På det sidste har jeg tænkt over…

– Om indtalere af lydbøger cringer for hårdt, når de skal læse akavede sexscener op.

– Hvor mange af os, der reelt blev skræmt væk fra vores drømmejob efter at have prøvet det af i erhvervspraktik i folkeskolen.

– At Tom Cruises rigtige navn er Thomas Cruise Mapother IV. Slap lige af.

– Om der findes noget mad fra McDonald’s, alle deres medarbejdere konsekvent nægter at spise, bare fordi det ser så ulækkert ud, før det bliver tilberedt.

– Hvor mange mennesker mon stadig ryger cerutter?

– At der legit findes mennesker, hvis job det er at designe grimme julekugler. “Lad os prøve med en flamingo på en cykel med glimmersolbriller på!” Kæmpe goals.

– Om fodboldspillere lærer, hvordan de falder mest hensigtsmæssigt, når de bliver fældet? Det må de da næsten, ikke? Sammen med nogle skuespillektioner til, når de skal filme?

– Hvorfor 100+ år gamle vampyrer altid forelsker sig i teenagepiger? Jeg er ikke engang sikker på, jeg syntes, teenagepiger var fede, da jeg var en teenagepige.

– Hvorvidt børn stadig fortæller hinanden sygt upassende “alle børnene”-jokes, eller det er en trend, der døde på et tidspunkt efter årtusindeskiftet?

– Om det overhovedet er muligt at vælge den helt rigtige mængde bodylotion, eller om det altid er lidt for lidt eller nok til, at man kan bade i det.

Kommentarer (57)

    • Haha, jeg så den forrige år, tror jeg. Den sidder virkelig fast i mit hoved. Desværre var den også hamrende dyr!

  • De genoptrykkede “Alle Børnene” i 2013, men fordi mange skoler ikke synes det var passende at den var på skolebiblioteket og derfor fjernede den, tror jeg mange børn slet ikke kender til eksistensen af dem. Hvilket jo egentlig er lidt ærgerligt, da det var en ret effektiv og motiverende måde at lære ungerne at rime på.

  • ALLE jeg kender der har arbejdet på mcD har nægtet at spise deres pickles, men jeg har bedt dem om ikke at fortælle mig hvorfor, for jeg knuselsker deres pickles 😂😂
    Og ja, fodboldspillere træner faldteknikker 👍🏻

  • Børn fortæller stadig “Alle børnene” jokes 😊 De samme, som da vi var børn 🙈 Tænker det må være os forældre, der synes de er så fantastiske, at de da skal gives videre…

  • Kan berette om at de 11 årige jeg har i huset synes at alle børnene jokes er fantastisk. Og det er ikke os voksne der har introduceret dem….

  • Børn fortæller stadig “alle børnene…” jokes. De synes de er lige så sjove som vi gjorde og de er stadig lige upassende/klamme/usjove… 🤯

      • Lyder: “Alle børnene nåede over vejen, undtagen Oda, hun blev ramt af en Skoda” bekendt, så er det de samme? vores piger fyre en masse af dem af. Aner ikke hvor de har lært dem 🙂

  • Her hjemme gør vi næsten en dyd ud af at lære vores 7-årige søn Alle børnene- vittigheder. I min bog holder de stadig hundrede 🤓😁🤣

  • Altså, min 10-årige fortæller kun onkel jokes… à la ‘hvordan får man en fisk til at grine? Man kommer den i kildevand!’😆

  • På mit arbejde i skole/SFO (6-9 årige) er ‘alle børnene’ jokes helt uddøde. ‘Banke banke på’ i diverse udgaver er derimod meget populære🤗

  • På min mac spiser alle, generelt set, gladeligt alle produkter. Beklager at min insider-viden er så minimalt juicy, men langt hen ad vejen fejler maden altså ikke det store 😂
    Noget, jeg dog personligt går uden om, er den jordbærsovs der bruges langs kanten i luksusmilkshakes (og som i øvrigt IKKE er den samme som til sundaes), fordi mange restauranter lader den stå og fermentere/gærde for længe. Min location er dog kendt for at være renlig og gå op i procedurer.
    Alt det med at servere tabte madvarer til gæsterne, har jeg i mit 5 år lange maccen-liv aldrig set. Hos os smider vi også de indpakkede sovser (ketchup o.lign) ud, hvis de har været en tur på gulvet ✌️

      • Haha, jeg har som sagt heller aldrig oplevet det. Men ja, jeg har hørt den myte om og om igen – så ved jeg ikke om det faktisk er sket en gang, eller om folk bare digter for at hate.

  • Googlede “alle børnene med 2 x Kaj” med min 6-årige datter fornyeligt. Jeg skreg af grin, hun kiggede på mig, som om jeg havde tabt sutten 😂

  • Mine børn giver den gas med “alle børnene” jokes, så de findes endnu.
    Alle børnene kom over vejen. Undtaget Oda, hun blev kørt ned af en Skoda…

  • – Jeg var barn i 00’erne og jeg er i hvert fald flasket op på “alle børnene”-jokes. Også de upassende haha
    – Desværre blev jeg ikke skræmt væk fra mit drømmejob i folkeskolen. Det måtte vente til studiejobbet på bacheloren – med studieskifte som konsekvens af det. Hvis bare folkeskolens erhvervspraktik havde skræmt mig fra starten… meget nemmere 😉

    • Fair pointe! Jeg slap da også for at tage nogle fag, jeg ikke interesserede mig voldsomt for for at blive dyrlæge. 😀

  • Min drøm var at blive dyrlæge. Men efter en uge med amputationer af stakkels dyrebørns lemmer, for ikke at tale om aflivninger af myriader af hvalpe, var drømmen slukt..

    • Det var det samme, der skete for mig! Kunne slet ikke overskue at være med hos slagteren for at sige god for heste, der skulle blive til mad. Jeg var jo hardcore hestepige dengang!

  • Mine børn fortæller alle børnene jokes. Især èn hitter: Alle børnene var ude at sejle, udentagen Nor, han faldt over bord 🙈
    Hør 3 x kaj med Alle Børnene på Spotify 😁

  • Jeg har ville være dyrlæge siden jeg var 10 og er det også idag og jeg ELSKER mit job. Vi amputerer meget få lemmer og afliver sjældent hundehvalpe. Til gengæld har vi mange søde patienter 😊

    • Jeg forestiller mig måske også, det kommer an på, hvor man er? Jeg var hos en dyrlæge ret meget ude i ingenting, og der var altså nogle brutale landmandsting der. 😀

  • Åh “Alle børnene” *hjerter i øjnene emoji*

    Min favorit er: “Alle børnene skrev digte. Undtaget Børge – han kunne ikke rime”

    Mine børn synes jeg er åndssvag, fordi jeg selv er den eneste der griner af den – Hver gang!!!

  • Jeg har arbejdet på Mcd, og jeg ELSKER stadig (15 år senere) at spise der! Seriøst, jeg har senere arbejdet som tjener på flere caféer og restauranter, og jeg har aldrig været et sted der var så rent og så “friskt” som på Mcd. Det eneste jeg er blevet hysterisk med som kunde , det er om burgerne har fået lov til at ligge for længe (mere end 10 min) i varme-binnen (nogle gange kunne vi godt finde på at snyde lidt med tiden, men aldrig mere end måske 10 min ekstra), så jeg bestiller tit med ekstra ost/uden pickles osv for at være sikker på at den er helt nylavet.

Der er lukket for kommentarer.