I går aftes var der Country Music Awards i USA. Jeg har meget svært ved at forstå country musik, men jeg har endnu sværere ved at forstå de tvivlsomme former for smag, der som oftest forekommer mig at være et krav for at blive accepteret i industrien.
Det var derfor en fælt underholdt Miriam, der fulgte med i udviklingen på den røde løber
I kender Scott Schuman, ikke? Hvis I tror, I ikke kender ham, så tager I fejl. Han er med til at starte trends og gøre nystartede trends mainstream. Han står bag en god procent af billederne, I pinner på Pinterest og gemmer i jeres inspirationsmapper. Scott Schuman er en meget talentfuld streetstyle-fotograf. En af de bedste. Udgør endda min personlige favorit
Da jeg holdt spørgerunde for en halv krig siden (se evt. svar her), blev jeg bl.a. spurgt, hvad min største fuldebommert var. Jeg skrev, at den vist hellere måtte få sig sit eget indlæg, men kom helt fra det igen. Fordi jeg er så dejligt konsekvent, I ved.
Jeg kom i tanke om det igen for et par dage siden og har efterfølgende
Så kan jeg vist ikke trække den længere. Hermed hvordan jeg så ud til fastelavn for nogle uger siden. Der var en tid, hvor jeg var ret jaloux på dem, der var unge i 80’erne. Sådan har jeg det ikke længere. Det gjorde nærmest fysisk ondt på mig at misbruge en rouge på den måde. Brrr.
Kvaliteten er
I har måske hørt, at Rihanna har designet en kollektion for det engelske high street mærke, River Island? Jeg elsker River Island. Jeg er knap så begejstret for Rihanna. Måske er det det der med at gå tilbage til en ekskæreste, der har tæsket livet ud af hende og give en fuck-finger til alle de mennesker, der stod bag hende i den situation, måske
Jeg knuselsker, når en model, der ikke har den sædvanlige tændstikform, bliver hypet. Jeg har før skrevet om gudinden, Tara Lynn, der efter min mening er en af de mest sexede kvinder i modebranchen. Og nu er Kate Upton så dukket op. Eller, det er noget tid siden, men det er først nu, jeg har noget fornuftigt at sige om hende.
Kate Upton er
Alt var nemmere, da man var barn. Er det måske ikke den fineste Holly Golightly-udklædning, I nogensinde har set??
Jeg har alle dage været glad for fastelavn. Det er nok sådan en pigeting, det der med at gå all in på transformationen. Og muligheden for evt. at smøre farve i hele ansigtet frem for bare øjne og læber. Men så blev jeg gammel, og pludselig var konceptet slet ikke
Jeg kan tilsyneladende lave lister om alt. Sikke en vidunderlig gave at have fået. Hvem gider også kurere kræft eller sådan noget?
1. Den der Topshop-kjole, som alle – inklusiv mig selv – elsker. Den er alligevel er udsolgt. Ingen grund til at torturere mig mere. 2. Smykker fra Jane Kønig. 3. Valentinsdag. (Ikke et blog-problem så meget som et generelt problem.) 4. Doping. (Ditto.) De er allesammen dopede, det er bedre bare at acceptere det. (Indsæt selv Rolf er ren-joke.) 5. Copenhagen Fashion Week. I hvert fald de håbløst uoriginale indlæg af slagsen. 6. Fantastiske vintagekøb. (Eller, det vil sige, det gider jeg egentlig godt, jeg bliver bare så skrækkeligt jaloux og bitter, fordi jeg ikke kan købe en magen til.) 7. Solferier. Fuck jer. Bare fuck jer. 8. Rihanna. Hun er ikke bare overvurderet musikalsk, hun er også frejdigt gået tilbage til sin voldelige ekskæreste på trods af millioner af menneskers støtte, da han tæskede hende sidst. Arh, at være et godt forbillede. 9. Kæmpestore, klodsede plateau-sko. Måske er det, fordi jeg gik all in, da Buffalo-skoene første gang gjorde sit indtog, men jeg kan ikke finde selv den mindste detalje, der er charmerende ved denne type fodtøj. Man kunne lige så godt snøre miniature-tanks fast på sine fødder. 10. Close-up billeder af virkelig dårlige manicurer. Og let’s face it: Der er rigtig, rigtig mange manicurer, som ser rigtig fine ud på afstand, men bliver meget lidt kønne, så snart macro-funktionen aktiveres. Også grunden til, at mængden af neglebilleder herinde af faldet. Det gjorde mig pissedeprimeret at se de lidet kønne detaljer ved mit håndværk. (Hø hø, håndværk… Fik I den?) Hvad er I trætte af?Jeg knuselsker red carpet events. Og jeg knuselsker endnu mere at pege fingre af stjerner, der har ramt gevaldigt ved siden af min egen, personlige galla-æstetik eller falde i svime over dem, der har gjort det helt rigtigt. Kald mig bare Joan Rivers… Dog stadig med eget ansigt.
For et par dage siden var der Golden Globe Awards, og da jeg til sidst blev træt af, at jeg var