…Men jeg vil jo ikke være til besvær

Jeg har noteret en tendens hos mig selv. Jeg hader at bede om hjælp. Til nærmest alt. Jeg kan fx godt finde på at udskyde et ellers relativt hurtigt og smertefrit smut i IKEA på ubestemt tid. Ikke fordi IKEA-ture er dødens pølse – jeg oplever dem egentlig som en slags sjov udflugt – men fordi de sjældent er et enmandsjob. Jeg ejer ikke en bil, og selvom jeg går derind med

Læs mere

Hvis jeg dør, er det ikke nødvendigt at slette min google-historik, men den behøver nok heller ikke blive offentliggjort…

Der florerede sådan et meme på et tidspunkt, som jeg selv efter ihærdige forsøg ikke kan genopstøve, men det gik i bund og grund på, at det ville være god stil lige at slette en persons søgehistorik, hvis de uventet skulle gå bort. Og da jeg forleden tog mig selv i at søge på noget semi-upassende, kom jeg til at tænke på, hvad mine google-søgninger mon siger om mig. Så jeg tog

Læs mere

Fødselsdagskrisen, der intet har med alder at gøre

Da jeg startede på Århus Universitet, blev jeg veninder med en pige, der havde den type vennegruppe, jeg ellers kun har set på film. De havde kendt hinanden i hundrede år, datet på kryds og tværs, havde været børn, teenagere og nu voksne sammen, og altid var de forblevet en fasttømret gruppe. Det var ret vildt at være vidne til. Mine venner stikker i en million forskellige retninger.

Læs mere

Man kunne jo også købe sig et slot på Lolland?

Når folk spørger mig, om jeg kunne finde på at flytte fra København, svarer jeg altid nej. Og det svar står stadig. Jeg er vild med at bo tæt på alt. At jeg kan cykle alle steder hen og ikke behøver en bil. At jeg har et kæmpe udvalg af butikker, mange med lange åbningstider. At der er et hav af forskellige restauranter at bestille mad fra. Stemningen, menneskerne, livet.

Men jeg begynder

Læs mere

Hvorfor er mine strækmærker a-okay, når mine overarme er fjenden?

Jeg synes, det er super interessant at tænke over, hvor vores (kropslige) usikkerheder stammer fra. Jeg er med på, at vi allesammen er vokset op i et samfund med nogle fucked up skønhedsidealer skabt for, at vi netop kan få det dårligt med os selv og dermed bruge penge på at forsøge at komme til at se ud, som vi “bør”. Det har på mange måder været succesfuldt. Jeg har

Læs mere

Status på tilværelsen skrevet meget stream of consciousness-agtigt, mest fordi det føltes rart, ikke fordi jeg skal være den næste Virginia Woolf

Jeg har det rigtig fint for tiden. Det er dejligt. Jeg ville ønske, jeg kunne finde ud af at give mig selv lidt mere lov til at mærke, hvor dejligt det er. Men det kan jeg ikke. Hvad, jeg i stedet kan, er at gå og frygte, hvornår min hjerne beslutter sig for, at nu skal vi lige have en nedtur igen. Det kan måske være, fordi det er mørkt hele tiden. Måske fordi der er nogen, der skriver

Læs mere

Jeg glæder mig lidt til at blive gammel og sur…

Jeg læste på et tidspunkt en artikel om en boomer-type, der brokkede sig over den yngre generation, og hvordan vi er vant til “instant gratification” og derfor vil klare os elendigt i livet, fordi vi ikke har tålmodighed til noget som helst. Jeg skriver “vi”, fordi min erfaring er, at selvom jeg selv begynder at sige den der “ugh”-lyd, når jeg skal rejse

Læs mere

Hvis nu Luksusfælden kiggede forbi…

Jeg elsker Luksusfælden. Elsker. Engang var mit go-to reality Paradise Hotel. Jeg svor til det, forsvarede det mod haters, jeg lavede ugentlige recaps herinde, jeg svælgede i dramaet. Men på et tidspunkt blev jeg (meget imod min vilje, faktisk) ligesom for gammel til at få reality-boner af at høre nogen skrige “breeeeeev” en gang i kvarteret og kæmpe om at knalde

Læs mere