…Hvorfor katte ikke kan tåle liljer, når liljer tydeligvis dufter helt uimodståeligt for katte. Morderblomst.
…”Bonding” på Netflix. Jo jo, det er lidt mærkeligt, men jeg føler mig underligt draget. Krydsede fingre for flere afsnit!
…At ingen rigtigt kører med DSB længere, fordi det er blevet for dyrt, og deres respons alligevel virker til at være at blive
Jeg ved ikke, om man nogensinde bliver så voksen, at man virkelig føler, man har styr på alle aspekter af livet, men nu på den anden side af 30 er jeg trods alt noget længere, end jeg i det meste af mit liv har troet, jeg ville komme. Nok især der i starten af 20’erne. På ægte voksenmaner har jeg en gæld (eller to), som jeg fast betaler af til. (Automatisk og det hele!) Der er
…Danske jordbær, der står i køledisken og frister, men koster en årsløn per kilo.
…Mennesker, der ikke er for konfliktsky til at fortælle frisøren, at de fucking hader deres klipning. Hvordan gør I?
…Valgplakater med teeny tiny skrift, så man umuligt kan læse, hvad der står. I kunne lige så godt have ladet helt være.
…Mænd med alt for korte slips.
…At
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret intens pessimist. Det er egentlig ikke, fordi det er med min gode vilje. Jeg ville meget hellere have et klædeskab fuld af ja-hatte og en sunny disposition, men jeg er i stedet udstyret med grov galgenhumor og lidt for stor trang til at sige “jeg vidste det!” Med jævne mellemrum tager jeg et kig på min bucket list for at se, hvad der
KOM TIL DANMARK!
“Oh, you’re from Denmark? Do you speak Danish?” Lidt.
“Oh, you’re from Denmark? I used to live in London!” Nogle (okay, mange) amerikanere har en fornemmelse af, at Europa er lidt ligesom USA, hvor man er det samme, men ikke helt det samme.
“Oh, you’re from Denmark? IKEA!” Nope, men tæt på.
“Oh, you’re from Denmark? Which country
Jeg laver aldrig rejseguides, for jeg er aldrig nogen steder lang tid nok til at teste alting af. Men jeg vil gerne lave en kort, personlig vurdering af de turistattraktioner og andre ting, jeg foretog mig/prøvede/oplevede på mit 1½ døgn i Atlanta. Jeg fravælger altid ting som zoologiske haver, kunstmuseer og den slags, for min logik siger mig, at jeg i forvejen bor i en by, der har den
1. Jeg er underligt beskyttende over for ananas på pizza. Ikke bare fordi mine smagsløg personligt er pjattede med det, men fordi jeg er sikker på, at ananaspizza efterhånden har enormt dårligt selvværd af at blive svinet så meget til.
2. Jeg har ikke og har aldrig haft huller i ørerne.
3. Folk tror altid, jeg er væsentlig højere, end jeg er. Jeg er 169, men ligner tilsyneladende en
Frank var min første kat nogensinde. Han var 10 år, da jeg fik ham, og forblev hele sit liv en virkelig chill motherfucker. Jeg opgav hurtigt at købe legetøj til ham, for han gad det ikke. Aktivitet i det hele taget var fælt overvurderet i Franks øjne. Frank var en nem kat. Jeg antog, det hang sammen med hans race og prioriterede blandt andet af den årsag at anskaffe mig en brite igen,