Herbert chiller på sofabordet.
Hvis der er noget, verden har brug for lige nu, så er det random billeder af min kat. You’re welcome, world! (Her er et link til det første indlæg i føljetonen).
Herbert chiller på min arm.
Herbert chiller med hovedet ud over vindueskarmen.
Herbert chiller i sit kålormekostume.
Herbert chiller i sengen.
Herbert chiller i en
Herbert chiller i en bladkurv.
Frank havde i sin tid sin egen føljeton, der hed “Frank chiller”, men sidste indlæg i serien blev udgivet helt tilbage i 2015. Min mor foreslog mig for nylig at videreføre konceptet med Herbert, og først blev jeg enig med mig selv om, at det skulle jeg ikke, fordi
Jeg er håbløst uinspireret lige nu og spurgte derfor om hjælp til, hvilke ord jeg i dag skulle berige jeres liv med. (…Eller underholde jer med i 2½ minut, mens I er på vej hjem fra arbejde/ved at putte børn/afstresser på sofaen, men lad os ikke sådan hænge os i detaljerne). Og til ingens store overraskelse var Herbert et ret stærkt bud. Jeg er indforstået med, at det ikke
Jeg skal først og fremmest afkræve min velfortjente ros for at være gået ud på det store internet og have lokaliseret den her aldeles fremragende ramme til at pimpe mine ellers virkelig håbløse photoshop-evner. Sikke en tid, vi lever i, hva’?!
Jeg synes, det er så svært at komme på julegaveønsker, hvilket er en af mine eneste klandringer ved den ellers så søde juletid. Fordi.
Vi nærmer os Herberts allerførste fødselsdag med hastige skridt. Han er stadig lidt en udfordring, men jeg kan ikke finde ud af, om det er, fordi han stadig er ung, fordi jeg kun har gamle, rolige Frank at sammenligne med, eller fordi han bare er en ballademager. Hans absolutte favoritting i verden er stadig at stjæle shit og at skubbe shit ned fra højder. Forleden fik han væltet mit
Da Herbert havde været her en uge, lavede jeg en status i tal, der blandt andet inkluderede tre smadrede ting. Well, det tal er mildest talt gået kraftigt op siden. Herbert er en ødelægger. Og der diskrimineres sjældent mellem ting. Noget skubbes ned fra vindueskarmen. Nogle gange
…Aka Herbuladen, som han kærligt er blevet døbt ude i verden.
Han har det godt. Det er i hvert fald min fornemmelse. Den værste killingeenergi overstået, men jeg skal ikke kunne sige, om det kommer sig af, at han nu er ni måneder gammel, eller det var, fordi dyrlægen tog 2/3 af hans manddom fra ham. Der er dog utroligt langt ned til det chill-niveau, jeg var vant til fra Frank, og
Frank var min første kat nogensinde. Han var 10 år, da jeg fik ham, og forblev hele sit liv en virkelig chill motherfucker. Jeg opgav hurtigt at købe legetøj til ham, for han gad det ikke. Aktivitet i det hele taget var fælt overvurderet i Franks øjne. Frank var en nem kat. Jeg antog, det hang sammen med hans race og prioriterede blandt andet af den årsag at anskaffe mig en brite igen,
Han lagde hårdt fra start med at udrulle en hel rulle gavebånd, da jeg i et svagt øjeblik lod ham være alene under julegaveindpakningen. Also, 90% af mine billeder af ham er slørede, fordi han aldrig sidder stille!
Den 22. december fik vi sovs. Herbert fandt skålen med rester på køkkenbordet, og min mor, i al sin visdom, besluttede at tage et billede i stedet for at stoppe ham.