Kvindelig omskæring: En reaktion

Langsomt, men sikkert rager jeg uklar med hele blogland. Er det ikke skønt? 😉 Egentlig havde jeg tænkt mig at holde mig udenom denne sag, men så var der en læser, der spurgte til min mening, og i mit svar dukkede min oprindelige hidsighed op igen, og jeg fik kaldt Katrine Krøjby for “en arrogant, selvhøjtidelig, møgforkølet [ha! skulle selvfølgelig have været forkælet], snothvalp”.

Læs mere

Dior Vernis: Princess

Henholdsvis med blitz og uden blitz.

Sommeren kom, og så gik den igen. Jeg forsøger at holde fast i den med prinsesse-negle. Det er virkelig en rarlig farve. Den dækker dog først i tredje lag, så i fremtiden lægger jeg den nok ovenpå en lidt mere dækkende, men lignende nuance for at spare på lakken.

Derudover:

Hold i ryggen: Still going

Læs mere

Alle mine veninder…

Klokken er et par minutter i fem, og jeg kan ikke sove. Jeg ruminerer, som min gamle psykolog plejede at sige. Jeg går med tanker om at ende et venskab – eller efterhånden er det vist snarere et bekendtskab – fordi jeg mildest talt ikke bliver værdsat. Selvom jeg prøver. Virkelig prøver. Og det gør mig hidsig! Derfor har jeg ikke så

Læs mere

Bloggere, kopivarer og vigtigheden ved tillid

Billedet er et screenshot fra den famøse hjemmeside, hvis navn jeg ikke vil nævne… Men prøv at forestille jer, hvis man kunne få en Alma til 1200 kroner?!

Jeg har et problem. Om det er noget, der kan gøres noget ved, det ved jeg ikke, men jeg prøver. Jeg prøver ihærdigt.

Jeg hader kopivarer. Jeg decideret afskyr dem. De er lige præcis

Læs mere

Om bloggermagt og dobbeltmoral / Glædelig mors dag!

Nå. Det er vel også ved at være noget tid siden, jeg har skrevet et af de der indlæg, der får det meste af blogland til at ryste deres velmanicurerede, knyttede næver mod himlen og mumle for sig selv, hvad i alverden jeg nu også skal blande mig for. Det her indlæg har jeg haft lidt svært ved gennemtrumfe skulle laves sådan rent mentalt, fordi der faktisk er nogle af mine yndlingsbloggere, der er skyldige, og jeg bryder mig ikke om at være uenig med mine yndlingsbloggere. I hvert fald ikke offentligt. Det er sådan en people pleaser-ting. Sagen er den, at jeg igennem især de sidste par måneder er rendt ind i en del indlæg á la: “Hjælp mig med at vinde whatever-der-nu-er-på-højkant.” Og selvom jeg da i princippet gerne ser hårdtarbejdende bloggere få sig en ferie i sydens sol eller et nyt kamera, så synes jeg samtidig, det er lidt uretfærdigt. For disse indlæg er jo altid skrevet i forbindelse med konkurrencer, hvor vinderen er den person med flest likes, stemmer eller jublende mennesker i ryggen. Og der er altid enormt mange deltagere. Og det er de færreste af disse deltagere, der som de større bloggere har en platform, der rammer tusindvis af mennesker, der da godt lige kan klikke på det link, der bliver serveret. Og så kan man naturligvis argumentere for, at man må benytte sig af alle de kneb, man besidder, og det er da også helt rigtigt. På den anden side falder der i forvejen ret store mængder gratis ting af til bloggere, der sidder på den type internetmagt, og jeg holder af princip med underhunden. Altid. For det er bare dejligere at se hende, der ikke har vundet noget siden en bamse i en tombola i anden klasse, rende med sejren. Og igen, så kan man jo argumentere for, at denne type konkurrence er mere designet til Populære Pia end Tombola Tina, og det kan der selvfølgelig også være noget om. Men jeg holder ikke op med at heppe på Tina af den grund. Min pointe er, at man som blogger måske engang imellem lige skal kigge rundt på de øvrige deltagere i den type konkurrence og vurdere, om man er den mest fortjenende vinder og hvilket grundlag, man ønsker at vinde på… …Og så burde indlægget slutte her. Og jeg burde klappe mig selv på skulderen over at være internettets Batman, der har kæmpet for folkets ret til at spamme deres Facebook-venner med irriterende links i ugevis og som følge deraf reelt have en chance på fod med alle andre for at komme på pensionistferie til Gran Canaria.  I stedet gør jeg nu det, jeg lige har bitchet så voldsomt over. Sådan ish i hvert fald. For hvis der er nogen, der kan få mig til at bryde reglerne, så er det min mor! …Det lød forkert. Altså, jeg gør det for hendes skyld, ikke fordi hun står som djævlen på min skulder og lokker mig i fordærv. Okay, videre: I dag er det mors dag. Og som så mange andre mødre laver min mor den bedste mad i verden. Uheldigvis er hendes køkken én stor øjebæ. Det er brunt og orange (på den utroligt ikke-retro måde), det er definitionen af upraktisk og mørbanket, og der er ikke i nærheden af nok plads til alt mamas habengut. Lyset i loftet er et godt minut om reelt at tænde, hvilket er møgirriterende, når man prøver at lokalisere noget spiseligt midt om natten, ovnlågen kan ikke lukkes ordentligt, og der kommer nærmest intet vand ud af vandhanen. Min mor har ønsket sig et nyt køkken i 13 år. Siden dagen vi flyttede ind. Og hvis det ikke var, fordi hun var min mor, så havde hun nok haft råd til det nu. Men så skulle min søster giftes, så døde mit køleskab og så min computer, jeg rykkede til Sjælland og min søster ditto, og det var dyrt og har medført flere sidst-på-måneden-overførsler, end jeg tør indrømme. Der har været familieferier og nyt tøj og togture hjem til Jylland. Og mor har klaret regningen gang på gang. Så derfor bruger jeg nu min bloggermagt, hvor begrænset den end må være, til at bede jer om en tjeneste. Ikke for min skyld, men for min mors. Min søde, vidunderlige mor, som altid er der og aldrig kræver noget retur. Dette er mit ydmyge forsøg på at give hende noget alligevel. Jeg ved ikke, om I er nok derude til at gøre en forskel, men jeg kan ikke lade være med at håbe lidt. For hun har edderbankeme fortjent det. Min mor er med i Invitas konkurrence om Danmarks grimmeste køkken. Alt, jeg beder om, er at I klikker lige her og giver damens grimme, grimme køkken max antal negative tommelfingre. Det kræver ingen oprettet profil eller den slags, så det er lynhurtigt gjort. Man må stemme dagligt, hvilket I selvfølgelig er enormt velkomne til at gøre, men ellers er et engangsklik rigeligt til at løfte humøret på både mig og Frode. (Min mor har 1000 kælenavne. Frode er mit yndlings.) På forhånd takkekrammer, undskyld jeg er så dobbeltmoralsk og glædelig mors dag til jer og jeres mødre! Læs mere

Status

Først og fremmest tak for de mange tanker i forbindelse med mit specialistbesøg i går. Jeg var et nervevrag lige inden samtalen og sad i venteværelset og bladrede halvhysterisk gennem et Familiejournalen fra 2011, mens jeg stressvedte og ønskede, at man stadig måtte ryge indenfor på hospitaler.

Heldigvis var der intet at bekymre sig om. Jeg talte med den sødeste sygeplejerske i verden, der

Læs mere

Lidt om larmfilteret

Jeg er som bekendt hende, der altid har det varmt. Altid. Derfor er jeg også allerede begyndt at sove med åbne vinduer for at dæmpe temperaturen i mit soveværelse om natten. Uheldigvis medfører det en hel del larm udefra, og i morges klokken lidt over otte blev jeg vækket af en eller anden unge ude i gården, der prøvede at komme i kontakt med

Læs mere