Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112
Da serien “Normal People” landede på dr.dk og gik sin sejrsgang, var jeg naturligvis ikke sen til at trykke play. Jeg hopper typisk gerne med på seriehype, når den er der. Squid Game, This Is Us, Chernobyl. Lappede det i mig. Men “Normal People” og jeg havde ligesom bare ikke en connection, og jeg gav op allerede efter to afsnit. Det sker. Jeg blev heller aldrig bidt
1. Skulle sende nogle videoer til godkendelse hos en kunde. Kom til at sende dem til Amnesty i stedet, fordi de var de sidste, der havde sendt mig en besked.
2. Jeg føler mig ret overbevist om, at jeg har forstrakt en tå. Langetåen, mere specifikt. Men hvordan dælen forstrækker man én tå og ikke også de andre?
3. Havde været i Netto for at købe ind, og da jeg var halvvejs hjemme, kom
1. Det var 23 grader i går, men i dag var det regnvejr, så jeg tog en let strik på, da jeg skulle ud, og følte mig relativt fornuftig. Det viste sig, det rent faktisk var 12 grader, og jeg hundefrøs.
2. Problemet med at have en kat, der elsker at lege med ærtebælge er, at når han får smidt en væk, går han bare i skraldespanden for at finde en ny, hvilket altså gerne indebærer en
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Der sker noget med mig, når de lyse tider kommer. Det er solen, det er varmen, det er at være mere udendørs uden at skulle pakke mig ind i tre lag tøj og svede-fryse, når jeg cykler fra et sted til et andet. Jeg er gladere i blomstrede sommerkjoler og sandaler. Jeg har mere overskud. Jeg kigger efter pæne mænd. Jeg smiler
Her er en lille håndfuld film, jeg har været godt tilfreds med at bruge min tid på, så måske nogle af jer kunne have det på samme måde – hvis I altså ikke allerede har været der.
Run (2020). Chloe kan ikke gå og har generelt mange helbredsproblemer. Hun bliver hjemmeskolet af sin
Jeg så på et tidspunkt et klip med Keanu Reeves, der udtalte noget i stil med, at noget af det rareste ved at blive voksen er, at man ikke længere går ind i alle mulige unødvendige konflikter med andre (fremmede) mennesker. Man gider simpelthen ikke.
Ind imellem får jeg skudt i skoene, at jeg har mistet min kant, har solgt ud, ikke tør råbe op mere. Og det er på sin vis rigtigt, hvis
1. Jeg farvede mit hår i denne uge og syntes egentlig, jeg var okay forberedt på, hvad det ville indebære. Indtil jeg så mit badekar efterfølgende, der lidt lignede en mordscene fra en film.
2. Så på Instagram, at Dronningen var på besøg i landsholdets træningslejr, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, at jeg 100% ville komme til at sige “du” til hende, hvis jeg nogensinde
Jeg oplever, at forældre altid går ret meget op i deres børns “førster”. Første gang de smiler, første gang de spiser fast føde, første gang de går. Hvilket giver glimrende mening, for det må være fascinerende at følge med i, hvordan de små væsener udvikler sig. Som tiden går, lader det dog til, at mængden af interessante førster daler. Til at starte med langsomt