Nedenstående reflektioner er måske mere kvalificeret til at være dagbogsindlæg end blogindlæg, men jeg har jo fra starten hårdnakket holdt på at være et rigtigt menneske foran jer, så derfor får I det… Hvis I vil. Læsning er valgfrit.
Klokken er lidt i fem (sig u-hu-huu), og jeg kan ikke sove. Det er lidt over halvandet
Først og fremmest vil jeg sige tak for den dejligt sobre tone i den debat, der har udviklet sig i farvandet på gårsdagens indlæg om Bitterfissen Bethany. Jeg er glad for, at vi trods enkelte uenigheder ikke behøver nedlade os til folkeskole-tilsvininger.
Mange af jer har bemærket, at jeg ikke forekommer at være voldsomt aktiv, når det kommer til mit studie. Andre har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke har et arbejde ved siden af studiet, når nu jeg ynder at påpege, hvor fattig jeg er. Så nu er det tid til en opklaring. I modsætning til hvad man ellers kunne forestille sig, min sengeelskende,
Jeg kan tilsyneladende lave lister om alt. Sikke en vidunderlig gave at have fået. Hvem gider også kurere kræft eller sådan noget?
1. Den der Topshop-kjole, som alle – inklusiv mig selv – elsker. Den er alligevel er udsolgt. Ingen grund til at torturere mig mere. 2. Smykker fra Jane Kønig. 3. Valentinsdag. (Ikke et blog-problem så meget som et generelt problem.) 4. Doping. (Ditto.) De er allesammen dopede, det er bedre bare at acceptere det. (Indsæt selv Rolf er ren-joke.) 5. Copenhagen Fashion Week. I hvert fald de håbløst uoriginale indlæg af slagsen. 6. Fantastiske vintagekøb. (Eller, det vil sige, det gider jeg egentlig godt, jeg bliver bare så skrækkeligt jaloux og bitter, fordi jeg ikke kan købe en magen til.) 7. Solferier. Fuck jer. Bare fuck jer. 8. Rihanna. Hun er ikke bare overvurderet musikalsk, hun er også frejdigt gået tilbage til sin voldelige ekskæreste på trods af millioner af menneskers støtte, da han tæskede hende sidst. Arh, at være et godt forbillede. 9. Kæmpestore, klodsede plateau-sko. Måske er det, fordi jeg gik all in, da Buffalo-skoene første gang gjorde sit indtog, men jeg kan ikke finde selv den mindste detalje, der er charmerende ved denne type fodtøj. Man kunne lige så godt snøre miniature-tanks fast på sine fødder. 10. Close-up billeder af virkelig dårlige manicurer. Og let’s face it: Der er rigtig, rigtig mange manicurer, som ser rigtig fine ud på afstand, men bliver meget lidt kønne, så snart macro-funktionen aktiveres. Også grunden til, at mængden af neglebilleder herinde af faldet. Det gjorde mig pissedeprimeret at se de lidet kønne detaljer ved mit håndværk. (Hø hø, håndværk… Fik I den?) Hvad er I trætte af?
Endnu nogle makeover-billeder. Denne gang med mindre rygning og mere posering. Se mig, jeg er modello! Alkohol forårsager selv de mest urealistiske illusioner.
I aften skal jeg spise rensdyr og drikke rødvin. Og bagefter eksperimentere med på hvor mange forskellige måder, man kan camouflere smagen af vodka. Det bliver godt. Jeg har tænkt mig at prøve
Hvorfor er det, jeg stadig er single, når jeg har Facebook til at hjælpe mig med at finde kærligheden? Dette fænomenale sociale netværk connecter mig ikke bare med Enrique Iglesias-typer, det tilbyder mig også seriøs matchmaking med narkokartellignende
Det her er en repost fra august sidste år, men jeg kan mærke de samme følelser komme snigende. Man skulle ellers tro, jeg havde accepteret situationen nu, no?
Den første følelse er glæde. Åh, så meget glæde over at endnu en modeuge er over os, og at jeg denne gang har en blog, er en person af vigtighed, skal ind at drikke gratis champagne
Får I også mærkelige beskeder på Facebook fra folk, I ikke kender, der bor rundt om i verden? Som regel et eller andet hankønsvæsen, der gerne vil score en fra… Abu Dhabi? Jeg tager dem altid (beskederne, altså) mere som en kompliment end som et irritationsmoment, men jeg har aldrig svaret dem. Før nu. Nu er jeg begyndt, hvis jeg en dag
Jeg er så træt. Jeg er så pissetræt af at være ked af det. Af at være skuffet. Af at være vred. Mennesker er til tider nogle rigtige røve, og det lader de gå ud over andre mennesker. Men nu vil jeg ikke lade det gå ud over mig mere. Jeg skruer hermed ned for forventningerne og op for det åbne sind.
På med ja-hatten og slut med tunge, hjerteskærende indlæg. Tilbage til det, der er essensen
Normalt når man brokker sig i forbindelse med inspiration, så er det, fordi den mangler. Det er ikke tilfældet her. Jeg har den til op over begge ører. Hver dag tilføjer jeg nye idéer til listen over potentielle indlæg, men forsøger jeg at gøre idé til realitet, bliver jeg blokeret.
Jeg distraheres af alle de andre tanker, der