Jeg sov over ti timer i nat. Søvn og jeg har normalt lidt af et had/kærlighedsforhold til hinanden, så da jeg i går aftes satte lyden af regn til at afspille fra min telefon (det lyder som en kliché, men det er eddermame beroligende), forventede jeg som altid at skulle ligge et par timer, hvorefter jeg ville falde i søvn og på et tidspunkt i løbet af natten vågne og slukke for lyden.
1. Fulde-Miriam er et betænksomt, men ikke særlig intelligent væsen. En ostemad mister ligesom lidt sin appeal, når den har stået seks timer på et sengebord.
2. Ellers taler vi ikke om i går. I går er det nye Fight Club.
3. Jeg tog toget til Randers sent fredag aften, men jeg kunne overhovedet ikke sove på turen, så jeg endte med at sidde i to timer og mime med på sange til mit spejlbillede
Ham: “Hej Miriam, bare så du ved det, så har jeg et barn, så jeg kan kun knalde i ulige uger eller i lige uger efter kl 20, hvis det er hjemme hos mig, og vi kan være stille.”
Mig: “Hvis vi kan være stille, så gør vi det forkert.”
Bemærk i øvrigt, at det var hans indgangsreplik. Jeps.
Først og fremmest må I lige bære over med insta-billedet. Jeg havde ikke planer om at lave et indlæg, og maden var selvsagt forsvundet, da der begyndt at komme opskriftønsker ind, på hvilket tidspunkt det er lidt omsonst at begynde at finde et spejlreflekskamera frem. 😀
Inspireret af Cafe Zirups ret i samme dur og dødnem at lave. Til min Pasta Pesto skal du bruge (juster mængde efter
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes ganske anonymt lige her. Hit me! 😀
Det er kun et spørgsmål om tid, før blogland flyder over med anbefalinger af den her, så nu gør jeg et uvant forsøg på at være en slags first mover. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ved første øjekast tænkte, at The Handmaid’s Tale bare var endnu en halvkedelig fortælling fra 1800-tallet (selvom kapperne og de sære kyser ved nærmere inspektion ikke helt ville være
Holy shitballs! Met Gala er altid en lidt sær affære, fordi det essentielt er en high end temafest, og heldigvis resulterer det som regel i en ret underholdende rød løber. Som fx sidste år, da Beyoncé dukkede op som et perlebesat kondom. I år var temaet imidlertid Rei Kawakubo/Comme des Garçons,
Første omgang alternativ læreropførsel kan læses her, og vil man gerne indsende sine egne oplevelser med samme tema, kan det gøres lige her. 😀
Reklame – indlægget indeholder affiliatelinks.
Kan I huske dengang, wallstickers var the shit? Sådan lidt på samme måde som fancy plakater er det i dag? Men så på et tidspunkt, faktisk nok for nogle år siden, holdt de fleste wallstickers op med at være superfede. Det vidste jeg nok godt, men jeg ignorerede det lidt, og derfor var der indtil for ganske nylig en stor, sort lysekrone