Først og fremmest kudos til jer for at være med på ligeret-vognen! Indtil videre har der ikke været en eneste hater-besked, og der er kun faldet en håndfuld læsere fra på Bloglovin. Det er ærgerligt, javist, men meget færre, end jeg havde regnet
Just hjemvendt fra det dejlige, men meget langtvækliggende Hillerød Hospital, hvor jeg igen-igen-igen har været til samtale om behandlingsforløb. Nu er der dog endelig sat en startdato, og jeg glæder mig lidt til at komme i gang, selvom det sikkert bliver røvubehageligt.
Jeg kom naturligvis også ti minutter for sent ud af døren, fordi jeg drømte,
Jeg er trist. Trist på en måde og over noget, som mange mennesker ikke forstår. Som mange faktisk rynker på næsen af og ser ned på, fordi det er vildt overfladisk. Men jeg lægger jo ikke skjul på, at jeg til tider er et enormt overfladisk væsen, så derfor tør jeg godt dele min tristhed med jer.
Da jeg for et par sæsoner
Altså til mig, ikke til jer. Fokus på mig. Altid fokus på mig! Jeg knuselsker de her spørgeskemaer. De minder mig om, da man var 11 og skulle skrive i hinandens venindebøger. “Yndlingsfag: Dansk. Hobby: Heste. Livssyn: Uendeligt optismistisk, lykkeligt uvidende om verdens brutalitet.” Det her skema er hapset ovre fra Michelle:
1. Kan du lide kinesisk
1. Jeg kom i går hjem til en bunke planter med dette udseende.
2. I min opgang hang der også en seddel med ordene: “Kære naboer. Vi har lige købt lejlighed i bygningen og kommer nok til at larme lidt under istandsættelsen.” Der stod ikke, hvilken lejlighed de havde købt, men det fandt jeg hurtigt ud af. Den lige over min.
3. Jeg mistede to Facebook-venner
Hjemme igen. Hurra! Havde dog lige glemt, at min lejlighed basically er en sauna. Knap så meget hurra. Jeg skulle egentlig have været hjemme for næsten en uge siden, men så kom Franks dyrlægebesøg i vejen, og jeg måtte udskyde. Det gjorde mig lidt nervøs, eftersom jeg havde et par pakker på vej i posten, og de jo kun beholder dem
Så så man lige mig være sådan helt rigtig modeblogger og shit! Eller… Ish, i hvert fald, for på trods af at være indehaver af et vældig fint spejlreflekskamera, så lærer jeg tydeligvis aldrig rigtig at bruge det. Eller også skinner solen normalt så sjældent i Danmark, at jeg ikke har fået lært
Jeg havde egentlig taget en beslutning om lige at holde pause fra alt Frank-snakkeriet. Selvom Frank er en populær sidekick, så er det nok alligevel ikke alle, der finder det fascinerende at høre detaljer om hans skrantende helbred. Jeg har endda flere indlæg, der allerede er konceptualiseret og bare skal skrives, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig.
Frank har
