Kommentarer (49)

  • Stinna

    Aaah. Glæden ved at vide, at andre mennesker også har deres at slås med. Vi er ikke alene!

  • Marie E

    Det er fabelagtigt! Jeg voldelsker de her indlæg! Vi mennesker er sgu mærkelige. Jeg skal i gang med selvransagelse. Måske jeg finder noget seriøst sært ved mig selv…

  • Skalotteløg

    Jeg troede heller ikke, jeg kunne skrige. Altså, hvordan gør de andre det? Dem der, der hviner i tide og utide? Men så fandt det mig. Mit skrig. Til min første (og endnu eneste, øv!) koncert med Scissor Sisters. Pludselig kom MIN sang, og så skal jeg da lige love for, min krop vidste præcis, hvad den skulle gøre. Jeg blev virkelig forskrækket, men lod den bare give den gas! Kunne ikke snakke i fire dage, og havde nedsat hørelse i to.
    Har oplevet det én gang siden… Det var til Backstreet Boys i Forum. Men der var jeg så forberedt 😉

  • Emilie

    Jeg har også stadig to mælketænder som 27-årig. Det er en genetisk ting som nogen har 🙂 mig, min søster og kusiner har stort set alle den samme “fejl”.. min søster var bare så heldig at få hevet dem ud og fik bøjle på, så hun ikke får problemer.. jeg kan bare vente i spænding på om de ryger ud og investere i implantater 🙄

    • Den uperfekte pige

      Jeg er snart 40 år og har stadig min ene mælketand. Mig bekendt, er der ingen i familien, der har en (eller flere) mælketand. Jeg går ud fra, at tandfeen har skånet mig/os 😉

  • SP87

    Dig med tallerkenerne!!! Du er ikke alene!!! Åh gud, du ville passe godt ind i mit køkken og i min køkken-ocd!
    Og dig med nuggets, det med at sortere i størrelse og antal, der gør jeg også, men kun med popcorn.

      • MiriamsBlok

        Jeg tror, de fleste, der bruger OCD i den sammenhæng, er klar over, at de ikke reelt har OCD. Det er blevet et slangudtryk for at være meget specifik med, hvordan man vil have visse ting. Det svarer vel lidt til, når folk siger “jeg er depri”, selvom de ikke har en depression.

        • Alba

          Den er jeg fuldstændig med på, og at sige man er depri, synes jeg er lige så slemt. Mere en hentydning til, at psykiske sygdomme ikke bør bruges som slang, og at det er en reel alvorlig diagnose.

          • MiriamsBlok

            Det kommer nok an på, hvem man er. Jeg er faktisk en af dem, der synes, det er helt i orden. Jeg har selv psykisk sygdom ret tæt inde på livet, og det gør ikke mig det fjerneste. Det er ret almindeligt og ikke ondsindet slang. Vi har også “åndssvag” og “syg i hovedet” og hvad der ellers kommer fra samme genre. Sproget udvikler sig altid. Jeg synes ikke, det devaluerer ens diagnose, når konteksten er tydelig. 🙂

          • Mona B

            Jeg kan nu godt følge Alba. For mig har OCD været fuldstændig altødelæggende. Invaliderende på højt plan. Det rammer et rigtig ømt punkt, når folk bruger det som slang. Det er så lidelsesfyldt en sygdom, at folk der ikke lider af den, slet ikke kan sætte sig ind i det. Jeg har en anden alvorlig diagnose også, men OCD har by fare været den mest hverdagsindgribende sygdom. Men jeg ved dog godt, at det aldrig er i en ond mening, at diagnosen bliver brugt som slang.

          • Heidi

            Jeg har også OCD, og fik det diagnosticeret som 15 årig, og kom i behandling for det, på psykiatrisk, da jeg var 24. Jeg er i dag 31. Da jeg dengang fortalte folk at jeg havde det, spurgte de hvad det var, og kiggede de mærkeligt på mig. Fordi det i dag er blevet et slang ord, er der ingen der længere kigger på mig på den måde, og jeg behøver ikke gå i dybden med at forklare hvad det er. Så selvom jeg nu skal sige at set er RIGTIG OCD jeg har, slipper jeg for at blive kigget skævt til, og set som værende sindsyg. Så for mig har det været lidt en befrielse at det er blevet så almindeligt et ord.

          • MiriamsBlok

            Mona, jeg er helt med på, at det er et ømt punkt for mange. Det var det også engang for mig, er det til dels stadig. Jeg mistede stort set hele mine 20’ere til svær depression, så jeg kan sagtens relatere. Jeg synes, psykiske sygdomme er forfærdelige, og de er UMULIGE at forstå, hvis man ikke selv har været ramt. Men de nedgøres eller bagateliseres i min optik ikke, fordi de bruges som slang eller i overdrivelse-fremmer-forståelsen-situationer. Det er et af de tilfælde, hvor jeg synes, hensynstendensen går for vidt. Fordi der netop ingen ond intention er. For at bruge den første kommentar som eksempel, så er det simpelthen bare det udtryk, der er nemmest at bruge for at udtrykke, at man er meget pertentlig med sit køkkens tilstand. Man bruger de ord, man har, der er mest fyldestgørende, også selvom de ikke er helt politisk korrekte. Det er det samme, når folk siger, de er deprimerede, fordi de er en anelse nedtrykte. Hvis folk reelt begynder at selvdiagnosticere, fordi de MENER, de nødvendigvis må have OCD, fordi de kan lide orden i deres skuffer, så stejler jeg også. Hårdt. Men den her anvendelse har jeg ikke et problem med. Tværtimod har jeg en teori om, at det er med til at normalisere emnet psykiske sygdomme, fordi begreberne bruges oftere i hverdagen. Men det kan sagtens være, det bare er noget, jeg bilder mig ind. 😉
            Igen, jeg havde det som både dig og Alba engang, jeg kan sagtens følge jeres synspunkt, og jeg ved, mange har det som jer. Jeg har bare personligt ændret mening. 🙂

            EDIT: Ha, Heidi, vi postede på præcis samme tid. Men din kommentar understreger interessant nok lige præcis min super ikke-videnskabeligt beviste teori. 😀

          • Heidi

            Hehe. 😊 Ja det kunne jeg se. Og selvom jeg kun kan tale på mine egne vejene, ser jeg det på samme måde. Jeg har for alvor prøvet hvordan det var før folk i almindelighed vidste det mindste om det. Og jeg vil til enhver tid hellere at det er blevet slang og jeg skal forsvare at det er rigtig jeg har det, og det er mere end bare “småting”, end at blive anset som om jeg burde være på den lukkede. Selvom jeg godtnok har været forbi psykiatrisk 😄 Men de beholdte mig da ikke.

          • Trine

            Jeg tænker umiddelbart, at dem, der lider af diverse sygdomme, bør være dem, der skal vurdere hvorvidt det er stødende eller ej. Uanset hvad hensigten er, er det stadig sårende. Det er lidt ligesom når hvide mennesker forsøger at retfærdiggøre “hyggeracisme”, fordi hensigten ikke er ond. Hvis jeg kalder dig en flodhest, bliver du nok stadig ked af det, selvom jeg måske synes at flodheste er vildt søde.

          • MiriamsBlok

            Trine, jeg er helt enig i, at det er de ramte, der bør bestemme, men nu er jeg lige præcis en af dem, der lider af diverse sygdomme, og det går ikke mig på. Jeg synes ikke, det på nogen måde er sårende. Igen, jeg er med på, nogle synes det, og det respekterer jeg, jeg er bare ikke enig. Jeg er ikke enig i din racismesammenligning, fordi racisme er et reelt problem i vores samfund, og jeg oplever slet ikke, at psykisk syge som gruppe tilhører en lignende kategori. På den måde er samtidskontekst ret vigtig. Flodhestesammenligningen forekommer mig lidt at være et stråmandsargument.
            Overordnet set er det selvfølgelig en holdningssag. Jeg har et behov for at pointere, at vi også er mange, der synes, det er helt fint at bruge vores diagnoser i slang og joke-sammenhænge. Jeg gør det selv, fordi det er med til at menneskeliggøre snak om psyke og hive det lidt ned fra den farlige piedestal, det er blevet placeret på. Ligesom Heidi nævner, så oplever jeg, at det faktisk hjælper mig i det store hele, fordi det afstigmatiserer det at være psykisk syg. Så det er lidt svært at lade det være op til de ramte, om det er sårende, for vi er selvfølgelig ikke alle enige. 🙂

          • Louise

            Jeg tror ikke man kan sige at psykisk syge ikke stigmatiseres eller ikke oplever deres sygdom som et reelt problem i samfundet.
            Tag Mathilde Falch, som stod frem med at hun ikke kunne få en livsforsikring, fordi hun for 10 år siden havde haft en spiseforstyrrelse. Det samme oplevede jeg, da jeg skulle have en livsforsikring, fordi jeg for 4 år siden havde været på anti-depressiver – så kunne de ikke tilbyde mig dækning – jeg kunne jo gå ud og tage livet af mig selv i morgen – til trods for at jeg aldrig havde været selvmordstruet.
            Jeg vil godt understrege at jeg ikke føler mig stødt, men det der med at normalisere de psykiske sygdomme – altså når jeg fortalte at jeg havde depression, spurgte folk mig reelt, om jeg ikke bare kunne gå mig en god lang tur og få noget frisk luft, så ville jeg nok få det bedre… For det gør folk jo når de er ‘depri’ – så der er også en bagside af den medalje, vil jeg sige.
            Nu blev det noget værre ramble jeg fik lavet – min pointe var bare: Jeg synes racismesammenligningen var ret spot on. For i min optik og anedoktale oplevelse er begge grupper, i forskellige grader, stigmatiseret i vores samfund.

          • MiriamsBlok

            Louise, psykisk syge stigmatiseres helt sikkert, men med racisme bliver folk råbt efter på gaden, forskelsbehandlet ud fra deres udseende og reelt udsat for forbrydelser. Så der er et temmelig stort skridt fra den ene gruppe til den anden. Men hvis vi holder fast i den sammenligning, så vil stort set alle mine sorte venner hellere kaldes for ‘neger’ end for ‘sort’, men nogen har besluttet på deres vegne, at det er racistisk, så nu sidder de fast med et begreb, de ikke bryder sig om pga politisk korrekthed. Jeg har det lidt på samme måde, når nogen på mine vegne siger, at det er stødende for alle psykisk syge, når man fx siger “vejret er totalt skizo i dag.” Jeg har også oplevet uvidenheden omkring depression som sygdom vs at være nedtrykt, men det handler lige præcis om uvidenhed, og det er der, jeg synes, det åbner op for lettere dialog, når begreberne bruges i dagligdagen.

          • Camilla

            Umiddelbart enig, Trine, men så er sagen bare, at selv os med diagnoser også er uenige. Man kommer langt med situationsfornemmelse, men nogle gange er det svært at vide hvor grænsen går for forskellige mennesker. Det er der vi kan sige undskyld. Jeg er egentligt af den opfattelse, at humor – brugt på den rigtige måde, selvfølgelig – kan være med til at gøre det mindre tabubelagt.

  • Josephine L

    Jeg har også stadig 2 mælketænder. Det er arveligt, der er simpelthen bare ikke nogen voksentand under. Har dog aldrig tænkt at det var underligt… Det ved jeg så nu 🙈 😂

  • Mette

    Jeg elsker også rå bacon, mest dem i tern, uden helt at vide hvorfor. Hvis andre ser mig hapse lidt lækkert rå bacon, forsvarer Jeg Det altid med ‘jamen det er jo bare ligesom sushi – svine sushi’.

    • Jeppe

      Nu er bacon jo røget og derfor ikke i katagorien ‘rå’. Du kan sammenligne det med røget laks, som alle jo spiser. Så bliver det lidt mere tilladt at gøre, ik? ☺️ (Jeg elsker det også)

  • Anne Sofie

    Wow, der er flere jeg kan relatere meget stærkt til….. har dog overbevist mig selv om at det er ganske normalt 🙂

  • Christina

    Jeg havde 4 mælketænder indtil jeg var 28 år. Nu er jeg 35 år og tre af dem er erstattet med implantater og den sidste sidder der stadig. Folk har altid grint af mig, når jeg fortalte at jeg stadig havde mælketænder. Prøvede at forklare, at det var meget normalt, men det var der ingen der troede på. Så jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste 😊

  • Kristina

    Jeg gør også rent før jeg skal have min menstruation! Rydder op, ligger på plads, smider ting ud, ordner og laver nye systemer. Hver måned – det slår ALDRIG fejl 😀

  • Cecilie

    Dig med nuggets – jeg har lidt samme issue. Men jeg bidder/skærer dem så bare over i to, så går det jo lige op uanset 😉
    Jeg kan så heller ikke håndtere for store bidder i munden, hvilket altid skaber grin i mine sushi-spise-situationer 😅

  • Line

    Jeg er med i gruppen af folk, der stadig har mælketænder. Var dog ikke klar over, at det er sådan en stor gruppe. Føler mig pludselig ikke så anderledes (og ej heller særlig speciel 😂)!

  • Laura

    Jeg har også det med tallene. I fitness vælger jeg altid skabe, der slutter med 6, for det gjorde jeg allerførste gang, og nu kan jeg ikke lide ikke at gøre det.

    • Mette

      Jeg vælger også altid skab 77, fordi det gjorde jeg første gang og fordi det har den perfekte placering. Pludselig var den altid optaget når jeg kom ned for at træne. Så nu er jeg i gang med at vænne mig til nr 75. Har brugt en måned nu og det er stadig svært at ikke gå over til 77’eren

  • Karen

    Mange har mælketænder i en voksenafdeling, fordi man simpelhen mangler den permanente tand, Det er ret normalt. Så ingen grund til at føle sig mærkelig af den grund – Hilsen tandlægen 😉

  • Matilde

    Hahaha, er jeg den eneste som skulle prøve, om jeg ikke også lige kunne flette mine tæer? Det er da nemt nok, tænkte jeg. Men nej.

  • Julie Augusta Føhn Bergmann

    jeg KAN ikke ulige tal! jeg kan virkelig ikke. når jeg hører musik osv., så skal volumen være et lige tal. jeg er heldigvis født i 92, 8. juli. mine søskende er også født i lige tal. det eneste ulige tal der er okay er 25, fordi det er halvdelen af 50, og i mit hoved går det så an.
    og så er alle ulige tal bare grimme, 3, 7 og 9. jeg har faktisk mødt et par stykker der forstår mig 😂

    • Julie

      Jeg HADER også ulige tal. Jeg havde meganedtur over at være 33,som jeg nok synes er et af de grimmeste tal,der findes,og nu har jeg nedtur ved tanken om,at jeg fylder 35 næste gang. Yikes!

      • Susanne

        Love! Jeg har det præcis sådan. Er så glad for mit cpr der kun indeholder ét ulige tal, 1 fordi jeg er født i december. En sekretær på hospitalet sagde engang “sikke et flot personnummer”. Var pavestolt! Selvom jeg elsker vores hus er det nedtur at vi bor i nr 17. Og sådan kunne jeg blive ved, haha!

      • Anna

        33 var også min hadealder, alt var grimt ved det, tallet er endda en grim udgave af grøn..

    • Julie

      For mig er der kun balance hvis der både er lige og ulige tal – de lige tal bliver simpelthen for pæne! Og så må der meget gerne være primtal eller kvadrattal (under 100)… Aahhh 😀

  • Trine

    Skulle lige regne ud hvad 9 x 20 egentlig gav. Måtte bruge telefonens lommeregner. Hilsen bankrådgiveren der også godt kan lide nuggets 😁😁

  • M

    Hey, raw-bacon girl. Råt svinekød er ekstremt farligt og kan være fyldt med parasitter :-/

  • Mille

    Har ikke nogle freaky hemmeligheder, mælketænder, nedbidte tånegle eller andre sjove og faktisk ret søde særheder (i forhold til ovenstående). Føler mig faktisk mega speciel lige nu, haha

  • Sara

    Det med at de rene tallerkerne skal nederst! I feel ya sista! Alt det rene skal nederst, bestik, glas, viskestykker 🙂

  • Mia

    Vi er alle specielle på hver vores måde 🙂 LOVE IT!
    Jeg har det på præcis samme måde som dig med nålene/kanylerne! Uh, det er lige så pulsen stiger bare ved at tænke på det 😀
    Uheldigvis har jeg en kronisk sygdom, som gør at jeg tager medicin dagligt og derfor ikke kan være bloddonor… Det vil jeg ellers VIRKELIG gerne!

Der er lukket for kommentarer.