Jeg er jo Bridget Jones #344

1. Min søster og svoger har netop inviteret til børnefødselsdag. Dagen efter jeg skal til massiv voksen(druk)fødselsdag. Jeg er virkelig ikke børnevenlig, når jeg har tømmermænd. Why you do dis?

2. Gik hele vejen hen til min lokale postbutik kun for at konstatere, at jeg havde efterladt pakken, der skulle sendes, hjemme på spisebordet.

3. Jeg ved ikke, om det er værre eller bedre, end da jeg gik i Netto for at købe is og glemte at købe is. Jo okay, den manglende is er værre. Helt sikkert værre.

4. Jeg sover stadig elendigt for tiden pga varmen. I nat ramte klokken fire, før jeg faldt i søvn, og en halv time senere vækkede Frank mig for at informere om, at han havde kastet op i sofaen.

5. Mine sidste to Boozt-ordrer har været komplette fiaskoer. Der har ikke været en eneste ting værd at så meget som overveje at beholde. Alligevel lægger jeg totalt en ordre til i dag, for det er deres sidste dag med udsalg, og de giver ekstra 20% off med koden PLUS20. (reklamelink)

6. Jeg anser egentlig mig selv for værende et meget tålmodigt mennesker. Eller, det er løgn, men jeg er normalt ret god til at holde min irritation for mig selv. HOWEVER, næste gang jeg støder på en “In my feelings”-challenge, så kan jeg ikke garantere for følgerne. Hold kæft, det er dumt!

7. I går var jeg på Madklubben Frederiksberg, som havde været så søde at invitere i anledningen af, at en af mine ældste og bedste veninder var i København. Og prøvåhør, jeg har været på rigtig mange af Madklubbens restauranter og er altid gået mæt og glad derfra, men jeg har aldrig, aldrig set så mange nydelige mænd i en tjenerstab i mit liv! Troede seriøst på et tidspunkt, der var en form for skjult kamera i gang.

8. Efter maden gik vi i øvrigt hjem og spillede brætspil, for det var vel den første lørdag i måneden, og man er jo ikke over 30 for ingenting.

9. For et par uger siden var der en nektarin i mit køkken, der blev dårlig, og før jeg nåede at opdage den, var der bananfluer overalt. Jeg har fælder oppe og så’n, men jeg føler mig efterhånden som en seriemorder med den mængde, jeg har slået ihjel. Hvor meget knalder sådan nogle sataner, at de kan nå at reproducere sig selv så voldsomt på så kort tid?!

10. (Punkt 10 er her mest i symbolsk forstand. Jeg er helt vildt sulten, og aftensmaden er klar).

Kommentarer (19)

  • Nr. 6: prøv at forestille dig at hedde Kiki – og hele tiden få beskeder med “Kikiiii, do you love meee? Are you ridiiiing?” Jeg er så træt af den sang, det er så forfærdeligt, hahaha….

  • Jeg hader bananfluer. Bare jeg har én nektarinsten liggende uden opsyn i et splitsekund, er den dækket af de satans dyr. Giv mig vinter, giv mig færre insekter i mit nærvær.

  • Jeg har de der fælder mistænkt for at tiltrække flere fluer. Jeg tænker at alle naboens fluer kommer på besøg for finde den liflige duft..

  • Familiefest efter druk er en killer – for 10 år siden var det en smal sag, Anne 17 år havde gerne taget tre dage i gaden før en 7 års kusinefest. 27 årige Anne not so much😳.

    – A

  • Min nieces fødselsdag ligger hvert år lige op til eller lige efter vores årlige 80’er fest, så enten sidder vi og tripper for at blive færdige så vi kan klæde os ud og komme til fest eller også er vi så tømmermændsramte at vi nok bare skulle være blevet hjemme 🤮

  • Ved 22 grader og god luftfugtighed er en bananflues livscyklus kun 11 dage (fra ægget lægges til bananfluehunnen kan lægge æg). Den er nok 9-10 dage i denne varme. Hunnerne er 8 timer i fluestadiet, før de ikke længere er jomfruer. Og de lægger en del æg ad gangen. Hvis de har hvide maver, er de med æg = smadr dem!

    Jeg hader, at jeg stadig kan den her information over to år efter jeg har afleveret mit speciale vedrørende bananfluer…

  • Ørj jeg er træt – jeg læste indlægget med tanke på det var hemmeligheder – synes de var lidt sløje 😂😂😂

  • Vi kæmpe pt også med de skide lorte møg regenererende banan fluer 🤦🏻‍♀️😠 Vi har laver fælder til dem (shotsglas med æblecidereddike og sulfo)

  • Haha, så jeg er ikke den eneste der føler mig som en sardistisk satan med min hjemmelavet fælde, hvor bananfluerne drukner og ligger på bunden i et antal der nærmer sig halvvejs de 100!

  • Til nr. 6: hold kæft, jeg er enig. Totalt åndssvagt. Må tilstå, at jeg først stødte på den hos Hemmingsen på Instagram, og måtte google, at det er en sang😊.Dog vidste jeg godt, hvem Drake er. Vil godt fremhæve, at det så ikke betyder, at jeg er fan😁. Men: totalt tåbeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.