Gulerodsløs gulerod

Skrevet d. . Uploaded i random,tv.

giphy

Jeg plejer at bruge mad som guldet for enden af regnbuen, når jeg arbejder. (Jeg ville have brugt udtrykket “som gulerod”, men det kunne måske godt lede til den misforståelse, at jeg belønner mig selv med gulerødder. Det gør jeg ikke. Gulerødder er en topfesen belønning.) Problemet er bare, at når man sidder på sin flade, omgivet af bøger hele dagen og bagefter er så kvæstet, at ens første indskydelse ikke just er at løbe en halvmarathon, så er det måske ikke den bedste idé i hele verden at klappe sig selv på skulderen med et heftigt indtag af kulhydrater. Hvis fortidens eksamensperioder har lært mig noget, så er det, at dens slags gør én tyk. Og når ens eksamensperiode pludselig er et halvt år, så kan man nå at blive rigtig tyk. Det vil jeg helst ikke blive (…igen).

Så jeg er gået over til tv som belønning. For det er ligesom det, overskuddet rækker til, når jeg holder fri. Og samtidig fjerner det ens fokus fra opgavetankerne, man ellers har drønsvært ved at lægge fra sig. Det er slet ikke dumt. Åh, så meget tv jeg får set i de timer, der ikke er dedikeret til slavisk at holde øje med Words ordoptæller. Jeg har været helt tilbage i arkivet og fundet nogle af mine teenagefavoritter frem. Dawson’s Creek. Dark Angel. Buffy. Og når jeg engang er færdig der, regner jeg med på en eller anden måde at opstøve alle ni sæsoner af Det lille hus på prærien. Så skal der eddermame idyl på skærmen!

Jeg savner lidt mælkechokolade. Og kage. Det gør jeg. Men det kan jeg heldigvis distrahere mig selv fra med noget af Buffys kækhed. Plus, I ved, en helt ung David Boreanaz. Please and thank you.

Related Posts:

Kommentarer (18)

    • miriamsblok

      Den er fabelagtig! Men den er fra 2009, så ikke heeeelt gammel nok til at være fra mine teenageår. 😉

  • S

    Ellers ligger Charmed også og skriger på min opmærksomhed i den amerikanske netflix’ que, når du bliver færdig med frøken buffy 🙂 og det må da trodsalt, have været en del af din pubertetsår, eller misregner jeg?

  • julie

    Buffy er simpelthen det bedste. Har genset den serie så mange gange, og er stadig mest vild med sæson 1-4. Der hvor dramaet endnu ikke er fuldstændig uoverskueligt.

    Hvad med Sabrina the Teenage Witch? Var du til den slags? 🙂

    • miriamsblok

      Jeg ELSKEDE Sabrina som barn, men det er en af dem, der bliver lidt for teenaget til min voksne smag.

  • Louise S

    Nu synes jeg altså ikke, vi skal glemme, at hjernen er et af de absolut mest energikrævende organer. Så på en måde løber du lidt et halvmarathon hver dag. Bare hvis du nu skulle få brug for en undskyldning over for dig selv, i tilfælde af at B&J overmander rygraden (hvilken jeg i øvrigt er svært imponeret over. Well done, girl!)

  • Mette / Bøgernes Univers

    Åh Buffy! Tror snart at jeg skal have genset alle sæsoner, den var SÅ god! Og ja ung David Boreanaz og James Marsters som Spike haps haps. Og var faktisk også lidt smålun på Anthony Stewart Head som Giles 😀

  • Mette Kristine Christensen

    My Socalled Life og den der Party Of Five var mine absolut favoritter.
    Hjerte/smerte hele vejen igennem var åbenbart det, der vandt min gunst dengang.

    Lige nu sidder jeg og ser Karate Kid så er også på alle måder tilbage i arkiverne.
    Nogle gange er det bare så afslappende, at vide præcis hvad der sker.

    • miriamsblok

      Jeg tror aldrig, jeg har set My Socalled Life, men med Party of Five fik jeg vist lige de sidste par sæsoner med i mine spæde teenageår.

  • Susan

    Så hyggeligt med Buffy, jeg er lige blevet færdig med alle sæsoner. bagefter hackede jeg mig ind på Usa netflix og så alle sæsoner af Angel, lige nu ser jeg Bones.
    Damn you David Boreanaz.

Der er lukket for kommentarer.