Jeg er jo Bridget Jones #506

1. Det utroligt akavede øjeblik, når man er ved at klikke sig væk fra en profil på Tinder, som slet ikke er noget for en, og man ved en fejl kommer til at superlike. Jeg gispede ufrivilligt og temmelig højt.

2. Jeg har for nylig fået pudset vinduer for første gang i hundrede år, og jeg tænker, at vinduespudsere har set lidt af hvert, så når de ikke kan lade være med at småshame dig for, hvor snavsede dine ruder er, så må det være en slags rekord.

3. …Udover det gemte jeg mig i mit soveværelse i al den tid, pudsningen stod på, for jeg havde okay hidsige tømmermænd, og der var ikke nok liv i mig til at levere en bare nogenlunde acceptabel smalltalk-performance.

4. Var ved at pille et rødløg, da et stykke skræl på en eller anden måde blev jaget helt op under min negl. Altså, som havde det været en splint eller noget. Fascinationen var næsten større end besværet ved at få det ud igen.

5. Fandt en helt vildt pæn plante i et supermarked, men den kostede 150 kroner, og nej nej, det er ikke alverden, men det er ret mange penge, når man slår planter ihjel i det tempo, jeg som regel gør det.

6. Jeg skulle have en skjorte på og vurderede, at jeg godt lige kunne få den ned over hovedet uden at knappe en knap mere op. Det kunne jeg ikke. “Ping!” sagde det, da knappen fløj igennem lokalet.

7. Hvis jeg ikke husker helt galt, har jeg til sommer boet i København i 12 år. I onsdag tog jeg alligevel den forkerte metro. Så mange linjer er der ikke engang.

8. Kender I det, når man gør sit køleskab rent, så tjekker man ikke altid udløbsdatoen på visse ting? Jeg mener, en dåse cola bliver bare taget ud og sat ind igen efter endt rengøring, ikke? Det var sådan, jeg i denne uge fandt en brik kakao, der havde sidste salgsdato i 2020.

9. Min lokale Netto er blevet ombygget, så den er helt fin og fancy, og det synes visse mennesker sikkert er super lækkert. Jeg, derimod, er rasende over, at der er blevet flyttet rundt på alting, så jeg absolut intet kan finde længere.

10. Da jeg den anden dag åbnede hoveddøren til min opgang, var den helt underligt let. Altså, normalt er den vægtet, så den smækker i af sig selv, men det var den pludselig ikke længere? Jeg blev så forvirret, at jeg et kort øjeblik tænkte, om jeg mon var i den forkerte opgang? …Jeg kom direkte fra min lejlighed og var på vej ud, ikke ind.

Kommentarer (14)

  • Ej, jeg forstår ikke nr 10. Du troede at du havde fat i hoveddøren, men havde fat i døren til din lejlighed i stedet?

    • Nej, det var hoveddøren. De havde bare fjernet, hvadend der normalt gør den tung, så den var pludselig let. 😀

  • Seriøst, hvordan kom vinduespudseren ind? Lukkede du vedkommende ind – og gik så prompte ind i dit soveværelse? Er det vitterligt sådan man undgår small talk, så både de og en selv får fred? 😂

    Elsker desuden hele tankegangen ved nummer 10! Det kunne så meget være mig selv 😂

    • Jep! Jeg lukkede ham bare ind, og så gik han i gang, mens jeg scrollede Instagram i soveværelset. Det fungerede upåklageligt! 😀

  • ad 3) Jeg prøvede engang at smalltalke med en vinduespudser som helt koldt sagde: “Skal vi ikke bare sige at jeg passer mit arbejde, og du passer dit”. Det er 20 år siden. Har ikke haft vinduespudser siden udover min mor.

  • Helt enig i den med netto! Når man nu har lært hvor tingene står, skal de da ikke begynde at flytte rundt på det!
    Det tager jo i forvejen lang tid nok at kigge spotvarerne igennem 😅

  • Især den sidste. Hold op det er sjovt.
    Hvorfor var den dør så.let, var du blevet supermand over natten?

Der er lukket for kommentarer.