparsomme SU-budget), så jeg skal virkelig knokle på de kommende måneder, hvis det skal kunne lade sig gøre. Det er lidt skræmmende at være ene om det, for selvom de kan vejlede mig i hoved og bagdel, så er det jo i sidste ende op til mig. Og jeg aner mildest talt ikke, hvad jeg laver. Bliver vældig bange, når der kommer store ord som “forretningsplan” og “momsregistrering” på banen. Men jeg glæder mig helt afsindigt til udfordringen, og det er slet ikke så skidt.

En del af arbejdet går på at være mere strategisk omkring indlæg og i den forbindelse vil jeg meget gerne høre, hvilken type indlæg der er jeres favoritter? Altså, Bridget og hemmelighederne bliver der ikke pillet ved, men hvilke indlæg får jer ellers til at tænke “JA MAND!”?  Jeg har vist spurgt om det jævnt mange gange før, men det var mest af nysgerrighed, og nu skal jeg bruge det rent praktisk til at lokke nye læsere i fælden. 😉 Hvis et par stykker af jer havde to minutter til lige at give jeres besyv med, så ville det være en stor hjælp. Og hvis nogen derudover har en genial idé til indlæg, I gerne vil se, så tager jeg også hjertens gerne imod inspiration der.

Glædelig torsdag, og tak fordi I læser med!

Kommentarer (175)

    • Åh ja, de sære søgeord havde jeg faktisk planlagt at genoplive. Jeg skal bare lige finde ud af, hvor de oplysninger ligger på den nye platform.

  • Jeg var helt tosset med dit “Øjeblikke jeg fortryder” (det hed noget i den dur). Der viste du virkelig, at du er en af de største og mest fantastiske personligheder i blogland.
    Og generelt indlæg, hvor du dømmer folk – både kendte og ukendte. Mest fordi du skriver præcis det jeg sidder og tænker ;-).

    • Tak! Det er også meningen, det skal være en føljeton, men det bliver en af dem, der er lidt sjældne. Det kræver en del rent mentale at fortælle de meget personlige historier.

    • Jeg er lidt påpasselig med at lave for meget af den slags, fordi det trækker på andre mennesker i stedet for mig. Så jeg ved ikke, om der kommer mere af den slags, men jeg skal overveje det. 🙂

  • Alle indlæg du laver er gode!
    Men ellers kunne det være: diverse guides (fx perfekte røde læber, neglelak guides (do’s and don’ts), lev på sparsom SU guides osv.), datingindlæg, dagbogindlæg, indlæg om alle dine sko, lister med ting du godt kan lide og mindre godt kan lide og vigtigst: Frank-indlæg!
    Når man skriver så godt som dig, så er listen uendelig 😀

    • Flere guides var en god idé. Jeg må se, om jeg kan finde nogle emner, jeg er megaklog på! 😀

  • Jeg kan virkelig godt lide dine indlæg, som lægger op til debat – og som skaber tråde i dit kommentarfelt.

  • Ja, Bridget-indlæg og hemmeligheder må der ikke pilles ved!
    Derudover er test af forskellige ting altid sjove. Og så kunne jeg altså virkelig, virkelig, VIRKELIG godt tænke mig at høre om dit speciale 😀
    Skøøøøøn blog <3

    • Åh, altså, jeg er bange for, at størstedelen af mine læsere ville finde mit speciale røvkedeligt!

  • Din ærlige og rå snak omkring studielivet! For lad os være ærlig – det stinker altså nogengange. OG det er fedt at der er nogen der (ligesom mig i skrivende stund) har siddet en uge i de samme natbukser og BH er en by i Rusland. Det er altså ikke alle studerende der magter at skrive deres eksamener på en fancy kaffebar. 😀

    • Av, den bliver svær at holde ved lige i fremtiden. Lige så snart jeg får mit speciale tilbage, er jeg jo ikke studerende mere! 😀

    • Det er jeg desværre godt klar over! Men tænke det kunne være at du på denne måde kunne få en doktorgrad. Eller bare beholde samme skrivestil omkring et rigtig arbejde 😉

    • Sære søgeord kommer tilbage! Og jeg må lige være lidt mere obs på røde løbere, så I kan få nogle flere af den slags indlæg. 😀

  • Jeg hopper med på “Miriam tester…”. Derudover elsker jeg at læse, om din vurderinger af kjoler til awardshows o. lign. (selvom det jo er ret sæson præget).
    “Kan vi lige snakke lidt om…” er også en klar vinder (på trods af at det kun var indlæg 2 I forgårs).. Alle relatérbare emner er smukke og dejlige. Tak for din blog 🙂

    • Testsegmentet bliver udvidet nu her, hvor jeg har lidt mere tid at gøre med. Det tager nemlig jævnt lang tid. Og Kan vi lige snakke lidt om fortsætter helt sikkert. De er også en vinder i min bog!

  • Jeg er helt vildt med indlæg om hverdagen – også selvom det ikke har været den mest spændende dag, så er det er altså bare lidt hyggeligt at læse med om andres hverdag og hvad du får tiden til at gå med 😉
    Desuden elsker jeg når der kommenteres på kjoler ved oscars m.v, ligesom det ville være sjovt med nogle film og serieanbefalinger – samt dem man skal holde sig fra 🙂
    Jeg elsker desuden din blog 🙂

  • Dine indlæg om dating og så generelt dine ærlige beretninger fra dagligdagen er klart mine favoritter!

  • Selvom det er et nyt tiltag, så er jeg helt pjattet med “kan vi lige snakke lidt om…”-indlæggene, de er simpelthen så sjove (og så rigtige!). Ellers er jeg vild med dine hverdagsindlæg, hvor du funderer lidt over virkeligheden. Eller.. Jeg sluger faktisk alle dine indlæg med stor glæde! 🙂 Det eneste lidt men jeg har (hvis jeg skal sige noget), så kunne jeg godt bruge nogle eksempler på kjoler, som slutter over knæene. Du har vildt god kjolesmag, men når man som mig har enormt kort ben, så forsvinder jeg helt væk i længere kjoler.
    – Katrine

    • God feedback! Jeg plejer bevidst at gå efter dem, der slutter ved knæet, fordi mange rundere damer ikke er så vilde med at vide lårbasserne frem, men jeg havde ikke lige tænkt på, at der måske også var nogen, der gerne ville vise dem frem. Det skal jeg huske!

  • Synes “Kan vi lige tale om…?”-indlæggene er fantastiske og så er det også altid underholdene, når du anmelder kendte menneskers outfits til forskellige events 🙂

  • De indlæg der ligger op til (og skaber!!!) debat, er super spændende at læse! Ellers er dine produktanmeldelser og date-indlæg også blandt mine favoritter 🙂

  • Jeg elsker de indlæg, hvor du reflekterer over ting, for du har så mange gode og spændende tanker. Altså, det behøver ikke at være på grimme babyer-niveau, men i den dur 😉

    De der hverdagsindlæg, hvor du bare skriver om løst og fast, er jeg også vild med. Knap så vild med kjoleindlæg, men det er mest fordi, jeg ikke har penge til at købe dem alligevel. Jeg ved godt, det er dem, du skal leve af, men vil bare lige sige det alligevel. Du plejer at gøre dem sjove, selvom det er reklame, men jeg er alligevel begyndt at skippe dem. Nå, men jeg er vist (heldigvis) i undertal med den mening 😉

    Så altså… Debat og hverdag, por favor 🙂
    Og pøj pøj, for fa’en! Tror balancegangen kan være svær, men det skal du også nok lykkes med, I’m sure 🙂

    • Ja, kjoleindlæggene er faktisk overraskende populære, og jeg er meget glad for at lave dem, så de går ingen vegne. Jeg forsøger altid at inkludere lidt for enhver pengepung, men jeg kan se på det hele, at jeg måske skal oppe de billigere ting lidt.

  • Hverdagsemner, som Thea siger. Du skriver bare sjovt om dit liv og om ting vi allesammen kender, og på den måde ER du faktisk min nye Bridget Jones – helt bogstaveligt. Derudover ved jeg at du læser meget og ved en masse om litteratur. Det må du meget gerne skrive mere om. Måske kunne du lave nogle anbefalinger ligesom du gør med film og TV (hvilket jeg også godt kan lide).

    • Jeg burde nok skrive mere om litteratur. Jeg slår bare automatisk over og bliver virkelig akademisk, og det er så tørt at høre på! Jeg går lige i tænkeboks, om det kunne gøres på en bedre måde. 🙂

  • Åh please, lad for guds skyld være med at fylde bloggen med reklamer (tøj, tøj, tøj, vareprøver osv). Jeg ved godt de blogs er populære – jeg synes de er dybt intetsigende. Jeg kan rigtig godt lide din blog, og jeg kan umuligt være den eneste, som kan lide din stil og keder sig ihjel over “dagens outfit”.
    Det var ikke helt det, du spurgte om, men jeg kunne ikke lade være at skrive det alligevel 🙂

    • Altså, hvis nogen tilbød at betale min husleje på fast basis, så skulle jeg hjertens gerne holde mig helt fra reklamer, men man kan altså ikke få både gratis bloglæsning og ingen reklamer. Alternativet er, at jeg finder et helt almindeligt 8-16 job og blogger måske en gang om ugen, når jeg har tid og energi til det. Det er bare nødt til at gå op i sidste ende. Jeg har en stor interesse for mode, så det vil nok altid fylde lidt, men jeg bliver næppe nogensinde rendyrket modeblog. 😉

  • Jeg sluger alt du skriver råt, så bare mere af dig generelt. Jeg synes det er så fedt at du veksler mellem at skrive om nogle tunge dybe emner til hemmeligheder/bridget osv. Der er lidt af hvert på din blog og det synes jeg er fedt!

  • Hej
    Jeg var også vild med indlægget om ting du fortryder, og andre af den salgs. Ellers er TV anbefalingerne et hit – måske du kan lave noget i stil med “Hvis du var glad for Desperate Housewives – så vil du elske…”
    Tak for en herlig blog:-)

  • Dem om dating og kjolebedømmelser er sjove! Men jeg læser nu alt du skriver 😉 <3

    • Tak! Dating starter op igen inden alt for længe – jeg skal bare lige af med specialekiloene! 😀

  • Generalt bare alle indlæg der er lidt længere, hvor du stiller spørgsmålstegn ved tilværelsen og hvorfor folk gør som de gør eller bare hvor du har en mening til tingene. Generelt er jeg dan af indlæg der har lidt mere kød på end blot dagens outdit og diverse!
    Miriam tester er god!

    • Det er lidt en balancegang, fordi folk meget bruger bloglæsning som afstresning, og så gider de ikke, hvis man altid skriver alenlange indlæg. Men måske de skal være lidt hyppigere end nu. 🙂

  • Jeg kan generelt bare godt lide at læse om dig. Du er ærlig, velformuleret og super humoristisk. 🙂

    Indlæg jeg for det meste springer over er serie og film anbefalinger. De siger mig ikke så meget. Læser heller aldrig “ønskeliste” indlæg. Har alligevel aldrig råd til nogle af tingene! Haha. Jeg er dog godt klar over at der er indlægs som disse der giver dig en indtjening! 🙂

    Indlæg jeg elsker: dating, hverdags liv, når du anmelder kendis looks, studieliv og nu jobliv! 🙂

    • Du skulle nu genoverveje affiliateindlæggene – der er som regel noget til en SU-pung også! 😀 Men jobliv skal helt sikkert inkluderes. Jeg synes, det er lidt sært at være helt lukket omkring det, der sker bag om bloggen, for det hører jo lidt sammen det hele i min bog. 🙂

  • Helt klart dine datingoplevelser! Og generelt oplevelser, synspunkter omkring mænd, tinder etc.

    • Der kommer flere mandeindlæg lige så snart, jeg finde nogle mænd at skrive om! 😀

    • Haha, Fulde-Miriam er et smukt og pinligt væsen – og nu har jeg rent faktisk tid til at drikke igen!

  • Jeg har det lidt sådan at alt hvad der kommer fra dig er skønt at læse. Jeg kan godt lide at høre om dit ikke-perfekte liv 🙂

  • Altså, jeg kunne da godt tænke mig at se flere af dine sko! også selv om de er “gamle”, det kunne godt være en følgeton måske bare 1-2 par om ugen artigt, også gerne tasker eller andet.
    Jeg kunne også godt tænke mig nogle guides – hvordan spotter du en fake taske, hvordan spare du sammen til dyre sko, hvordan ved du om designer købet er alle pengene værd, hvordan sammensætter man en godt outfit så man ikke selv ender på din hadelist næste gang man går på den rødeløber 😀

    • Det kunne godt ske, jeg skulle blive bedre til at flashe sko igen. Det er noteret! Og guides er bestemt også i fremtiden. Den type indlæg er bare meget tidskrævende, så de har været på standby, mens jeg har været travl. 🙂

  • Orv, en ting mere, jeg kan faktisk godt lide dine shoppe indlæg, jeg ville bare ønske at du skrev prisen på, så behøver man ikke sætte næsen op efter noget der alligevel er for dyrt.

    • Det forstår jeg sådan set godt. Jeg prøver altid at blande udvalget, så der er noget for enhver pengepung – den slags indlæg tager bare usandsynligt lang tid at lave, og processen ville kun blive længere, hvis jeg skulle hitte rede i, hvilke priser og mærker hørte til de forskellige links. Så jeg ikke meget for at gøre det, selvom jeg godt ved, det er lidt irriterende. :-/

  • Jeg er VILDT med Bridget!
    Jeg synes du har en sjov måde at gribe test af forskellige produkter an på i “Miriam tester”. Det blev meget levende af at se du testede det, fremfor kun at læse en anmeldelse.
    Jeg er glad for dine kjoleanbefalinger – der kan være bryster og numse i dine anbefalinger (for os der er indehavere af lidt ekstra på den konto) + prisen ikke er alt for høj på alt det du anbefaler.
    Til slut er jeg vild med dagbogs-indlæggene. Du burde være med i “Kære dagbog”

    • Målet er, at “Miriam tester” bliver noget hyppigere nu, hvor jeg har tiden til det. Jeg er faktisk blevet spurgt, om jeg ikke ville være med i Kære dagbog, men jeg syntes ikke helt, jeg havde not materiale i den alder, de ville have fat i.

  • Åh! Jeg er helt vild med dine kommentarer til kendtes kjoler osv til awardshows! De indlæg kan på selv en grå og trist dag få et smil og et hjerteligt grin frem! 🙂

    • Det er jeg vel nok glad for at høre! De er også drønsjove at lave – desværre kræver de lige et awardshow at kommentere på! 😀

  • Orv, det er svært at vælge nogle få ud. Jeg er generelt utroligt enig med de andre kommentarer – glæder mig altid til at høre dig bedømme kjoler fra den røde løber! Dine datingindlæg har også været fantastiske, og så kan jeg godt lide at se dig teste ting.

  • Jeg tilslutter mig koret af læsere, der er rigtig glade for dine eftertænksomme indlæg – eksempelvis det der “Ting jeg fortryder”-indlæg, du skrev for nylig. Det gjorde stort indtryk på mig, og hvis jeg førhen var i tvivl (det var jeg faktisk ikke!), så bevirkede det, at jeg blev HELT sikker på, at du er min absolutte yndlingsblogger! Jeg er også ret pjattet med Frank-indlæg; nok mest fordi jeg genkender det der med at have et enormt usundt forhold til sit kæledyr – men indlæggene fungerer altså bare super godt rent brandingmæssigt, hvis jeg må ha’ lov at gå med på de kommercielle overvejelser. 😉 Sidst men ikke mindst vil jeg lige tilføje, at du faktisk er den eneste modeblogger, jeg følger, fordi jeg virkelig får noget brugbart ud af dine affiliate-indlæg. Jeg kender p.t. ikke andre danske bloggere, hvor de gode formuleringsevner går hånd i hånd med interessen for tøj til piger som mig, der i den grad har glæde af dine modebevidste tips om delleskjulere! 😉 Keep up the good work, Miriam – du gør det virkelig godt!

  • Jeg elsker (ligesom alle andre åbentbart) BJ og hemmeligheder.
    Hvis jeg husker rigtigt, så viste du også din flotte skosamling frem på et tidspunkt? Jeg kunne virkelig godt tænke mig mere inspiration på den front – altså ligesom kjole indlæggene bare med sko 🙂
    Jeg krydser alt der krydses kan for, at det lykkedes for dig!

    • Jeg har lavet et par skoindlæg med inspiration før i tiden, men de er bare ikke lige så populære… Men måske jeg skulle give det et forsøg mere. 🙂

  • Der er jo så mange gode!

    Men.. dagbogs indlæggene var sgu sjove! Måske man kunne få folk til at indsende dagbogs dele anonymt du kunne udgive? Selv tak 😉 haha. Men ellers flere af dine! Frank er også godt! Altid mere Frank! Men dine kjoleindlæg er faktisk også gode selvom jeg ikke skal skjule nogle Deller så synes jeg også de er virkelig pæne trods. 😛 Men ellers humor indlæg og jeg er også vild med dating indlæg og de personlige der kommer ind i mellem. 🙂 nå ja og mærkelige trends og de indlæg hvor du skriver om kjoler på den røde løber! Ej men jeg kunne jo blive ved… :p

    • Det er det gode ved delleskjulere! De er generelt designet til ikke bare at skjule det mindre flatterende, men også til at fremhæve det positive!

  • Jeg er, udover Bridget og hemmelighederne, ret vild med dine awardshow indlæg, hvor du kommenterer på kendtes outfit. Måske konceptet kan udvides? Og sære søgeord er også en favorit. Generelt er jeg ret vild med humoren i indlæggene.

  • Anna Sofie Sehested Geisler

    Jeg elsker jo alt du skriver!! Sluger det råt.
    Men er især en sucker for alt personligt, kritisk og brystrelateret

    • Noteret: Skriv mere om mælkebøtter! 😉
      Det kunne måske være ret fint at skrive mere om studieliv. Jeg har jo prøvet det meste i den forbindelse, så måske især nye studerende på videregående uddannelser kunne godt bruge at høre, at det hele ikke er liv eller død. Godt forslag!

  • Miriam, du er uden tvivl verdens bedste blogger. Jeg elsker hvordan du involvere dine læsere i dine tanker omkring bloggen forretningsmæssigt. Det viser så tydeligt hvor højt du virkelig holder af den blog og aarrghkkfssa kan slet ikke formulere mig, er din største fan altså. Mere er der ikke at sige! JO, jeg læser hvert eneste indlæg du laver med største velbehag. Det er svært at vælge nogle jeg er mere fan af end andre, men dine gamle dagbogs-indlæg og dine historier om mænd må nok komme højt på listen når jeg nu skal vælge. Al godt der findes her fra!

    • Jamen altså, det er jo jer, der skal gide læse med! Og I er på mange måde lige så stor en del af bloggen som mig, så det ville virke lidt mærkeligt for mig, hvis I ikke fik lov til at blive inkluderet! 😀 Tak for de søde ord!

  • Jeg har fulgt med i tusind år (føles sådan, på den gode måde), og jeg kan totalt godt forstå, hvis du ikke har lyst/trang til “spidde” blogland så meget, som da du var lidt mere newbie. MEN du er mega skarp og sagde altid det, jeg selv tænkte, så hvis du har mod på stadig at være bloglands kritiske røst i forhold til alt fra trends til spons, så vil jeg sidde her og klappe i mine små hænder. Generelt elsker jeg, når du lægger op til debat og tør stå frem med dine egne holdninger.
    Og så er det skidesjovt, når du laver produkttests foran kamera! Mere af det!

    • Forklaringen på det er delvist, at jeg blev træt af de smæk, der fulgte med, men det handler mindst lige så meget om, at jeg simpelthen er holdt op med at følge enormt mange af den type blogs, så jeg har ikke rigtigt noget, jeg ligesom kan spidde længere. Men man kunne måske godt lave nogle af de der venligt prikkende, selvironiske indlæg om bloglandstendenser igen. 😀

  • Læserhjælp. Der mangler bare læserinvolvering. Kunne man udvide med”eksperter” a la monopolet, så der var nogle løsningsforslag/holdninger at debattere?

    Og så hånlige kommentarer.
    Feks kombineret med kendtes kjoler. Men også hånlige kommentarer til alt muligt andet.

    Og produkttests. Ærlige produkttests. Hvor du også skriver, hvis det er noget skrammel.

    Dobbelt op på hemmeligheder.

    • Folk er ret gode til at kommentere på læserhjælp-indlæg, men der kommer virkelig få dilemmaer, der ikke er en helt klar løsning på, så det er mest der den halter.

      Flere produkttests er på vej!

  • Jeg knuselsker “Miriam tester” og kjolekommentarer til diverse awardshows! Og så er din dagbogsserie altså også ret genial

  • Tv-tips/anmeldelserne er rigtig gode! Og så synes jeg virkelig også de 5 facer-afvisninger var sjove. Jeg ved ikke helt, hvordan den kan gentages.. 5 irriterende typer, måske? eller 5 fordomme om et-eller-andet? 🙂

  • De indlæg som fortæller om dig og dit liv – de er gode! Om det så er fra dating perspektivet, din holdning til forsvindende neglelak, ting vi lige skal tale om eller din mening om fængselsforhold i Danmark. Bare det handler om dig.
    Jeg er mindre til kjole udvalg, læbestifts mærker og sko.
    Men toppen er, når din personlighed viser sig i hverdagens små ting!
    Du er absolut den bedste blogger til dato.

    • Du slipper nok ikke for det materialistiske – det er jeg jo lidt en sucker for! Men så længe du er glad for resten, så håber jeg, det går! 😀

  • SU-guide stemmer jeg også for (eller generelt bare tips til at leve sparsomt as fuck)
    Jeg kan vildt godt lide de der “trends jeg ikke forstår”, det var fandeme sjovt 😀

  • Ud over at give alle andre reted at alt du skriver er værd at læse, så vil jeg forslå nogle nye emner:
    Ugen der kommer / ugen der gik, tror at du kan få selv den kedeligste uge til at virke vildt spændende eller også er beskrivelsen bare ren underholdning.
    Sådan spare du penge, både på tøj, mad osv – du kommer alligevel tit med steder at købe billige sko eller is 🙂
    Ved godt der måske ikke ligger en lang serie af indlæg i det, men hvad med: når jeg bliver stor… så kan du både skrive om hvad du ville da du var barn, dine største drømme og pludselige indskydelser 🙂
    Til sidst så savner jeg nok flere af dine: læserhjælp indlæg, ved ikke om det er fordi folk ikke rigtig sender noget ind, for ellers kan jeg da godt sende et dilemma eller to 😀

    • Jeg bruger bare så meget af mit “ugemateriale” i mine Bridget-indlæg, så jeg er næsten bange for, det ville være for meget med et ugeindlæg mere. Men spareguides er en god idé. Der er jeg stærk! 😀

    • Og ja, manglen på læserhjælp handler primært om manglen på GODE dilemmaer. Jeg mener, hvor man ikke er sikker på, at alle svarer det samme, fordi løsningen er logisk.

  • Ja de der kjole anmeldelser er geniale! Shit jeg griner hver gang. Du kan bare noget.

    Jeg har lagt mærke til nogle af de stor bloggerne ligger nogle virkelig banale simple ting op, hvor man sidder bagefter og tænker WTF læst jeg lige og hvorfor. Jeg læser det jo stadigvæk, så intet ondt, men for at sige hver indlæg behøvedes ikke være rocket science. Dog håber jeg ved gud aldrig du går på ‘ugens drink’ indlæggene.

    Jeg forbinder dig med originalitet og ægthed, det er ikke kunstige pastel opstillinger i korrekt belysning. Det er jordnært og kan du holde fast i det kan jeg leve med nok så mange reklamer

    • Jeg er alt for kedelig med mit alkohol til at kunne lave ugens drink-indlæg. 😀 Men jeg lover at gøre mit bedste for at forblive jordnær og ægte. Det gider jeg godt være!

  • Da jeg læste til eksamen sidste vinter læste jeg hele din blog igennem, og jeg bed mærke i at du skrev meget mere om lækre sko (inkl dine egne) de må da godt begynde at komme lidt igen, mest af alt fordi vi deler samme skosmag!

  • Hej Miriam
    Tak for en mega god blog! Er vild med hemmeligheder og bridget indlæggene, så dejligt, at du holder fast i dem. Derudover synes jeg også, at dine dating indlæg var rigtig gode. Generelt skriver du bare godt, og det er sjovt at læse dine sarkastiske og selvironiske beskrivelser af hverdags situationer 🙂

  • Åh jeg elsker bare alt….. Var det for nemt?
    Jeg er bare vild med forskellighederne i dine indlæg, og så selvfølgelig også dem der kommer igen som “Bridget”.. Det bedste ved din blog er, at jeg føler du er dig! Nu kender jeg dig selvfølgelig ikke personligt, men føler ikke du sætter en facade op for at få andre til at følge dig. Vi følger dig, fordi du er dig. Og bliv lige ved med det <3

    • Det tror jeg godt, jeg kan finde ud af. Tak for de søde ord, Anna. De varmer, kan du tro! 🙂

    • Jo, jeg synes sagtens, man kan lave et spottet i blogland, hvis man ikke nævner ved navn og i øvrigt understreger tydeligt, at der er tale om personlig smag. Den overvejer jeg lige! 😀

  • Mine yndlingsindlæg er: dem hvor du dømmer rødløberkjoler, månedens søgeord, test af datingapps og så elsker jeg (selfølgelig) hemmeligheder og bridget. 😀

  • Annette Aarre Dalsgaard

    Datingindlæg -fordi jeg selv er gift, snart har været sammen med samme mand i 2 årtier GISP og er derfor jo totalt ude af datingmarkedet 😉

  • Nu siger jeg lige noget, som jeg har tænkt siden du gik over til Woman (eller hvad man nu siger.): Alle andre bloggere jeg følger, som “bor” hos nogle andre (BD, Blogly, Stylista), de har den der ekstra knap på bloglovin, hvor jeg skal hoppe videre, hvis jeg vil læse deres indlæg. Det skal jeg ikke med dig. Jeg kan stadig læse dine indlæg uden at skulle klikke mig videre. De andre siger, at “klik-videre-funktionen” skyldes, at ellers bliver deres klik registreret hos bloglovin og ikke på deres blog. Og så tænker jeg jo bare: når du ikke har den knap, går du så ikke glip af en masse læsere og måske dermed penge? I dont know. Jeg ved intet om teknik og klik og likes og hvad der giver bloggere penge, jeg har bare tænkt på det længe.

    Og derudover: Jeg er vild med bloggen. Jeg synes bare, at du skal blive ved med at gøre, som du gør. Men jeg vil forresten gerne bede om en guide til krøller. Altså, du vasker det i shampo og derefter balsam? Og hvad gør du så? (Spurgte hende, som har fået krøller som 32-årig.)

    God ferie og kh
    Sofie

    • Jeg har faktisk den funktion, netop fordi den er alfa og omega i forhold til at skulle forsøge at gå prof. Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor du slipper for det ekstra klik, men jeg brokker mig ikke. Det er jo røvirriterende! 😀

  • Bridget, henmeligheder, alt med Jensen Ackles, dagligdagen, generelle overvejelser om alt og alle

  • Jeg elsker din blog! Det lyder måske kliché-agtigt, men den gør lige mit liv det bedre 🙂

    Bridget er en af mine favoritter, men jeg er også vild med dine dybere indlæg om at have ondt i hjertet og ‘hænge fast’ (misforstå mig ikke) i kærestesorg. Om at være særligt sensitiv, og om at være lidt usikker på alt det der dating. Det er så menneskeligt og let at relatere til, og det er noget af det, jeg bedst kan lide ved din blog. Sammen med din humor og dit sprognørderi. Og Frankemis.

    Du får lige i bulletpoints, hvad jeg godt kunne ønske mig mere af. Meget forkælet, men nu når du selv spørger 😉

    Dating (ALT herom, det er jo rent guf at læse)
    Debat (stor som lille)
    Tests (både på skrift og video – virker de der wonder-produkter virkelig)
    Kjoleanmelselser
    Hverdagsindlæg om Frank, din nye tilværelse som fuldtidsblogger, akavede moments i fitnesscenteret mv.
    Dybere indlæg hvor du folder dit enorme sproglige talent ud
    “Kan vi lige tale om…”

    <3

    • Det lyder ikke kliché, det lyder skønt! 🙂

      Kjoleanmeldelser er en god ide! Og Kan vi lige snakke lidt om virker til at være et generelt hit, så det kommer der helt sikkert også mere af!

  • Jeg ELSKER de indlæg du har lavet hvor du taget billeder af Frank der ligger ved siden af et skilt du har skrevet – SÅ sjovt!

    Btw. hvor har du købt din katteseng henne? Jeg kan ikke finde noget på nettet, og jeg vil så gerne give min lille kanin én – de ser så nuttede ud, når de ligger dér 😛

  • Stina Tang Frandsen

    Bliver altid glad når du poster noget, men tre ting er over dem alle. Du nævner selv hemmelighederne og Bridget, som er klare vindere i min bog. De gør din blog til noget specielt. Men også “kan vi lige tale lidt om..” er forrygende. Derudover er det skønt når du sabler de kendte’s kjoler.

    Det der gør din blog skøn er – hvordan skal jeg sige det uden det virker forkert – at du ikke altid er happy go lucky. Din blog er ikke overfyldt af lækre brunchbilleder, små fine hverdagsting osv. Dem er der SÅ mange af i forvejen. Og de er gode til den slags og dem læser jeg også en gang imellem. Men kan bedst lide din for du har en skøn humor, en ironisk tone, er ærlig og sød. Bliv endelig ved med det.

    • Haha, jeg forstår, hvad du siger. Jeg er tit glad, men jeg er også tit nedtrykt eller sur eller bare i brokkehumør. Det synes jeg, der skal være plads til. Og jeg er ikke velsignet med den ellers så moderne skadinaviske æstetik, så det der med det pæne, det må I finde andetsteds! 😀

  • Udover bridget og hemmeligheder så Miriam tester. Kunne være fedt hvis du kunne finde nogle, der ville sponsorere en masse forskelligt make-up, cremer etc for din ærlige mening, men det bliver nok ikke så nemt;-)
    Derudover kunne jeg også godt lide de indlæg om yngre dig. Så vidt jeg husker, lavede du engang en føljeton med kærester med et bestemt navn og dine dagbogsindlæg – sådan slags indlæg synes jeg også er sjove:)

    • Nej, det er ikke helt nemt at finde sponsorater til ærlige tests. Jeg får en del tilbud, men de fleste bakker ud igen, når jeg skriver til dem, at de ikke er sikret lutter roser. Men det er meningen, at testsegmentet skal være lidt hyppigere – og så må jeg bare selv punge ud, når jeg finder et produkt, jeg gerne vil teste.

      Jeg kan også rigtig godt lide fortids-indlæggene, men jeg synes, det begynder at knibe lidt med sjove anekdoter.

  • Jeg er vild med dine indlæg, som lægger op til debat. Selvom jeg sjældent selv deltager, kan jeg godt lide at læse kommentarerne også. Om muligt af den slags, som man fornemmer har krævet en smule (meget?) research. Kan du huske det der indlæg om kopivarer? Det har jeg faktisk tænkt på flere gange, siden jeg læste det.
    Hvad med en ny føljeton: Miriam går selvstændig…. (Du kan nok selv finde på et bedre navn!) Kunne være spændende at følge med i hvordan det er at leve af ens hobby. Er det fx lige så sjovt, når man *skal* skrive osv. Bare en idé.
    Personligt springer jeg over “shopping”-indlæg, men det er vist bare fordi min smag er anderledes end din, så jeg finder typisk inspiration andetsteds. Pøj pøj med det!

    • Debatindlæg kræver ikke bare research, men også rigtig meget tid, fordi man skal være tilstede i kommentarfeltet nærmest nonstop de næste 24 timer. Og folk er ikke altid søde og konstruktive, så det kan også godt være lidt hårdt mentalt. Men jeg prøver at prioritere dem, når jeg har tiden og noget på hjerte!
      God idé med bag om livet som selvstændig!

  • De ærlige hverdagsberetninger er gode og sjove! Ligeså hemmeligheder og Bridget! Kunne ønske mig mere Frank!!! Din humor og den måde du usminket fortæller om dit liv på, er helt særlig! Hold endelig fast i det:-) Fra en læser på 40+

    • Jeg er vild med folk, der ønsker mere Frank! Jeg har skruet lidt ned for ham (i hvert fald på bloggen), fordi der er mange, der synes, at Frank for Franks skyld er røvkedeligt. Men jeg må lige gå i tænkeboks efter flere indlæg som Frank-shaming, der er sjove for selv kattehadere! 😀

  • Dine kommentarer til kjolerne på den røde løber – og de indlæg må godt blive længere endnu 😉

  • Kære Miriam

    Lige nu er jeg ved at læse mig gennem din fantastiske blog helt fra starten af og dette er min første kommentar. Jeg bliver hængende fordi du har en fantastisk skrivestil og et velformuleret sprog.
    Jeg føler lige som andre skriver at jeg er ved at læse Bridget Jones dagbog igen, og den er altså svært at lægge fra sig.
    Bliv ved i samme stil og selv om der selvfølgelig vil komme flere reklamer så er det okay, fordi du ikke skjuler at det er en reklame
    Hilsen
    Katrine

  • Jeg er vild med dine indlæg omkring de kendte som ofte er spot on.
    Du er også virkelig sjov når du laver indlæg om de kendte på den røde løber. Jeg griner højlydt af de indlæg.

  • Jeg har svært ved at fremhæve noget, for jeg er vild med det meste 😀

    Især er jeg vild med, at du netop IKKE har alle de samme ting på tapetet som mange af de større bloggere 😉 På samme dag har de ALLESAMMEN samme slags indlæg, og det blir sgu bare for reklameagtigt versus personlig blogning. Når jeg læser tilbage på deres blogs, så føler jeg, at jeg kender dem – Men når jeg læser nu, så føler jeg ofte, at det er indtjeningen der betyder mere end selve indholdet. Gu skal de sgu da tjene penge, det er jo deres job, dét er jeg helt på det rene med. Men det unikke forsvinder bare helt for mig, når alle får samme opgave og er til samme arrangementer.

    Men. hvis jeg SKAL fremhæve noget, så er det nok dét, at du fremstår menneskeligt. Og personlig 😉

    • Nu har jeg jo fået lov til at se lidt med bagom blogkulissen et stykke tid, og som læser er jeg helt enig i, at det er røvirriterende, at de samme sponsorerede indlæg florerer på præcis samme tidspunkt, men som blogger vil jeg gerne understrege, at man sjældent har mulighed for at vide, hvor mange andre bloggere laver den samme opgave på samme tid. Det er faktisk kunden, der skal have smæk, fordi de ikke forstår, at bloglæsere som regel læser virkelig mange blogs, og det derfor var en god idé at tidsmæssigt sprede sine annoncer lidt. Reklame bliver bare mere tydeligt hos den enkelte blogger, når alle de andre også blogger om det…. Nogen burde faktisk nok ansætte mig som konsulent på det område. 😀
      Jeg plejer at spørge ind til, hvor mange andre bloggere har en opgave, før jeg siger ja, men ofte ved ens kontaktperson det simpelthen ikke, og så er det svært. :-/

  • jeg er vild med “kan vi lige snakke lidt om” indlæg og kommentarerne til kendtes kjoler. Derudover kunne det være fedt med nogle boganmeldelser, når du er klar til at læse lidt igen ovenpå specialet 🙂

    • Yes, jeg skal lige lure, hvordan jeg får noget litteratur ind på bloggen på en ordentlig uakademisk måde! 😀

  • Kan du ikke overtage Sneglcille’s “ting man ikke skal sige til hende”, nu når hun ikke møder så mange mænd?

    • Jo, jeg læste også de throwback-indlæg med stor fornøjelse! Må lige se, hvad jeg kan finde på af lignende genialitet!
      God idé med hype-indlæg. De må næsten kunne flettes ind i Miriam tester-segmentet!

  • Jeg læser faktisk alle dine opslag med meget stor glæder. Jeg elsker din ærlighed, Frank (er normalt kattehadere, men den lille dreng med enorm personlighed har alligevel formået at få sneget sig ind i læserhjertet på sidelinjen) og din humor. Jeg kan især godt lide indlæg hvor du får “afreageret” fx mandehadelisten, Oscar (eller andre prisuddeligninger), eller indlæg hvor du fortæller om ganske almindelige hverdagsting, dating fails. Jeg æder det hele råt! 🙂

    Din blog har reddet mine lange arbejdsdage tit, og går sjældent uden et besøg med et kæmpe smil på læben efter at have læst med. Eller sågar kommet til at grine højlydt i en stillekupé.

    Tak for dig, og Frank. I er skønne!

  • Jamen jamen jamen. Jeg elsker jo Bloggen præcis som den er!
    Men skal jeg sigenoget så er mine favoritter helt klart dine dating-eventyr og når du tester. Elsker at det hele er så bundærligt!
    Og gerne med videoer. Men ikke for mange for det er jo begrænset hvor mange gange om dagen jeg mulighed for at se noget med lyd 😉

    • Videoer er der flere på vej af! De kommer aldrig til at overtage helt, men især i forbindelse med at teste ting, kan de være en fordel med levende billeder.

  • Dine indlæg om dating er altid møg underholdende! Vlogs kan jeg godt savne, det er også underholdende når du anmelder et produkt (så får du vel også opmærksomhed på youtube?) … Hmm måske noget ‘en dag i miriams liv’ eller sådan noget ?

    • Der er flere vlogs på vej! Det kunne måske være sjovt med en dagbog ind imellem. Den tænker jeg lige over.

  • Jeg hopper med på ideen om en ny føljeton – Miriam goes pro!
    Jeg er sikker på, at det vil være kampspændende at følge med i – hvilke tanker har du gjort dig før, og hvad med nu? Vil du dele din strategi? Hvad med netværk – hvem bliver du inspireret af?
    Ellers er jeg fan af diversiteten i dine indlæg – og i særlig grad hverdagsindlæg med svedige cykelture, lidt for mange ærter og aftensmad i badekarret 😛

    • God idé! Jeg tænker lige over, hvordan man bedst kan lave en føljeton ud af det.
      PS: Man kan aldrig få for mange ærter!

  • Jeg vil også gerne tilslutte mig bønnen om mere litteratur på bloggen – altså hvad du læser og hvad du synes om det – evt. gerne noget om nyere litteratur (hvis du læser det). Tak for god blog!

  • Jeg elsker dine kommentarer på stjernernes rød løber-outfits!
    Og Frank indlæg 🙂

  • Det lyder godt nok som en skøn ferie ved forellerne. Jeg kan personligt rigtig godt lide indlæg som dem her, der fortæller om hvad du går og laver. Det er hyggeligt!

  • Du har allerede fået en masse feedback – men jeg elsker også de indlæg hvor du kommenterer på kendtes kjolevalg – og “lad os lige tale om”..
    Og jeg beundrer virkelig dine sprogkundskaber – kunne godt bruge nogle indlæg om gode huskeregler i forhold til skrivemåder. F.eks hvornår anvendes nogle i stedet for nogen. Eller som vs. der. Lidt om tegnsætning og sådan. Lidt nørdet måske, men jeg vill skam læse det! Du har sikkert en humoristisk måde at gøre det på… 😉

    • Jeg har prøvet lidt med den slags, men folk, der ikke går op i sprog, bliver af og til lidt mopsede og synes, man er arrogant, når man retter på andres fejl. 😀

  • Jeg vil faktisk bare gerne læse noget, du har skrevet! Du har en evne til at formulere dig, så du fanger mig, uanset om du skriver en anmeldelse af et eller andet produkt, jeg alligevel aldrig ville købe, eller om du fortæller om Frank, selvom jeg absolut ikke er kattemenneske.
    Jeg er især pjattet med Hemmelighederne (of course), Award-kjole-anmeldelserne (du ser så mange flere oplagte sandheder end jeg) og så de der indlæg, hvor jeg bagefter tænker “ja, for helvede da, det er da egentligt rigtigt”, jvf. “research er for tabere” og et gammelt indlæg, hvor du skrev om selv- og kropsaccept (noget med en sviner omkring din 20 års fødselsdag, som fik mig til at tænke over hvad det egentlig gør ved folk hvordan man omtaler dem – åbent eller bag deres ryg, hvordan ord kan gøre enormt meget skade.) Jeg håber det giver mening – jeg håber du kan få det til at lykkes, det der med at tjene penge på blokken. Jeg har dig med i tankerne hver gang jeg overvejer at handle på nettet, for jeg vil svært gerne bruge dine affiliate-links, så du kan få lidt ekstra. Sådan har jeg det på ingen måde med andre bloggere (faktisk læser jeg ikke rigtig andre blogs), men jeg er tosset med at du er så ærlig omkring hvad du tjener penge på herinde, og hvor meget det ville betyde for dig, hvis man bare lige klikker ind via dit link.

  • Hov, kunne man måske forestille sig, at du havde sådan en rubrik, der hed “støt Miriam” (eller noget mere opfindsomt) ved siden af den som hedder Hemmeligheder. Den side skulle så rumme forskellige affiliate-links, som aktuelt virker. Så kan du jo stadig nævne det i forskellige indlæg, fx med delleskjulerne og samtidig måske få en læser eller to ekstra til at sende lidt småpenge din vej, fordi det er lettere tilgængeligt?

    • PS: som bogorm kunne jeg godt tænke mig at høre noget mere om de bøger du læser. Behøver ikke at være anmeldelser, men måske bare nogle anbefalinger – eller oversigter over bøger du har læst på de seneste og hvad du synes om dem.

  • Jeg er en sucker for din blog (jeg var også med i biffen og se Mustang) og jeg føler mig næsten helt stalker-jeg-vil-være-din-bff-agtig, men jeg synes egentlig bare rigtig godt om dig og din blog. Jeg elsker indlæg om Frank og kan som mange andre også godt li’ de indlæg hvor du tester ting. Netop fordi du ikke gider skrive, at det og det produkt er FANTASTISK, hvis nu det rent faktisk ikke er det…
    Måske kunne du lave noget i stil med “Hvis jeg var xxxxx (Dronning Margrethe/Sidney Lee/Kim Kardashian) for en dag, ville jeg…”. Jeg ved ikke om det kunne blive til noget spændende, men måske? 😀

    • Uuuuh, originalt forslag! Det går jeg lige i tænkeboks på. Tak for det og de søde ord! 🙂

Der er lukket for kommentarer.