Overskud på glas

img_4848Sponsoreret af Banrock Station.

Det er det, jeg holder allermest af ved vin. At det er overskud på glas. Nogle gange er det det store overskud, hvor man sidder på en græsk ferieø og nyder solnedgangen, mens man påtænker at åbne en flaske til, og nogle gange er det lidt mindre overskud, hvor børnene har været umulige og nægtede at falde i søvn, og nu har man lige en time til at krølle sig sammen i sofaen med et glas rødvin og det nyeste afsnit af Game of Thrones, inden man selv skal i seng. (Tænkte eksempler, selvfølgelig. Jeg har ikke adopteret en børneflok siden i går).

Det er svært at skynde et glas vin. Det er ikke noget, man bæller, mens ens smagsløg knap nok bemærker, hvad der sker. Vin kræver nydelse, men kvitterer til gengæld med en portion vidunderlig afstresning.

For lidt over et år siden sad jeg i mit helt personlige helvede og forsøgte at få bakset et speciale sammen. Det er en lidt sær, suspenderet tilstand, hvor man nærmest befinder sig i et parallelunivers af akademiske udtryk og kildemateriale, og nogle dage vil ordene bare ikke, som man selv vil, og man stirrer på skærmen med gråd i halsen og konkluderer, at hvis man ikke snart får bare en lille afbræk, så er en eller anden form for sindssyge uundgåelig. I år var det min søsters tur til at få en tur i specialekarusellen, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at hvis hun havde det som mig, så var det måske ikke det dummeste i verden at sørge for, at hun fik en lille pause. Og derfor satte jeg for en lille måneds tid siden kursen mod Køge med en picnickurv under armen, og så kørte vi en tur i Vallø slotspark.

img_4726 img_4712img_4718img_4733img_4753Vallø slot er drønfint, ligger lidt uden for Køge og er essentielt en slags oldekolle for utroligt vigtige danskere. Dem, der har en prægtig stamtavle og ind imellem får besøg af Dronningen til kaffe. Parken tilhørende slottet er imidlertid til fri afbenyttelse – også for de af os, der ikke er adelige. Omend jeg engang købte et symbolsk stykke jord fra et gods i Skotland og derfor teknisk set har en ret blæret titel: Lady of Chaol Ghleann.

collage img_4780Idéen til søsterforkælelse kom i forbindelse med en kampagne, Banrock Station kører pt, der gælder om at vise den danske natur frem for omverdenen. Det kan man gøre ved at uploade et billede enten til deres Facebook eller til sin instagram med hashtagget #BeautifulPlanetDK, og så har man også chancen for at vinde en lækker præmie. Banrock Station går meget op i verdensnaturen og sendte mig derfor en picnickurv med rarhedsvin og det formål at få udnyttet den danske sommer, som, okay, har været jævnt sucky i år, men vi valgte heldigvis en dag med både solskin og tørvejr, og så kan man ikke rigtigt bede om mere, vel? Det skulle da lige være et glas iskold rosé og et spil Harry Potter-trivial, hvor jeg fik lammetæv. Til gengæld er jeg stjernesej til at gribe vindruer med munden, og det skal man bestemt ikke kimse ad!

Min søster forelskede sig hovedkulds i den medbragte vin. Faktisk så meget at vi lige måtte google prisen og blev noget overraskede over, at den ikke kostede mere. Min oprigtigste anbefaling herfra. Både af vinen og af engang imellem lige at tage sig tid til et afbræk fra alt det andet og tilsnige sig en eftermiddag eller en aften med rendyrket hygge. Det er det hele værd.

img_4840

Kommentarer (17)

Der er lukket for kommentarer.