Flere lister til folket! Denne gang om de helt klassiske problemer ved at være pige. Vi har det hårdt. Sgu!
1. Når du endelig efter uendelig lang tids søgen finder den ultimative mascara/læbestift/hårfarve/whatever, vil den udgå inden for det næste halve år.
2. Hvis du tager høje hæle på i byen, vil der være brosten overalt.
3. Når du finder det perfekte stykke tøj, du har drømt om
Det her bliver et langt indlæg. Og der er en chance for, at det giver mig en plads på Bitterfissen Bethanys dødsliste, men det er okay. Det er vigtigere for mig lige at få råbt højt om noget, der ifølge mit moralkodeks overhovedet ikke er i orden.
Jeg anser ikke mig selv for værende sart. (Og det håber jeg heller ikke, I gør.) Faktisk
Det her er en repost fra august sidste år, men jeg kan mærke de samme følelser komme snigende. Man skulle ellers tro, jeg havde accepteret situationen nu, no?
Den første følelse er glæde. Åh, så meget glæde over at endnu en modeuge er over os, og at jeg denne gang har en blog, er en person af vigtighed, skal ind at drikke gratis champagne
Jeg er så træt. Jeg er så pissetræt af at være ked af det. Af at være skuffet. Af at være vred. Mennesker er til tider nogle rigtige røve, og det lader de gå ud over andre mennesker. Men nu vil jeg ikke lade det gå ud over mig mere. Jeg skruer hermed ned for forventningerne og op for det åbne sind.
På med ja-hatten og slut med tunge, hjerteskærende indlæg. Tilbage til det, der er essensen
(Billedet er en joke, okay? Reality-drama og alt det der.)
Først og fremmest vil jeg lige sige, at jeg vælger at tro på, at jeg er nødt til at skrive dette indlæg, fordi I er sådan nogle søde læsere, der altid har min ryg, og ikke fordi I er en bunke drama queens. 😉
Sagen er den, at jeg åbenbart ikke er så snu, som jeg har troet,
I går var første dag i bloggens historie, hvor der ikke blev udgivet et indlæg. The horror! Nu skal man selvfølgelig blogge for sig selv og ikke for sine læsere, men jeg kan jo så godt lide både jer og bloggen, og I kan så godt lide, at jeg normalt blogger så regelmæssigt. Der er dog selvfølgelig en grund til,
Klokken er lidt over fire, og takket være en tre timers morfar i eftermiddag kan jeg ikke sove. Som sædvanlig medfører det gerne en gang surfing rund omkring på Bloglovin, og det var her, jeg faldt over et indlæg, der på ingen måde sætter Maria Black i et godt lys.
Hvis I ikke gider læse indlægget, handler det kort om, at søde Pernille fik en ring i julegave, og allerede første gang hun