Hjælp?

Jeg har den her kladde liggende med idéer til indlæg. Nogle af dem er krævende – hvis det fx er et debatindlæg, skal det både researches og udgives på et tidspunkt, hvor jeg har tid til at følge med i kommentarfeltet. Andre er løse eller fast forslag til små, lette eller sjove indlæg, jeg kan smække sammen, når jeg har travlt eller føler mig uinspireret. Og så er det også der, jeg skriver jeres ønsker til indlæg ned. Som fx at vise min taskesamling frem, som jeg har lovet uhyggeligt længe, men bliver ved med at svede ud den der ene gang hver 14. dag, når lyset rent faktisk er brugbart.

Anywho, i dag smed jeg mig udmattet i min lænestol med computeren på skødet efter fem intense timer med Freudianske (over)analyser af, hvordan Draculas penetrering af kvindens hud er starten på et incestuøst forhold. Jeg ville netop til at åbne førnævte kladde for at få lidt hjælp til dagens blogindlæg, da mine skrivekramperamte fingre i stedet for at klikke på knappen “rediger” fik ram på den, der hedder “slet”. Fuck. Fuckfuckfuck.

Kladden lå på Blogger, så der er ikke noget, der hedder fortryd, uanset hvor meget jeg bander og svovler. I stedet vælger jeg nu at se det som en frisk start og at dræbe den dårlige samvittighed over alle de der indlæg, jeg aldrig fik skrevet. I den forbindelse tænkte jeg, at det var fint lige at prikke til jer derude og høre, hvad I synes om indholdet på bloggen for tiden. Hvis man ser bort fra de faste, ugentlige indlæg som Bridget og hemmelighederne, som der altså ikke bliver ændret på, hvad kan I så bedst lide at læse om? De personlige ting? Mænd? Brok? Debat? Shopping? Frank? Lister? Mit syn på verden? Tips? Mad? Hvad er godt, og hvad springer I hellere over? Jeg modtager også meget gerne specifikke ønsker eller forslag til indlæg – og måske en lille smule konstruktiv kritik. Men kun lidt, for jeg er virkelig jævnt smadret oven i hovedet efter førnævnte incestlæsning. 😉

Ordet er jeres. 🙂

PS: Tekniske ting behøver I ikke nævne. Jeg ved godt, den del stinker, men det er nu et spørgsmål om relativt få dage, før bloggen rykker, og jeg får et hold teknikeksperter i ryggen. Wuhu!

Kommentarer (69)

  • Mænd/dating og personligt – altid gode emner 😀

    Har jeg misset noget med at du rykker? Er det til Bloggers delight monstro – eller noget helt andet?

  • Det er jo nok lidt farligt, og måske ikke bloggens primære fokus, men jeg kan godt savne nogle gode debatter. Du har jo haft en del før i tiden, som har været interessante som fx bloggere og kopivarer og make-up testning på dyr. Jeg synes, at det ville være sindssygt fedt at mærke endnu mere til dig derinde bagved dating, Frank og mode (selv om de er skønne), for når du åbner op, bliver jeg virkelig inspireret. Jeg er dog klar over, at kommentarfeltet efterfølgende ville være et minefelt, og det er særligt sårbart for en blogger at åbne sig på den måde. Men det er altså fedt, når du tør! 🙂

  • Debatter – især dem der handler om blogs, fordi de rent faktisk var lidt kritiske i deres tilgang (og nej, her mener jeg ikke negative.. inden jeg får den skudt i skoen)

  • Den sidste debat herinde lå i slutningen af november, så det er nu ikke, fordi jeg er holdt op med at lave debatindlæg – de har aldrig været hyppige indlæg – men det er rigtigt, det er noget tid siden, vi har haft en af dem, hvor der har været ild i kommentarfeltet. Det handler dels om, at der selvfølgelig skal være en debat, jeg er interesseret i, men det handler også om, at jeg skal have både tid og overskud til at manøvrere kommentarfeltet efterfølgende – inklusiv de uundgåelige mudderkastere. Og så udvikler nogle debatter sig bare mere voldsomt end andre. Men de er altså ikke taget af programmet, debatterne. De kræver bare de rette omstændigheder. 🙂

  • Mænd, personligt,shopping og Frank er (udover de faste) mine klare favoritter! Jeg er iøvrigt en trofast læser og bliver meget underholdt, selvom jeg ikke officielt følger dig nogen steder 🙂

  • Åh ja, dem kørte jeg indrømmet lidt sur i, fordi de ALTID medførte de samme kommentarer om, at jeg mobbede bloggere eller hængte dem ud. Plus, jeg fik luft for mange af mine frustrationer, så jeg løb også tør for emner. Men jeg har i tankerne at skrive et indlæg om det der med spons, og hvordan de, der ikke overholder reglerne for skjult reklame, lidt ødelægger festen for os andre.

  • Hej Miriam
    Jeg er en gammel sat og træt mor, som elsker at genleve mit sløje singleliv via dine grimme date oplevelser, det er så sjovt. Ikke pga dig, men alle de håbløse mænd der er derude. Dine tests af apps er så sjov. Og Frank er en stjerne at læse om, såvel som dine BJ og chokolade trang. Dine døende planter, julepynt, sko og speciale skrivning. Jeg vil bare læse mere af det sædvanlige og gerne lange hemmeligheder. Jeg er så glad for du skriver når det er reklame, det er der mange der ikke gør og så boykotter jeg bloggen alene på den baggrund. Der er nogle helt klare regler jeg ikke kan forstå de ikke overholder når det er krav.

  • Hahahaha! Læste herremeget BJ som blowjob snarere end Ben&Jerry… Troede et sekund jeg var gået glip af noget virkeligt anderledes!

  • Dine personlige indlæg er altid gode – det er der, den sarkastiske stil får lov at folde sig friest ud 😉 Har nu også været svært glad for dine affiliate links (selvom de konsekvent kommer når jeg lige har erklæret mig fattig). Noget du har lavet for lidt af er tester videoer! Din video med mascara står stadig som et episk højdepunkt i min bloglæser-karriere!
    Derudover instatyper, du følger, lidt hatin' over folk der sender hemmeligheder, der er over grænsen (selvfølgelig med eksempler i anonymiseret form!) og indlæg om mænd. Et indlæg om dit vægttab kunne faktisk også være interessant. Hvordan har du oplevet det som proces? Man hører tit den type af historier fra mennesker, der er blevet særdeles glade for træning eller helt til den frelste side – dit perspektiv kunne også være spændende?

    … Alt i alt gør det faktisk ikke så meget hvad du skriver om. Du skriver godt. Og jeg bliver altid så glad af nye indlæg fra dig.

  • Årh, damn – jeg synes bare du kører i et rigtigt godt spor, sådan som det er nu. Jeg er ikke altid enig med dig, men jeg ELSKER at din blog er velskrevet og velformuleret og at du faktisk har noget på hjertet.

    Det har været MEGA spændende at følge med i projekt dating. Debat-indlæg er også fede – men det er jo allerede sagt. Hmm… Måske forskellen på Jylland og København – det kunne være en sjov føljeton?

    Jeg har selv læst i København og jeg kan godt savne Nørrebro, men jeg finder mig nu rigtig godt tilpas tilbage i Jylland. Har du selv gjort dig overvejelser om fremtidens destination?

  • Årh for fanden.. det hele jo! Hmm.. ej, måske er jeg lidt ligeglad med madopskrifter, for jeg er kun god i et køkken, når det kommer til desserter. Men du skriver så dejligt personligt og uperfekt – forstå mig ret. Ikke det almindelige “Så løb jeg lige 7 km, og nu står den på selleri med min perfekte mand og vores porcelænsbørn”. Så bliv ved med det med lidt af det hele 🙂
    .. og det hjalp så ikke så meget på udvælgelsesprocessen. I know. Sorry!

  • Alt det du skriver er sjovt og godt. Jeg er kæmpe fan af den humor du har i dine indlæg, også den mere underspillede i dine mere “seriøse” indlæg/debatter. Men en ting jeg helst vil være fri for er indlæg om mad og shopping (nen mindes heller ikke rigtig jeg er stødt så mange fra dig?). Der er NOK (og alt for mange) blogge om mad. Det er forfærdeligt!!!! Blandt andet derfor elsker jeg din blog. Den er anderledes, ORIGINAL, sjov og helt sin egen. Og du skriver om maaaange forskellige ting og ik bare de samme. Så bliv endelig ved med alle de emner du skriver om.

  • Jeg springer generelt aldrig over dine indlæg. De er alle sjove, karismatiske og interessant læsning 🙂 kæmpe favorit-blog!
    Jeg har læst med på din blog et par år nu, men undrer mig stadig lidt over hvad det egentlig handler om, når du omtaler dit helbred i forbindelse med studie, koncentration, (lige nu) speciale mm.
    Jeg er enormt nysgerrig omkring hvad “der er galt”. Måske har jeg misset et par indlæg, hvor du har forklaret nærmere, eller også er det et for privat emne at komme mere ind på for dig (hvilket jeg har fuld forståelse for). Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om, hvis du en dag får lyst til at åbne op for den del af dig. Mvh Line

  • Da jeg selv er lidt af en crazy catlady, elsker jeg alt katterelateret, uanset om det handler om Frank eller er katterelateret shopping (tror, det første indlæg, jeg så fra din side, var et shoppeindlæg, hvor du havde købt … måske var det nogle slippers med kattemotiv? Kan ærligt ikke huske det mere).

  • Først og fremmest: Jeg er pjattet med dig og din blog! Mine yndlingsindlæg er nok dem, der omhandler hverdagssituationer, hvor du skriver om hvad der sker lige nu og hvad du laver, føler osv. Det er så nede på jorden og virkelig hyggeligt at følge med i 🙂

  • Jeg har ikke fulgt med specielt længe, men du er hurtigt blevet min yndlingsblogger (: Jeg synes det er virkelig rart, at jeg så nemt kan fornemme at du er et rigtigt menneske med humor, holdninger og dårlige dage. Det er især de personlige indlæg om dit liv, oplevelser, dating og Frank samt dine debatindlæg (også især om andre bloggere, som en anden nævnte tidligere), som jeg godt kan lide. Jeg er mindre vild med indlæg om mad og shopping. Som det vist er blevet nævnt et par gange, kunne jeg også rigtig godt tænke mig at se et udvidet hemmeligheds-indlæg med de hemmeligheder, der er for lange til rammen (:

    Møs møs!

  • Frank, Bridget Jones, måske lidt om hvad det er du bøvler med i din krop, din hverdag, også når du er på besøg hos dine forældre, generelt er jeg bare vild med at du er så ægte. Du er den eneste Blogger som jeg sætter netflix på pause for at læse.. 😀

  • Selvom jeg ikke følger dig, er jeg en trofast læser, der troligt klikker herind hver eneste dag. Mine favoritter af dine føljetoner er “Aldrig mere Martin” og “Best of Tinder”, men jeg elsker også dine Bridgetindlæg, og alt du skriver om Frank, mænd, neglelak, dating, shopping og besøg ved dine forældre i Randers. Generelt tror jeg bare, jeg elsker alt, hvor din fantastiske, sarkastiske stil kommer til udtryk – og så nyder jeg virkelig at læse med hos en blogger, der skriver GODT. Dem er der altså langt mellem, så der er stor, stor ros fra mig. 🙂

  • Enig, og det er det vist mange, der gerne ville. Indholdet er vel trods alt vigtigere end rammerne – og her mener jeg helt konkret guldrammerne. Jeg vil da hellere læse noget spændende, der ikke står i en guldramme, end noget knap så spændende i en guldramme. Fair nok, hvis konceptet generelt er korte hemmeligheder, men jeg forstår ikke, at man ikke kan bøje konceptet lidt efter, hvad læserne efterspørger.
    Må indrømme, at jeg heller ikke forstår, hvorfor man spørger folk, hvad de gerne vil have, i samme indlæg som man gentager, at de altså ikke får det, de rent faktisk har efterspurgt. Og hvorfor er det i det hele taget så stort et no-go at poste længere hemmeligheder, om ikke andet så bare i et special edition-indlæg? Beats me.

  • Der er absolut ingen forskel på i de lange hemmeligheder og de korte udover længden. De lange er en sætning eller to længere og bliver ofte kluntede på den baggrund. De er ikke mere spændende eller mere interessante, de er bare langtrukne i stedet for at være de glimt, de øjebliksbilleder, der er konceptet. Det er folk, der tilføjer ligegyldige ord og detaljer, og jeg ville snildt kunne redigere det unødvendige væk og stå tilbage med, hvad vedkommende ønskede at sige, så det passede ind i den ønskede størrelse, men jeg vil ikke ændre på folks egne ord. Derfor beder jeg i stedet folk om at være kortfattede, så deres hemmeligheder har en chance for at blive udgivet.
    Jeg spørger folk om, hvad de vil have, fordi jeg gerne vil vide det. Og jeg vil også gerne opfylde det til en vis grad. Men ikke så det går på kompromis med, hvad jeg ønsker at have på bloggen. Jeg får også tit ønsker om at komme med mit syn på specifikke blogindlæg fra andre bloggere, at skrive uddybende om min sygdom eller min ekskæreste. Det gør jeg heller ikke, selvom folk ønsker det. Hvis jeg syntes, de lange hemmeligheder havde været bedre eller bare anderledes end de korte, så havde de selvfølgelig fået deres eget indlæg. Men det er de ikke. De er præcis det samme i en udvandet udgave.

  • Tester-videoer er en del af fremtidsplanen! De tager bare enormt meget tid, så de tilhører den kategori, der lige må vente, til jeg er færdig på uni. Vægttabsindlæg er planlagt, jeg havde bare tænkt mig at vente med det, til jeg var færdig med processen, men måske jeg skulle smide en midtvejsstatus. Det hele er modtaget. 🙂

  • Jeg har overvejet Jylland-København føljetonen, jeg synes måske bare ikke, der er så mange forskelle, som folk tænker? Men det er måske, fordi jeg kommer fra Århus, der trods alt ikke er helt ude på landet… Jeg går lige i tænkeboks.

  • Haha, man kan vel bare lade være med at besøge de mange madblogs, hvis man ikke interesserer sig for gastronomi? 😀 Helt slipper I nok ikke for mad og shopping, for det falder trods alt under mine interesser, men nej, det har aldrig fyldt voldsomt meget, og det kan jeg se, I er nogenlunde godt tilfreds med. 🙂

  • Jeg har været forholdsvis detaljeret med mine symptomer og sådan, men nej, jeg har aldrig delt mine diagnoser herinde, fordi jeg har fornemmelsen af, at det medfører et label, jeg meget gerne vil være fri for. Men jeg har alle planer om at dele, når jeg engang føler mig klar. 🙂

  • Først og fremmest tak! Jeg ELSKER, når jeg er nogens yndlingsblogger! Jeg kan godt se, jeg skal til at i gang med blogland-indlæggene igen. De lange hemmeligheder får nok ikke deres eget indlæg, simpelthen fordi længden er det eneste, der adskiller dem fra de almindelige. De er ikke bedre, jeg sværger! 🙂

  • Ååh, Netflix på pause! Det må være toppen af alle komplimenter – i hvert fald hvis du har det på samme måde med serier, som jeg har. Tak!

  • Haha, jeg havde glemt “Aldrig mere Martin”… Har egentlig brudt den regel nu, for Serienørden er en Martin. Fuck. Jeg må på jagt efter flere gode mandehistorier fra fortiden. 🙂

  • Jeg er vild med, han er en Martin! Jeg hepper på flere gode mandehistorier fra min yndlingsblogger, men jeg krydser nu også fingre for medvind på mandefronten i fremtiden, selvom de er sjove at læse om. 🙂

  • Desværre flyder det med den slags blogs over det hele.. Og jeg er da fan af nogen af dem og følger nogen af dem. Men helt ærligt, de er jo sjældent unikke??

  • Jeg synes, det er strengt nok at skrive “desværre”. At man ikke selv er til en bestemt type blog, betyder jo ikke, at den blog ikke kan have en stor følgerskare. Og selvom den ikke har, så blogger man forhåbentligt allermest for sin egen skyld, og fordi man brænder for noget. Om der så er 50 andre mennesker, der brænder for det samme, det burde ikke have en indflydelse på, om man vælger at blogge eller ej. At være unik er ikke nødvendigvis målet. Jeg håber, de fleste andre bloggere har det på samme måde. Det står jo heldigvis læserne totalt frit for at følge med eller lade være. 🙂

  • Jeg er ret vild med det meste du skriver. Jeg er ikke helt til dine Frank og shoppe indlæg, da vi på ingen måde har samme stil, og jeg virkelig ikke kan lide katte (undskyld), men der skal jo være noget til alle.
    Og så random spørgsmål: Ser du Girls? Jeg har en idé om at du minder helt vildt om Hanna. Haha. Det er en god ting.

  • Jeg er vild med det hele. Jeg labber alt i mig (du er den ENESTE blogger der nogensinde har fanget mig – ej nu lyver jeg for densoedekloe har også hapset mig, men det er ret nyt). Der er måske indlæg jeg har “nydt” mere end andre, men uanset hvad, så knuselsker jeg det hele – specielt Frank-indlæg da jeg selv er kattemor <3 Tak fordi du er dig, og vil dele det med os andre!

  • Jeg kan rigtig godt lide de personlige indlæg!

    Og så har jeg en lille bøn, jeg kunne rigtig godt tænke mig at der var mulighed for at få en mail når der kommer nye kommentarer/et svar til ens egen kommentar – jeg glemmer at tjekke efter jeg har kommenteret..

  • Den mulighed er der allerede. Der er en lille boks nede i højre hjørne der, hvor man kommenterer, der hedder “underret mig” – den skal man bare sætte kryds i. Det kræver dog selvfølgelig, at man har oplyst sin email. Det bliver noget lettere at kommentere, når vi rykker til WordPress, men funktionen burde være derovre også. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.