Jeg stod allerbagerst i køen, da der blev uddelt finmotorik, det lægger jeg ikke skjul på. Faktisk er det meget muligt, at jeg slet ikke var i køen, men udenfor og ryge en smøg. Så skidt står det til. Derfor ender mine forsøg på nail art også oftest i frustration og kasten med neglelakfjerner efterfulgt af et glas
Jeg er kun et par dage for sen på den med det her indlæg, måske lærer jeg det alligevel en dag!
I april 2012…
…Flashede jeg hele to outfits. Et i rarhedsmaxikjole og et med meget uheldigt mormor-hår.
…Grinede jeg af fjollede, kinesiske firmaer, der troede, jeg var idiot, og byggede deres marketingstrategi på Google translate.
“Vi vil se dem på!”, blev der sagt til mine nye GOSH-lakker, og jeg vil jo så forfærdeligt gerne opfylde jeres ønsker, så ta-daaahh! Jeg er faktisk især begejstret for dem sammen, de minder mig om de der små, spættede fugleæg.
Når jeg går i køkkenet for gæsters skyld, kan jeg bedst lide at fremstille noget med wow-effekt. Wow-effekt medfører ros, og selv om det er lidt pinligt at indrømme, så er jeg en hund efter ros. Jeg lægger mig glad ned med fire ben i vejret og nyder at blive klappet på maven. (Jeg går ud fra, I er med på, at det
For at fejre foråret fashionably late komme, lavede jeg i går mine negle om til mariehøner (mariehøns?). Jeg er stadig ikke en haj til det der nail art fis, men på afstand er de helt acceptable… Og søde!
Af lakker har jeg brugt Chanels Rouge Fatal, O.P.Is Alpine Snow, den sorte fra e.l.f og en tilfældig (og rimelig rådden)
Jeg er stadig kæmpefan af ombre nails, selvom jeg endnu kæmper lidt med at gøre overfladen pæn og neglebåndene rene. Men øvelse gør som bekendt mester, så jeg kastede mig ud i en blå-grå-hvid version i dag med hjælp fra Depend.
Billederne viser vist ret fint, hvordan jeg har gjort, men hvis nogen skulle have brug
I går aftes fik jeg en uhjælpelig lyst til cupcakes. Nogle af jer kan måske huske min begejstring ved første prøvning af Agnes cupcakes, men det er helt ærligt ikke blevet til så meget siden. Dels fordi Agnes-butikker ikke just er hyppige selv på
Alt var nemmere, da man var barn. Er det måske ikke den fineste Holly Golightly-udklædning, I nogensinde har set??
Jeg har alle dage været glad for fastelavn. Det er nok sådan en pigeting, det der med at gå all in på transformationen. Og muligheden for evt. at smøre farve i hele ansigtet frem for bare øjne og læber. Men så blev jeg gammel, og pludselig var konceptet slet ikke