Hvad jeg har lært i dag

1. Metroen mod Vestamager stopper stadig ikke på Amagerbro. 2. Danmark er ikke et land, der er eksotisk nok til at kunne pull off samba, hvilket nogen burde forklare en hær af karnevalsklædte mennesker i indre by. 3. Der er flere svenskere end danskere på Strøget. 4. Det er i Magasin, ikke Illum, de sælger IsaDora, hvilket jeg fandt ud af ved at spørge en stakkels Illum-medarbejder, der fik et udtryk af total panikangst i ansigtet, som ville hun straks blive fyret og smidt ud af landet, fordi hun ikke kendte mærket. 5. Jeg kan stadig ikke gå ind i en dyrehandel uden at være nødt at tage en alvorlig snak med mig selv for ikke at gå derfra med 4 kaniner, to kælerotter og en chinchilla.  6. Der er tilsyneladende en øvre aldersgrænse i Monki. I hvert fald kiggede de øvrige kunder på mig, som var jeg 80 og ikke 27. 7. Grønthandleren på Kultorvet er stadig så begejstret for min barm, at han som utallige gange før gav mig mange flere ærter, end jeg havde betalt for. Nogle gange er de alligevel nyttige nok, de der bryster!

Pssst! Har I husket at stemme på Frodes grimme køkken i dag? Hun er ikke så stærk i det der internet, så jeg har lidt overtaget kampagnen. Jeg har skamløst planlagt at smække sådan en reminder her ned i bunden af hvert indlæg, indtil konkurrencen slutter, så de glemsomme har en chance også. 😉 Stem her!

Læs mere

Alle mine veninder…

Klokken er et par minutter i fem, og jeg kan ikke sove. Jeg ruminerer, som min gamle psykolog plejede at sige. Jeg går med tanker om at ende et venskab – eller efterhånden er det vist snarere et bekendtskab – fordi jeg mildest talt ikke bliver værdsat. Selvom jeg prøver. Virkelig prøver. Og det gør mig hidsig! Derfor har jeg ikke så

Læs mere

En dag på Bispebjerg

En lillebitte lilla bule med en rød prik i midten, hvor nålen stak. Det er ikke meget, man får som bevis på en hel formiddag tilbragt på kardiologisk ambulatorium. Eddermame noget mere kedeligt end på Seattle Grace Hospital. Ingen code blue, ingen folk med økser stikkende ud af hovedet, intet drama overhovedet. Gab.

Jeg skulle ind for at have taget

Læs mere

Opdateringer i massevis!

Okay, lidt akavet billede. Det var den bedste kysmund, jeg kunne klare.

Såeh, de sidste par indlæg har lavet lidt ravage i blogland. Dejligt! Tænk, hvis vi allesammen var enige om alting, hvor ville verden være et kedeligt sted. (Selvom vi i Fie-tilfældet nærmer os noget kriminalitet, og der synes jeg måske i virkeligheden, vi burde være enige.

Læs mere

Om bloggermagt og dobbeltmoral / Glædelig mors dag!

Nå. Det er vel også ved at være noget tid siden, jeg har skrevet et af de der indlæg, der får det meste af blogland til at ryste deres velmanicurerede, knyttede næver mod himlen og mumle for sig selv, hvad i alverden jeg nu også skal blande mig for. Det her indlæg har jeg haft lidt svært ved gennemtrumfe skulle laves sådan rent mentalt, fordi der faktisk er nogle af mine yndlingsbloggere, der er skyldige, og jeg bryder mig ikke om at være uenig med mine yndlingsbloggere. I hvert fald ikke offentligt. Det er sådan en people pleaser-ting. Sagen er den, at jeg igennem især de sidste par måneder er rendt ind i en del indlæg á la: “Hjælp mig med at vinde whatever-der-nu-er-på-højkant.” Og selvom jeg da i princippet gerne ser hårdtarbejdende bloggere få sig en ferie i sydens sol eller et nyt kamera, så synes jeg samtidig, det er lidt uretfærdigt. For disse indlæg er jo altid skrevet i forbindelse med konkurrencer, hvor vinderen er den person med flest likes, stemmer eller jublende mennesker i ryggen. Og der er altid enormt mange deltagere. Og det er de færreste af disse deltagere, der som de større bloggere har en platform, der rammer tusindvis af mennesker, der da godt lige kan klikke på det link, der bliver serveret. Og så kan man naturligvis argumentere for, at man må benytte sig af alle de kneb, man besidder, og det er da også helt rigtigt. På den anden side falder der i forvejen ret store mængder gratis ting af til bloggere, der sidder på den type internetmagt, og jeg holder af princip med underhunden. Altid. For det er bare dejligere at se hende, der ikke har vundet noget siden en bamse i en tombola i anden klasse, rende med sejren. Og igen, så kan man jo argumentere for, at denne type konkurrence er mere designet til Populære Pia end Tombola Tina, og det kan der selvfølgelig også være noget om. Men jeg holder ikke op med at heppe på Tina af den grund. Min pointe er, at man som blogger måske engang imellem lige skal kigge rundt på de øvrige deltagere i den type konkurrence og vurdere, om man er den mest fortjenende vinder og hvilket grundlag, man ønsker at vinde på… …Og så burde indlægget slutte her. Og jeg burde klappe mig selv på skulderen over at være internettets Batman, der har kæmpet for folkets ret til at spamme deres Facebook-venner med irriterende links i ugevis og som følge deraf reelt have en chance på fod med alle andre for at komme på pensionistferie til Gran Canaria.  I stedet gør jeg nu det, jeg lige har bitchet så voldsomt over. Sådan ish i hvert fald. For hvis der er nogen, der kan få mig til at bryde reglerne, så er det min mor! …Det lød forkert. Altså, jeg gør det for hendes skyld, ikke fordi hun står som djævlen på min skulder og lokker mig i fordærv. Okay, videre: I dag er det mors dag. Og som så mange andre mødre laver min mor den bedste mad i verden. Uheldigvis er hendes køkken én stor øjebæ. Det er brunt og orange (på den utroligt ikke-retro måde), det er definitionen af upraktisk og mørbanket, og der er ikke i nærheden af nok plads til alt mamas habengut. Lyset i loftet er et godt minut om reelt at tænde, hvilket er møgirriterende, når man prøver at lokalisere noget spiseligt midt om natten, ovnlågen kan ikke lukkes ordentligt, og der kommer nærmest intet vand ud af vandhanen. Min mor har ønsket sig et nyt køkken i 13 år. Siden dagen vi flyttede ind. Og hvis det ikke var, fordi hun var min mor, så havde hun nok haft råd til det nu. Men så skulle min søster giftes, så døde mit køleskab og så min computer, jeg rykkede til Sjælland og min søster ditto, og det var dyrt og har medført flere sidst-på-måneden-overførsler, end jeg tør indrømme. Der har været familieferier og nyt tøj og togture hjem til Jylland. Og mor har klaret regningen gang på gang. Så derfor bruger jeg nu min bloggermagt, hvor begrænset den end må være, til at bede jer om en tjeneste. Ikke for min skyld, men for min mors. Min søde, vidunderlige mor, som altid er der og aldrig kræver noget retur. Dette er mit ydmyge forsøg på at give hende noget alligevel. Jeg ved ikke, om I er nok derude til at gøre en forskel, men jeg kan ikke lade være med at håbe lidt. For hun har edderbankeme fortjent det. Min mor er med i Invitas konkurrence om Danmarks grimmeste køkken. Alt, jeg beder om, er at I klikker lige her og giver damens grimme, grimme køkken max antal negative tommelfingre. Det kræver ingen oprettet profil eller den slags, så det er lynhurtigt gjort. Man må stemme dagligt, hvilket I selvfølgelig er enormt velkomne til at gøre, men ellers er et engangsklik rigeligt til at løfte humøret på både mig og Frode. (Min mor har 1000 kælenavne. Frode er mit yndlings.) På forhånd takkekrammer, undskyld jeg er så dobbeltmoralsk og glædelig mors dag til jer og jeres mødre! Læs mere

April 2012

Jeg er kun et par dage for sen på den med det her indlæg, måske lærer jeg det alligevel en dag!

I april 2012…

…Flashede jeg hele to outfits. Et i rarhedsmaxikjole og et med meget uheldigt mormor-hår.

Grinede jeg af fjollede, kinesiske firmaer, der troede, jeg var idiot, og byggede deres marketingstrategi på Google translate.

Læs mere

1. maj

Hold da op, I er allesammen ude at drikke øl, hvad? Der har ikke været så få besøgende på bloggen i månedsvis! Tænk, at I gider… (Siger jeg ikke af bitterhed, men oprigtig undren… Okay, 20% bitterhed 80% undren.) Dovne tyskerpilsnere og drenge, der tisser op ad træerne, og politikere, der bliver buhet ud, før de

Læs mere

Status

Først og fremmest tak for de mange tanker i forbindelse med mit specialistbesøg i går. Jeg var et nervevrag lige inden samtalen og sad i venteværelset og bladrede halvhysterisk gennem et Familiejournalen fra 2011, mens jeg stressvedte og ønskede, at man stadig måtte ryge indenfor på hospitaler.

Heldigvis var der intet at bekymre sig om. Jeg talte med den sødeste sygeplejerske i verden, der

Læs mere

Tankemylder

Bridget udebliver i dag, da mit hoved helt ærligt er optaget af et mylder af tanker. I morgen er det nemlig d. 29. april. Dagen, jeg har ventet på, dagen, hvor jeg endelig skal ud på Bispebjerg og snakke med en specialist om min sygdom. Efter i månedsvis (eller faktisk

Læs mere