Det er ved at blive en tradition at bruge et billede af Jensen Ackles på de der indlæg, jeg ikke kan finde tilfredsstillende billeder til. Det er en tradition, jeg allerede er stor fan af!
Disclaimer: Det er ikke meningen, at det her skal være et af de der indlæg, der får folk op ad stolene i vild debatentusiasme, så jeg gør mit ypperste for at træde let med mine formuleringer for
Hverken Frank eller jeg er voldsomt vågne og/eller glade at se på her fra morgenstunden. Overboen besluttede klokken det-er-jo-for-pokker-stadig-mørkt, at der i dag skulle leges med højtryksbor eller anden larmende potensforlænger og har forpestet min tilværelse lige siden. Og jeg er træt.
Overvejer seriøst at gå derop og fortælle
Ugh. Jeg føler mig virkelig psykisk drænet i disse dage. Efter en dejlig sommer fuldstændig fri for bekymringer, kommer alting pludselig væltende ind over mig på én gang. Studie, behandling, rådden økonomi – én stor pærevælling af pres, jeg ikke kan få fjernet fra over mit hoved. Som det utroligt voksne og modne
Just hjemvendt fra det dejlige, men meget langtvækliggende Hillerød Hospital, hvor jeg igen-igen-igen har været til samtale om behandlingsforløb. Nu er der dog endelig sat en startdato, og jeg glæder mig lidt til at komme i gang, selvom det sikkert bliver røvubehageligt.
Jeg kom naturligvis også ti minutter for sent ud af døren, fordi jeg drømte,
Altså til mig, ikke til jer. Fokus på mig. Altid fokus på mig! Jeg knuselsker de her spørgeskemaer. De minder mig om, da man var 11 og skulle skrive i hinandens venindebøger. “Yndlingsfag: Dansk. Hobby: Heste. Livssyn: Uendeligt optismistisk, lykkeligt uvidende om verdens brutalitet.” Det her skema er hapset ovre fra Michelle:
1. Kan du lide kinesisk
Så så man lige mig være sådan helt rigtig modeblogger og shit! Eller… Ish, i hvert fald, for på trods af at være indehaver af et vældig fint spejlreflekskamera, så lærer jeg tydeligvis aldrig rigtig at bruge det. Eller også skinner solen normalt så sjældent i Danmark, at jeg ikke har fået lært
Jeg havde egentlig taget en beslutning om lige at holde pause fra alt Frank-snakkeriet. Selvom Frank er en populær sidekick, så er det nok alligevel ikke alle, der finder det fascinerende at høre detaljer om hans skrantende helbred. Jeg har endda flere indlæg, der allerede er konceptualiseret og bare skal skrives, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig.
Frank har
Jeg skynder mig lige at lave en update på situationen, fordi jeg ved af erfaring, at der sidder flere med-kattedamer derude og er oprigtigt bekymrede for Franks velbefindende. Besøget hos dyrlægen var ikke en behagelig omgang. Frank lagde ud med at gemme sig allerede,
Nå. Drømmen om et nyt luksuskøb blevet kortlivet. I går tilbragte jeg aftenen hos min søde veninde, Janni, og da jeg hen imod midnat kom hjem, spurgte jeg naturligvis straks min mor: “Hvor er min Frank henne?”, for det gør jeg altid. Ordret. Også i
Hvis Frank var tyk…
Det her indlæg har været undervejs et stykke tid, men jeg har været lidt iffy omkring, om det virkelig var noget, der var nødt til at blive skrevet i dag, hvor kvindesamfundet flyder over med elsk-dig-selv-som-du-er-opfordringer. Og så læste jeg en kommentar på blog, der gjorde mig mega pissed. Mega-mega pissed. Den gik ca. sådan her: Pige, der måske vejer