Det er vel efterhånden bare en klassisk dating-historie…

Jeg matchede med en dude på Tinder. Vi aftalte en date en lille uges tid senere. Det lovede godt, syntes jeg. Op til skrev vi sammen hver dag og godt og vel hele dagen, og kemien virkede fin. Han forekom mig ordentlig, fornuftig og intelligent. Og sjov, hvilket jeg godt kan lide.

Date-dagen oprandt. Det startede lidt akavet, som det jo altid gør, men vi drak et par drinks, og så gik det fint. Som det så ofte gør. Vi snakkede i øst og vest, og samtalen flød. Det sjove er, at vi netop blandt andet snakkede lidt om dating-gamet. Om hvor mange nederen typer, der er, og hvordan folk har en tendens til at glemme, at man godt kan opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Behandle sine medmennesker med lidt respekt. Jeg oplevede nok ikke den der kæmpe gnist mellem os, man altid drømmer lidt om, men det var en jævnt lang date, hvilket plejer at være et fint tegn, og den var slet ikke skidt. Der var både masser af gode grin og lidt mere alvorlig samtale.

Fra mit synspunkt var han måske lige nok. Det blev lidt for kærligt, lidt for intimt. Jeg fik lidt for meget kæresteopførsel-vibes, og det er jeg ikke sådan voldsomt god til med mennesker, jeg har kendt under en uge. (Og hvis det her ikke havde været internettet, men en lidt mere privat samtale, var jeg gået mere i detaljer her, men det er internettet, og det har jeg ikke gode erfaringer med at kaste mig ud i).

Efterfølgende havde jeg følelsen af, at den kunne gå begge veje. Der havde ikke været instant kemi, men der havde været øjeblikke med rigtig god flirt. Jeg hyggede mig. Og der er langt mellem habile dates som den, så jeg var klar på at give den et skud mere. Det var han også. I hvert fald skrev han som noget af det første bagefter at “næste gang” skulle vi ditten og datten. Jeg tænkte oven på den bemærkning, vi befandt os nogenlunde samme sted og foreslog, at vi rykkede kommunikationen fra Tinder til SMS. Den var han med på.

Derefter lavede han nærmest direkte en slow fade på mig. Slow fade er den langsommere version af at ghoste. I stedet for bare at holde op med at svare, så forvandler man sig pludselig til en, der er enormt dårlig til at føre en samtale. Den ping-pong, der ellers havde fungeret fremragende, forvandlede sig til bare ping. Jeg forsøgte mig et par gange at ramme tilbage i den ellers ganske fine jargon, der var opstået, men ret hurtigt kunne jeg konkludere, at interessen var væk, og så lod jeg den ligge. Når man går fra at skrive hele dagen til at få nærmest ingen respons, så er signalet ret tydeligt. Og jeg har da heller ikke hørt et ord fra ham siden.

Der er som sådan ikke gået noget af mig med den oplevelse. Ingen såret stolthed, ingen knuste drømme. Jeg var jo også selv lidt wishy-washy. Og jeg er bestemt rendt på markant værre røvhulsopførsel. Han var ikke en kæmpe røv. Men han var en lille røv. For der er bare så mange bedre måder at tackle den på, ikke?

1) Lad være med at fortælle mig, hvad vi skal, når vi skal ses næste gang, når du ikke har tænkt dig, at vi skal ses igen.

2) Lad være med at gå med til at flytte samtalen over på telefon, når du ikke har lyst til at have mere samtale.

3) Skriv en besked. En venlig, respektfuld besked, hvor du siger, at det var skidehyggeligt (om du så mener det eller ej), men du tænker ikke, der er grundlag for at ses igen.

Det er så nemt. Der skal så lidt til for at være et nice menneske. Så uendeligt lidt. Men den her type opførsel er blevet så almindelig nu, at jeg reelt bliver i tvivl om, hvorvidt folk oprigtigt synes, det er det nye normal og dermed helt okay. Jeg kommer til at føle mig krævende. Og måske lidt sippet. Fordi jeg synes, det er vigtigt at holde fast i et eller andet grundniveau af respekt for sine medmennesker.

Næh, jeg kommer vist aldrig helt til at vænne mig til det. Men der er nok ikke så meget andet at gøre ved det end at starte forfra og håbe, den næste så også er så ordentlig, som min tvivlsomme mavefornemmelse forsøger at bilde mig ind.

Kommentarer (32)

  • I hear you! Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare kan skrive en respektfuld besked om, at man ikke føler den/ikke har tid/find på noget. Og jeg synes faktisk også, at det vil være god stil selvom man kun har skrevet over tinder. Jeg synes, at der mangler respekt overfor andre mennesker, som sidder i den anden ende. Det er sgu ok, at man ikke vil alligevel, men så bare giv kort udtryk for det. Dating gamet er frygteligt!

    • Jeg vil sige, det kommer an på, hvor længe man har skrevet. Jeg tænker, der lidt er en grace period i starten, hvor man lige skal finde ud af, om der er god kontakt, men når man er oppe og har udvekslet tilpas beskeder til, at der har været en reel samtale, så er jeg enig!

  • Har prøvet hvor fyren dukkede op på en bar som aftalt, sagde pænt hej og han ville lige gå i baren efter to øl til os. Spol 20 min frem OG SÅ LANG KØ VAR DER HELLER IKKE, så jeg begynder at kigge rundt. Han er væk. Da jeg kigger på tinder, for at spørge hvor han blev af, er jeg blevet slettet. Super duper.
    Jeg ringer og beklager min nød til min bedste ven og han kommer fluks og drikker en øl med mig. Fast forward a year – vi er nu kærester, flytter sammen i ny lejlighed om en måned og jeg har aldrig haft det bedre. Aldrig har jeg på bagkant været så glad for en så svinsk behandling, for jeg endte hos den helt rigtige.

  • Øv, du har da helt ret i at det er deprimerende hvis det skal være normalen! Det bliver ikke nemt at sparke sig frem for respektløse typer. Jeg håber dog du finder hvad du søger!
    Jeg er dog glad for jeg ikke er en del af datingverdnen og har det bedst alene, når det er sådan.

    • Det kan i hvert fald virkelig være op ad bakke, når selv dem, der virker som gode fyre, ikke er det.

  • Æv! Stor røv eller lille røv, så var han en Røv, og det er altså komisk, at folk gør det, når man lige har talt om det altså🤷‍♀️

    Jeg blev ghostet i marts, og selvom han ikke var ‘the one’, så er det bare røvet, at ghoste – især hvis det er dem, som plaprer om alt det man skal næst..
    Han ville gerne mødes igen, han ville forkæle mig med mad og jeg skulle tage med ham på ferie, og overøste mig med komplimenter osv., osv, men da vi skriver sammen bagefter sammen er han mere afdæmpet og starter med at fade ud, og efter at han havde udsat møde nr. 2, så svarede han slet ikke.. Jeg skrev igen og spurgte til noget og jeg kunne se, at han havde læst beskeden..
    To dage senere (og ingen svar) vågner jeg smågrinende, da jeg lige har drømt, at jeg som hævn havde sendt ham en af de der amerikanske glitterbombs.. Den her dude han var anderledes end det jeg vanligt dater – han havde en (million) forretning på Strøget med fancy dyre varer, som han viste frem på første møde og jeg var dybt imponeret og hans business indtil han ghostede mig! I drømmen ser jeg ham åbne pakken og at den siger ‘You Motherfucking Bastard behave in future’ og så sprøjter den ellers fartspray ud og glitterbomber alle hans ting😂😂😂😂😂
    Jeg valgte at sende en sidste besked til ham på insta, hvor jeg fortalte ham om drømmen og han kunne jo overveje om jeg var fornærmet nok til at kunne finde på det.. Jeg håber han havde et par lidt nervøse uger – desværre ved jeg ikke om han læste den.
    Men for altså helt alm. høflig og venlig afvisning er altså ikke meget at forlange!

  • Helt enig 👍🏼. Lad være med at lade sige at man godt ved at det ikke i orden at ghoste, når man så vælger at gøre det to dage efter man sidst har set hinanden og har datet hinanden i flere måneder. Det gør ondt at blive brændt af på den måde og stå tilbage uden nogen form for forklaring, og er i mine øjne en kujonagtig opførsel.

  • Hvor er jeg enig! Har oplevet det samme – fyren skrev tilmed efterfølgende at det havde været en vildt dejlig date og jeg var super dejlig og sjov at være sammen med. Klip til at kontakten gik fra at være flere gange dagligt til at han var 2-3 dage om at svare. På trods af at han var online næsten hver gang jeg var på. Det er (noget af) det værste ved datinglivet.

  • Så enig! Jeg blev i weekenden spurgt om hvad jeg søger i en fyr og mit umiddelbare svar var ‘vi kan jo starte med en der svarer på mine beskeder’, kan nok konkludere at jeg er blevet ghostet lige rigeligt gange når det er første tanke.

  • Jeg så faktisk en jeg mødte gennem tinder i en længere periode, altså over 4-5 måneder. Det var startet stille og roligt, han begyndte at komme hjem til mig ugentligt, vi kyssede og knaldede og skrev sammen dagen lang, alt var skide hyggeligt. Var begyndt at gå fra “han er da fin nok, lad os se” til “tror fandme jeg kan lide ham”. Klip til han en dag går ud af min lejlighed og siger, at han lige skriver når han er hjemme og så ses vi som aftalt igen i morgen. Og så hørte jeg ikke fra ham i 3 uger, og var slettet samtlige steder. Da jeg endelig får kontakt igen spises jeg af med han “lige havde haft lidt travlt” og så var der slow fade derfra. Forstår stadig ikke hvorfor han mente det var så skide svært, at liiiige opføre sig ordentligt

  • Åh hvor jeg kender til alt hvad du skriver. Efter 10 år (!!!) på Tinder har jeg oplevet lidt af hvert – lige indtil jeg rendte ind i den helt rigtige en tilfældig aften i byen for et år siden.
    Jeg hepper på dig og kærligheden og håber på mindre oplevelser med ubetænksomme dates!

    • Jeg kender heldigvis en del par, der har fundet hinanden gennem Tinder også, så det er ikke umuligt! Man skal bare lige si fuserne fra. 😀

  • Jeg har altså også veninder, hvor jeg hårdnakket har stået på, de SKULLE skrive, de ikke var interesserede. “Jamen han fornemmer det jo!”

    Nej nej nej og atter nej! Man skal opfører sig ordentligt!

    • Jeg vil sige, der sagtens kan opstå situationer, hvor den bare langsomt glider ud i sandet for begge parter. Men man kan ikke bare gå fra 100 til nul og tænke “de fatter nok budskabet” uden at være lidt en røv.

  • Slow fade – så lærte jeg også et ord idag 😅
    Fedt 💪 eller knap så…

    Jeg har oplevet det, jeg håber ikke det er sådan noget jeg selv har gjort. Min oplevelse er man har skrevet heftigt sammen op til, han er super sød på daten, men kemien er der ikke rigtig, man vil gerne den skal være der, fordi man lige har nået at finde alle sommerfuglene undervejs i skriverierne og så puf er de væk ved første møde.

    Jeg har også snakket om at ses igen med dem (gensidigt) fordi man gerne vil dem pga det personligheds mæssige, jeg har jo følt der var en form for kemi, der var bare ikke det sidste Spice. Den har bare været død derfra, samtalen flyder ikke og man har bare ikke samme momentum i samtalerne.

    Jeg har selv sluppet snoren på det i de tilfælde hvor jeg mærker slow fade, jeg tror jeg ville sætte ord på, hvis jeg kunne mærke den anden part var meget ivrig, jeg føler dog det har været gensidigt. Jeg har også kysset nogle af dem, hvor den fysiske kemi (last spice) ikke har været der, dem der har været meget ivrige, men (heldigvis) aldrig opførsel over grænsen.

    Jeg ser det som at holde døren åben/på klem, fordi man bare lægger det fra sig.

    • Jeg vil sige, at interessen sagtens kan dale simultant fra begge parter, og så er det jo helt fair. Slow faden går mest på, at man giver udtryk for, at der stadig er interesse, når der ikke er i stedet for bare at være ærlig.

  • Hvis en kvinde på 50 må supplere, så kan jeg oplyse at hvis man tror det ændrer sig med alderen, så gør det ikke, mænd i 40 og 50erne ghoster gerne. Jeg matchede med en sød fyr, der havde været skilt i nogle år efter et langt parforhold med to børn. Han sagde at ONS ikke var ham var og at han var all in på lange forhold. Vi havde en super romantisk date vi kyssede spiste sammen alt var hyggeligt. Vi var senere sammen seksuelt og det var for os begge kunne jeg fornemme en god oplevelse og vi havde alt i alt en god kemi. Et par dage skrev han for at høre om jeg havde det godt og stadig nød min ferie – jeg svarede og spurgte om vi skulle ses igen: intet svar : fuldstændig stilhed.Heldigvis nåede jeg ikke at få følelser men tænk at have været så tæt sammen med et andet menneske og så ghoste. Jeg var lige ved at skrive at man måtte håbe at ingen mand ville behandle hans datter på den måde, men mænd af den kaliber med sådan en handling skal bare forbigås i stilhed. Heldigvis mødte jeg uger senere den komplette modsætning – en gentlemen.

    • Jeg tror desværre, du har ret. Jeg oplevede samme opførsel, da jeg var i 20’erne og håbede nok lidt, det ville gå væk med alderen, men det findes vist desværre i alle aldre.

  • Det skal IKKE have lov at blive normalen, at opføre sig sådan! Så jeg synes det er fint at du beskriver din oplevelse. Jeg krydser fingre for bedre oplevelser til dig (og alle andre der er seriøse i deres datingliv) fremover!

    • Jeg tror desværre, de er svære at slippe udenom. Det er alt for udbredt, at folk opfører sig sådan!

Der er lukket for kommentarer.