Hvem der nogensinde ville vælge det her stykke mand fra til fordel for Kanye Røvhul… Suk.
1. Noget af det sejeste ved mig, hvis jeg selv skal sige det, er, at jeg er ret begejstret for NFL. (Aka amerikansk fodbold.) I aften starter den nye sæson, og jeg kan ikke se det, fordi jeg har været nødt til at aflyse min tv-pakke på grund af fattigdom. Hyl.
2. Jeg er dog, helt ærligt, usikker
Tid til del to af min giveaway-extravaganza! (Indsæt selv vild jubel og klapsalver.) Præmien er denne gang dette fine net udsmykket med Karl Lagerfelds skønne ansigt. Det kommer derfor nok heller ikke som en overraskelse, at det er Karl selv, der har kreeret skønheden. Mere specifikt er det fra hans nyeste projekt KARL Karl Lagerfeld. Og det er pænt! –
Okay. Jeg var nok lidt negativ. Så for at lave om på det, har jeg lavet en liste over ting, der gode ved den nye årstid:
1. Hyggemaden kommer tilbage. Ikke bare tarteletter, men også alverdens gryderetter og braiseringer.
2. …Hvortil der hører sig store mængder god, kraftig rødvin!
3. Kastaniedyr
4. Det er ikke længere nødvendigt at barbere ben hver anden dag. Kom hid, gorilla-stænger!
5.
I går lavede jeg tarteletter. Og postede et billede deraf på instagram (@miriampoulsen). På mine tarteletter var fyret en gang agurk, og før jeg vidste af det, var der gang i en all-out tarteletdebat.
Here’s the thing: Jeg elsker tarteletter. Elsker, elsker, elsker! Og lige så længe jeg kan huske, har tarteletter været pyntet med en skive agurk. Præcis som på ovenstående billede.
Jeg har en svaghed for talentfilm. I ved, danse-, syngefilm og sådan. Den slags, hvor man følger unge, smukke mennesker, der kæmper for (og opnår, selvfølgelig) deres drøm og gerne finder kærligheden samtidig. Så tøset som det overhovedet bliver. Jeg lapper det i mig.
Især er jeg begejstret for balletfilm. Der er bare så skrækkeligt
Efteråret er officielt kommet. Og selvom jeg i princippet egentlig ret godt kan lide efteråret, og det er mægtig fint med dets brændte farver, (som i virkeligheden repræsenterer døende natur, hvilket er lidt klammo,) så er der bare også så mange nederen ting ved det.
I dag havde jeg strømpebukser på for første gang.
Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der sidder en masse mennesker derude, der er enormt trætte af at høre om Frank. Men som det er i livet, så er det på bloggen, hvilket betyder, at dem, der råber højest, får deres vilje, og dem, der råber højest, råber på mere Frank.
Ved fremtidige Frank-abstinenser kan jeg i øvrigt
Apropos smukke mennesker… (Jeg burde måske lave en FAQ til bloggen, hvor jeg bl.a. forklarer, hvad Jensen Ackles’ fjæs laver i så mange indlæg, så nye læsere ikke bliver forvirrede.)
Sig mig, er det mig, der har ændret radikalt smag, siden jeg startede som bloglæser, eller er der gået fuldstændig candyfloss i modeblogland? Jeg er helt med på, at der er et kæmpestort marked
Da jeg i sin tid missede den fantastiske Barbie-sweat, besluttede jeg mig for at købe en trøstepræmie i samme dur. Mentalt er jeg tilsyneladende mest af alt et barn i 80’erne. Gid, jeg var det reelt
For ligesom at bevise, hvor meget Bridget Jones jeg egentlig er, er her en liste over ting, der lige er sket for mig bare på en tur i Netto:
1. Jeg har ikke mere rent tøj, der reelt passer sammen, så jeg var tvunget til at køre mønstermix. Jeg hader mønstermix, og det her er heller ikke engang et bare nogenlunde succesfuldt ét af slagsen.