Top 10 melankoli/antiinsomni-sange

For noget tid siden lavede jeg et indlæg med min top 10 hjertesmerte-sange, og det var I overraskende begejstrede for, på trods af at jeg jo egentlig ikke gør mig så meget i musik herinde. Men når I er glade for noget, så kommer der jo gerne mere af det, om I så vil det eller ej! 😉

Jeg nævner engang imellem, at jeg lider af kronisk insomni. Eller, jeg ved faktisk ikke, hvornår man kvalificerer som kronisk, men jeg kører på sjette år, så vi må da være ved at være der, no? Anyway, det er selvsagt noget hø, så jeg er altid på jagt efter tricks til at snyde min hjerne til at falde i søvn. Det, der virker bedst for mig, er at lave en Spotify-liste med helt stille, melankolske sange og så afspille den på lavt lydniveau på min telefon, når jeg ligger i sengen.

Jeg er generelt en sucker for stille melankoli, så listen bliver snildt sat på på andre tidspunkter af døgnet også. De ti favoritter derpå er som følger:

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=5PC68rEfF-o]

Jeff Buckley – Lilac Wine. Jeg har en usund kærlighed til den mand. Bliver dagligt hidsig over, at han er død.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=4zLfCnGVeL4]

Simon & Garfunkel – The Sound of Silence. Bonusleg: Lær dig selv begge stemmer. Paul Simon er forfærdeligt undervurderet på det nummer her.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=-BakWVXHSug]

Simon & Garfunkel – Scarborough Fair. Man kommer ikke udenom, at S&G nærmest mere er poesi end musik. (Der er helt ærligt mange flere Simon & Garfunkel-sange på min liste, men jeg begrænsede mig til to for adspredelsens skyld.)

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=fORAPkfVV_A]

Ingrid Michaelson – Keep Breating. Indsæt selv mentalt billede af Cristina Yang, der bliver klippet ud af sin brudekjole.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=kzZhtrsbJzs]

Ryan Adams – Wonderwall. Mit yndlingscover nogensinde. Holder efterhånden mere af det her end originalnummeret. (Please don’t kill me!)

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=G6Kspj3OO0s]

The Cranberries – Linger. Oldschool is best school.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=ViBvWux8YtA]

Inara George – Fools in Love. Den her. Den kan noget.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=Y6gASIf6h5k]

Butterfly Boucher – A Bitter Song. Det pisser mig af, at den her sang ikke er længere.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=nrpubFbIajk]

Angela McCluskey – My Funny Valentine. Aldrig nogensinde har jeg hørt My Funny Valentine så smukt som her.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=cE6wxDqdOV0]

Lana del Rey – Video Games. Helt sin egen stemning. Før LdR fik ry for at være verdens mest krukkede krukke.

Ihærdige Grey’s Anatomy-seere vil sikkert genkende flere numre derfra. Hvem end står for at lave soundtracket til den serie kender min sjæl bedre, end jeg gør.

Hvad er jeres yndlingsmelankoli-sange?

Kommentarer (21)

  • Why does my heart feel so sad med moby.
    Ved stadig ikke om jeg elsker eller hader den.I mange år skyndte jeg mig at slukke for radioen når den blev spillet, der er noget i musikken der går lige i hjertet.

  • Fedt at du kender A Bitter Song! Kender ingen andre der har hørt den – det var min to go sang når jeg havde hjertesmerter, lyttede til den på repeat! SÅ SMUK

  • For tiden hører jeg meget Jeff Buckley “Lover, you should have come over”, Nirvana “something in the way”, Sam smith “lay with me”, Lana del rey “Ride” (især hvis man tager introen med), Teitur “you get me” og “I was just thinking”, Hans Zimmer “Time”… og mange flere.

  • Er ret vild med Bon Ivers cover af “I can't make you love me”, “Falling Slowly” af Glen Hansard & Marketa Irglova og “Hometown Glory” af Adele. De er ret gode at høre midt om natten, hvis man gerne vil filosofere lidt over livet – og svælge i sine følelser…

  • Jeg døjede i gymnasiet med at falde i søvn (brugte en del timer på at ligge og stirre…), men så blev Yann Tiersens “Le Matin” sat på repeat, også meget lavt, og så kunne jeg falde i søvn. Den gør mig stadig helt salig. 🙂 Robyns “Jag vet en dejlig rosa” er også ret god for mig.

  • Fake Empire med the National, Fade Into You med Mazzy Star, Don't Let Go med Beck, Spiegel Im Spiegel af Arvo Pärt og Claire De Lune af Debussy gør det altid for mig når jeg vender og drejer mig og tænker for meget, i stedet for at sove.

  • Amy Winehouse går stadigvæk direkte i sjælen på mig, det samme med Cat Power og Florence and the machine. Selv sådan ret ordinære pop-sange kan slå mig ud, det er som om, at når man først har oplevet heartbreak, så åbner en hel ny verden af sange op for en? Pludselig forstår man egentlig, hvad de synger om. Der kan selv en Colbie Caillat sang få tårer frem, synes jeg 😛

  • Maybe You (Say Lou Lou), Everything (Lifehouse), Storm Acoustic (Lifehouse), Speeding (LIGHTS), Shelter (The XX), No One's Gonna Love You (Band of Horses), Purple Rain (Prince), I'll Never Forget You (Birdy)

    Og mange, mange flere:)

  • Åh, Ryan. Elsker Ryan. Men selvom coveret er fantastisk (nu er jeg heller ikke den store Oasis fan), så har han lavet så meget andet og mindst lige så godt som det cover. Lidt (lidt) i samme afdeling som Buckley og Ryan findes også Elliott Smith og så er jeg også svært glad for Eddie Vedders solostuff. Og så lærer jeg aldrig at høre Anthony and the Johnsons (Hope there's someone) uden at stortude. Åh, jeg kan ikke stoppe min indre musiknørd nu!!

  • Apropos cover versioner, så kan jeg også virkelig godt lide Sarah Brightmans cover af Scarborough Fair. Både hendes, og Simon & Garfunkels version er ofte på min playliste 🙂

  • Tak for ny inspiration til min playliste. Her er nogle af mine favoritter:

    REM – Let me in og Find the river
    Bon Iver – Holocene og Re:stacks
    Justin Vernon – Come talk to me og Bruised orange
    U2 – All I want is you
    Family of the year – Hero
    Sigur Ros – Hoppipolla

Der er lukket for kommentarer.